Svensk fakkel – sav, tænd oppefra, og lav mad på en enkelt stamme

Det er tusmørke ved søen, og sneen ligger en decimeter dyb. Grillpladsen er begravet, og ingen gider skovle. Nogen løfter en stamme ud af bagagerummet, et stykke gran så højt som et knæ, med et kryds savet i toppen. Den stilles på en plade, nogle stykker birkebark trykkes ned i krydset, og en tændstik senere står der en flamme midt i stammen. Et kvarter senere står kaffekedlen på toppen.

Det er den svenske fakkels store fordel. Al forberedelsen er klaret hjemme. Ved bålet skal der kun bruges en tændstik, en plade og lidt tålmodighed.

Hvad en svensk fakkel er

En svensk fakkel, som også kaldes et svensk lys eller en finsk fakkel, er en stående stamme med snit på langs, der mødes i midten. Ilden tændes oppefra i midtpunktet. Gløder falder ned i snittene, og luft suges ind nederst gennem sprækkerne. Stammen bliver sin egen skorsten og brænder indefra og ud.

Det betyder, at ilden samles på et lille område, at den modstår fugt og sne bedre end et almindeligt bål, og at toppen bliver en flad overflade at stille en gryde på. Ulempen er, at stammen skal forberedes med sav eller økse, og at den tager lang tid at slukke.

Huskereglen: stamme, snit, underlag

Tre ting afgør, om den svenske fakkel bliver god.

1. Stammen. Den rigtige tykkelse, passende fugt og en stamme, du har ret til at bruge.
2. Snittene. Et kryds, der går lige ned og stopper en håndsbredde fra bunden.
3. Underlaget. Brandsikker jord under stammen og en luftspalte mellem toppen og gryden.

Går det galt med stammen, bliver det en røgpind. Går det galt med snittene, falder den fra hinanden eller vil ikke brænde. Går det galt med underlaget, brænder det i underlaget eller kvæles under gryden.

Stammen: størrelse, træsort og fugt

Hvor stor skal den være?

De klassiske beskrivelser taler om stammer, der er 30 til 60 centimeter i diameter og op til godt en meter lange. Det er en fakkel til en hel aften. Til en familie, der vil koge kaffe og varme suppe, er mindre nok. En stamme, der er 25 til 40 centimeter tyk og cirka knæhøj, 40 til 60 centimeter, er let at bære og står stabilt.

Stammens tykkelse	Omtrentlig brændetid	Passer til
15–20 cm	Godt en time	Lys og varme, en kop kaffe
25–30 cm	To til tre timer	Kaffe og en gryde suppe
35–40 cm	Tre til fem timer	En hel aften, flere omgange mad

Tiderne er omtrentlige. Nåletræ brænder hurtigere end løvtræ, en tør stamme hurtigere end en fugtig, og en stamme i blæst hurtigere end i læ.

Hvilken træsort?

• Gran og fyr tændes let og brænder med høj flamme. Gran knitrer og sender gnister af sted, så den kræver mere fri plads rundt om.
• Birk og andre løvtræer er tungere at save, men brænder roligere og længere og giver fine gløder.
• Aldrig imprægneret, malet eller limet træ. Gamle hegnspæle og trykimprægnerede lægter hører ikke hjemme i et bål, Livsmedelsverket (den svenske fødevaremyndighed) fraråder udtrykkeligt imprægneret træ, når man griller, og Kemikalieinspektionen (den svenske kemikaliemyndighed) skriver, at giften i imprægneret træ ikke ødelægges ved almindelig forbrænding. Den slags træ afleveres på genbrugspladsen.

Passende fugt

Stammen skal ikke være rå, men heller ikke knastør. En nyfældet stamme er svær at få ild i og ryger meget. En stamme, der har ligget tørt i flere år, kan brænde ud på en time. Bedst er brænde, der har tørret en sæson, med revner i enderne, og som lyder klart, når du banker på det.

Hvor stammen kommer fra

Allemandsretten er tydelig her. Naturvårdsverket (den svenske miljøstyrelse) skriver, at du ikke må hugge eller save træer eller buske ned, og at væltede træer tilhører lodsejeren og ikke må bruges som brænde. MCF (den svenske myndighed for civilt beredskab) tilføjer, at det gælder både levende og døde træer.

Det betyder, at den svenske fakkel forberedes hjemme. Tag en stamme fra din egen grund, køb en færdig hos en brændehandler, eller spørg en lodsejer, der alligevel rydder. Det er ingen ulempe: Snittene saves meget mere sikkert på brændepladsen end ved en grillplads.

Snittene: save eller kløve

Med motorsav

Den hurtigste måde. Stil stammen oprejst på plant underlag, gerne kilet fast, så den ikke kan vælte. Tegn et kryds på toppen med kridt eller en stjerne med seks eller otte takker, hvis stammen er tyk.

• Sav lige ned langs stregerne.
• Stop cirka en håndsbredde fra bunden, omkring ti centimeter. Den usavede fod holder stammen sammen, mens den brænder.
• Ét kryds er nok til en stamme på op til 30 centimeter. Tykkere stammer har godt af tre eller fire snit.

Motorsaven er det farligste trin i hele projektet. Det vigtigste at kende til er tilbageslag. Hvis den øverste del af sværdspidsen rammer træet, kan kæden slynge saven bagud og opad mod ansigtet på et øjeblik.

• Skærebukser og støvler med savbeskyttelse, handsker, hjelm med visir og høreværn. Hver gang, også til en enkelt stamme.
• Fungerende kædebremse. Brug ikke en sav, hvor den er i stykker.
• Begge hænder på håndtagene med tommelfingrene rundt om og venstre tommelfinger under det forreste håndtag.
• Ingen inden for tre til fem meter, og børn og hunde langt væk. Arbejd helst ikke alene.
• Stop i god tid før bunden. Kæden må aldrig nå jorden, en sten eller pladen under stammen.
• Tag et motorsavskursus, hvis du ikke har gjort det. Det er den bedste beskyttelse, der findes.

Med bor

Der findes også en variant uden snit. Et groft hul bores lige ned i midten af stammen, og et mindre hul bores skråt ind fra siden nær bunden, så det møder hullet i midten og giver luft. Ilden brænder så i hullet som i en brændeovn, og stammen holder længe sammen. Det kræver et langt, groft træbor og en kraftig boremaskine, og hullerne tager tid at få lige. Selve fyringen, underlaget til gryden og slukningen fungerer som for den savede fakkel.

Med håndsav

Det kan lade sig gøre, men det tager tid at save på langs gennem en stående stamme. En buesav med groft blad fungerer bedre end en fukssvans. Læg stammen ned, og spænd den fast, eller sav kun ét snit, og kløv resten med økse. For de fleste familier er kløvningen herunder nemmere.

Kløve med økse

Den kløvede svenske fakkel kræver ingen sav overhovedet, og denne variant kan laves med en almindelig kløveøkse.

1. Kløv stammen i fire til seks dele på brændepladsen.
2. Snit et stykke af kernen væk på hver del med øksen eller kniven, så der dannes en smal kanal i midten, når stykkerne sættes sammen.
3. Sæt stykkerne sammen, og lad der være smalle sprækker mellem dem til luften.
4. Bind stammen sammen med ståltråd i to højder. Reb brænder over, og så falder hele faklen fra hinanden.

Den kløvede fakkel brænder ofte hurtigere end den savede, fordi sprækkerne bliver bredere. Den er også mere tilbøjelig til at falde fra hinanden mod slutningen, så ståltråden er ikke valgfri.

Tænd oppefra

En svensk fakkel tændes oppefra, ikke nedefra. Ilden skal få fat i midten og derefter æde sig nedad.

1. Stop optænding i midten. Birkebark, harpiksrigt tyrietræ, spåner eller en optændingsblok trykkes ned, hvor snittene mødes. Også lidt i sprækkerne øverst.
2. Læg spåner eller tynde pinde ovenpå, som et lille bål på toppen.
3. Tænd, og hav tålmodighed. De første minutter brænder det mest ovenpå. Efter et stykke tid trækker luften igennem, og flammen begynder at komme op af midten.
4. Pust forsigtigt i snittene, hvis den tøver.

Hvordan optændingen bygges, og hvordan du får ild i vådt vejr, kan du læse i guiden om at tænde bål. Har I allerede et bål i gang, kan et par skovlfulde gløder fra det lægges på toppen. Det tænder ofte stammen hurtigere end tændstikker.

Regn med, at der går et kvarter til en halv time, før faklen brænder så stabilt, at man kan lave mad på den. Brug aldrig benzin eller sprit for at sætte fart på. MCF advarer mod at hælde brændbar væske direkte på gløder og nævner især benzin og sprit, og flammen kan slå op mod den, der holder flasken.

Lav mad ovenpå

Når flammen står stabilt i midten, og toppen er begyndt at blive flad og glødende, er det tid.

Giv ilden luft

Den mest almindelige fejl er at stille gryden direkte på toppen. Så stoppes skorstenen til, ilden kvæles, og det begynder at ryge. Læg i stedet to tynde, kløvede pinde parallelt hen over toppen eller tre små sten rundt om midten, og stil gryden på dem. En sprække på et par centimeter er nok. Sten skal være tørre og ikke taget op af en sø eller å, fordi fugtige sten kan revne i varmen.

Nogle slår tre søm i rundt om midten, før stammen tændes. Det virker, men sømmene havner i asken bagefter og skal samles op.

Hvad der passer

Varmen er koncentreret i midten og ret kraftig. Den passer til:

• Koge vand til te, kakao eller kogekaffe. Det går hurtigt.
• Varme supper og gryderetter, der er kogt derhjemme, for eksempel ärtsoppa over bål.
• Stege i en lille pande, for eksempel æg, flæsk, pølser eller pandebrød.

Midten af panden bliver meget varmere end kanten. Flyt maden udad, når den har taget farve, lidt som på en stegeplade. Mere om varmezoner og fedtstof kan du læse i guiden om stegeplade og stegepande over bål.

Hvad der ikke passer

• Tunge støbejernsgryder. Stammen brænder sjældent helt jævnt, og mod slutningen kan den hælde eller synke i den ene side. En let gryde eller en lille pande er mere sikker. Den tunge gryde står bedre på et lag gløder, se guiden om støbejernsgryde over bål.
• Store stegepander. De dækker hele toppen og gør det svært for ilden at trække vejret.
• Rå kylling og hakket kød kan godt steges, men fordi varmen er ujævn, sker det let, at overfladen er færdig, før indersiden er det. Livsmedelsverket siger, at kylling og hakket kød skal gennemsteges, og at hakket kød skal nå 70 grader. Tryk bøfferne flade, vend ofte, og brug gerne et termometer.

Hold i håndtaget med en grillhandske. Flammen fra den svenske fakkel slår ofte op rundt om grydens kant.

Når noget går galt

Det, der sker	Hvorfor	Sådan redder du det
Det ryger, men brænder ikke	Fugtig stamme eller for lidt optænding	Mere birkebark og spåner i midten, pust i snittene. Læg gløder fra et andet bål på toppen
Ilden kryber ud til siden i stedet for at brænde i midten	Et snit er bredere end de andre, eller vinden står på	Drej stammen, så den brede sprække kommer i læ
Den går ud under gryden	Ingen luftspalte	Løft gryden, og læg pinde eller sten under
Toppen brænder hurtigt og ujævnt ned	Tør stamme, blæst eller kløvet fakkel med brede sprækker	Lav maden tidligt, og lav en tykkere stamme næste gang
Stammen hælder	Foden er begyndt at brænde, eller underlaget synker	Fjern gryden med det samme. Lad den brænde ud, eller sluk den
Stykkerne falder fra hinanden	Snittene gik for langt ned, eller ståltråden manglede	Skub resterne sammen med skovlen til et almindeligt bål i ildstedet

Sikkerhed: underlag, gnister og slukning

Hvor den må stå

En svensk fakkel er stadig åben ild. Tænd kun bål, hvor det er tilladt, og tjek, om der er afbrændingsforbud. Hvad der gælder, kan du læse her: bål i naturen – regler og ansvar.

• Fast grillplads, grus eller sand. Det er der, faklen hører hjemme.
• En brandsikker plade på sne, is eller usikkert underlag. Stammen bliver varm helt ned i foden mod slutningen, og på sne smelter den sig skæv.
• Aldrig på klippeflader eller større stenblokke. Både Naturvårdsverket og MCF fraråder det, fordi klippen kan revne og tage varig skade.
• Aldrig på mos, tørvejord eller jordholdig skovbund. Der kan gløder arbejde sig ned i jorden og ulme længe, før de blusser op.
• Ikke under grene. Flammen står højt op af midten, ofte højere end et almindeligt lejrbål.
• Ikke på terrasser af træ, broer eller bænke, og ikke tæt på telte eller shelters.

Gnister og fald

Stammen kan hælde og falde fra hinanden, når den har brændt et stykke tid. Giv den fri plads til alle sider, mindst en armslængde mere end ved et almindeligt bål. Gran knitrer og sender gnister langt. Tjek vinden, før du tænder, og sluk, hvis det blæser op. MCF minder om, at vinden kan føre gnister ind i skoven. Det gælder også, når der ligger sne.

Slukning

Det her er bagsiden af den svenske fakkel. Gløderne sidder dybt inde i træet, og en halvt udbrændt stamme kan gløde i timevis.

1. Hæld vand lige ned i midten og i snittene.
2. Vælt stammen forsigtigt med en skovl, væk fra dig selv, og slå den fra hinanden.
3. Hæld vand igen over alle stykkerne og på jorden, hvor den stod.
4. Rod rundt, og mærk efter med hånden ovenover. Der må ikke være varme eller røg tilbage.

Hav mindst én spand vand klar, gerne ti liter. Tænd i så god tid, at faklen når at brænde ned, før I skal gå, eller vælg en mindre stamme. Forlad aldrig en svensk fakkel, der gløder, heller ikke et kort øjeblik. Flere råd om slukning og sikre bålsteder kan du læse i guiderne om bålkundskab og tips og sikkerhed ved bål i naturen.

Børnenes del

Den svenske fakkel er et godt projekt at lave sammen, så længe børnene holder sig væk fra de skarpe og tunge dele.

• Før, på brændepladsen. Barnet vælger stamme og tegner krydset med kridt. Motorsav og økse klarer en voksen, med børnene langt væk og gerne indenfor eller sammen med en anden voksen.
• Ved optændingen. Barnet trykker birkebark og spåner ned i midten og tænder med tændstik eller ildstål med en voksen ved siden af. Den, der er lidt ældre, kan selv snitte spånerne med samme knivforstand som i guiden om at snitte grillpind og trefod.
• Imens. Barnet er vandvagt og holder øje med spanden. Tegn en tydelig grænse rundt om faklen, større end rundt om et almindeligt ildsted, fordi stammen kan vælte.
• Bagefter. Barnet hælder vand og mærker med hånden ovenover, at det er koldt, når en voksen har væltet stammen.

Flere idéer om roller og sikkerhedszone finder du her: madlavning med børn over åben ild.

Hvis nogen brænder sig

Køl forbrændingen med køligt vand med det samme i cirka et kvarter. 1177 (den svenske sundhedsrådgivning) skriver, at længere end det øger risikoen for nedkøling, og at is og sne skader mere, end det hjælper. Tag ringe og ure af tæt på skaden, men træk ikke tøj af, der sidder fast. Søg læge, hvis skaden er stor, dyb eller sidder i ansigtet, på hænder, fødder eller over et led, og altid hvis barnet er et år eller yngre. Mere kan du læse i guiden om førstehjælp på vandreturen.

Den svenske fakkel om vinteren

Den svenske fakkel er bedst, når jorden er våd eller snedækket. Fordi den brænder oppefra, smelter den sig ikke lige så hurtigt ned som et almindeligt bål, og den behøver ikke et skovlet ildsted. Men den kan stadig hælde, når sneen under den smelter, så pladen er også nødvendig her. Hvordan bålet ellers fungerer i kulde, og hvilke retter der passer, kan du læse i guiden om bålmad om vinteren. Skal I også sove ude, finder du alt om det i guiden om vintercamping.

Stamme, snit, underlag kort fortalt

Næste gang grillpladsen ligger under sne, eller jorden er for våd til et almindeligt bål: Tag en stamme med hjemmefra. Vælg en, der er cirka knæhøj og 25 til 40 centimeter tyk, sav et kryds, der stopper en håndsbredde fra bunden, og stil den på en brandsikker plade. Tænd i midten oppefra, læg to pinde hen over toppen, og stil kaffekedlen på dem. Og tænd i så god tid, at den når at brænde ned, før I skal hjem.