Vintercamping – sådan telter og sover du ude om vinteren

Det er fredag aften i februar, og termometeret i køkkenvinduet viser minus otte. I haven står et telt, som I satte op i eftermiddags, og den niårige har allerede båret sin sovepose ud to gange “for at tjekke”. Huset ligger tyve meter væk. Døren er ikke låst. Det er præcis sådan, en første vinternat skal være: helt ægte, men med et tilbagetog, der tager tredive sekunder.

Vintercamping er ikke sværere end sommercamping, men fejlene koster mere. En våd vante, en sovepose, der er for tynd, eller en lejrplads under et grantræ tungt af sne mærker man ikke i juli. I januar mærker man dem. Denne guide giver dig helheden og viser dig derefter videre til uddybningerne.

To ting at huske: trappen og varm, tør, mæt

Trappen handler om, hvor I sover. Tag et trin ad gangen: haven, shelteret, teltet og til sidst fjeldet. Hvert trin lærer jer noget, som det næste trin kræver, og tabellen ovenfor viser, hvad I øver, og hvornår I er klar til at gå videre. Ingen behøver at starte på fjeldet, og mange familier bliver gerne på trin tre i flere vintre.

Varm, tør, mæt handler om, hvordan I har det. Det er grundreglen fra Fjällsäkerhetsrådet (det svenske fjeldsikkerhedsråd), og den virker lige så godt i en have i Skåne som på snaufjeldet. Spørg dig selv og børnene om tre ting et par gange i løbet af aftenen: Er du varm? Er du tør? Er du mæt? Svarer nogen nej til et af spørgsmålene, så ret op på det, før I gør noget andet.

Det her er anderledes om vinteren

Tre ting adskiller en vinternat fra en sommernat. Kan du klare dem, er resten almindelig teltvane.

Fugten fryser

Kroppen og åndedrættet afgiver fugt hele natten. Om sommeren forsvinder den ud gennem teltdugen. Om vinteren fryser den til rimfrost på indersiden af dugen, og når du rører ved teltet om morgenen, drysser den ned over soveposen. Tøj, der var lidt svedigt om aftenen, bliver koldt og tungt om natten. Derfor er tør et af de tre ord. Hold ventilerne åbne, medmindre det stormer, børst sneen af, før du kravler ind, og ryst rimfrosten af, før den smelter.

Kulden kommer nedefra

Sneen og den frosne jord trækker varmen ud gennem det, du ligger på. Det meste af soveposens varme forsvinder nedad, ikke opad. En tyk sovepose på et tyndt sommerunderlag bliver derfor kold, mens en mellemvarm sovepose på to liggeunderlag i lag ofte rækker langt. Læg også gerne et skumunderlag eller en isolerende måtte under hele teltbunden.

Dagene er korte

Omkring midvinter er det mørkt allerede om eftermiddagen i hele Sverige, og længst mod nord står solen slet ikke op i en periode omkring jul. Alt tager desuden længere tid i kulde: at tage tøj på, at sætte teltet op med vanter på og at smelte sne til vand. Nå frem til lejrpladsen i dagslys, hav pandelamper til alle, og planlæg aftenen, så der er ting at lave. Mørket er langt, når man fryser, og kort, når man har et bål og en gryde.

Vælg sted og slå lejr i sne

Find læ, men kig op først.

• Ingen døde træer og ingen grene tunge af sne over teltet. Sne og is gør grenene tunge, og et tørt træ kan vælte i blæst. Stil teltet en trælængde fra det, der ser skrøbeligt ud.
• Læ bag skov eller en bakke, med døren væk fra vinden. Undgå de laveste lavninger, hvor den kolde luft samler sig en stille nat.
• Ikke på isen. En sø kan ligne en jævn sneflade. Gå slet ikke ud på isen, medmindre du ved, at den bærer, og læs issikkerhed med børn, før I går ud. Kerneisen skal være mindst ti centimeter tyk, og isen kan være meget tyndere ved indløb, udløb og sund.
• Ikke ved foden af en stejl skråning på fjeldet, hvor sne kan skride, og aldrig på et snescooterspor.

Tramp pladsen til. Tramp en flade, der er større end teltet, til med ski eller snesko, og vent lidt, så sneen når at sætte sig og blive fast. Så får du et plant gulv, og teltet synker ikke ned i løbet af natten. I løs sne holder almindelige teltpløkker dårligt. Brug brede snepløkker, eller grav pløkker, kviste eller fyldte poser ned på tværs i en lille rende, og tramp den til igen.

Teltet: koldt telt eller telt med ovn

Et koldt telt er et almindeligt telt uden varme. Det er let, hurtigt at sætte op og fungerer godt i skoven, men det bliver aldrig meget varmere end luften udenfor. Varmen kommer fra din egen krop, så det er soveposen, liggeunderlaget og maden, der afgør natten. På fjeldet skal du have et telt, der kan tåle storm og snelast.

Et telt med brændeovn, et såkaldt hot tent, har en åbning, hvor røgrøret føres ud gennem dugen. Hvad det er, og hvilke typer der findes, forklarer vi i hvad er et hot tent. Hvordan du vælger telt og ovn, hvor ovnen skal stå, røgrør, gnistfanger og brænde gennemgår vi i telt med brændeovn.

Vores test af et enkelt hot tent en nat omkring en plusgrad viser begge sider. Mens ovnen brændte, kunne man sidde i T-shirt, men kondensen kom alligevel i løbet af natten. I testen af teltovnen brændte brændet ud på et tidspunkt i løbet af natten, og soveposen måtte klare resten. Det er den vigtigste lære om ovn i telt: et telt er ikke isoleret, og når ilden går ud, bliver det koldt igen. Soveposen og liggeunderlaget skal række, også uden ovnen. Brug ovnen om aftenen og om morgenen, og lad den brænde ud, før I falder i søvn. En ovn må aldrig brænde, uden at en voksen er vågen.

Ovnen skal stå på noget, der kan tåle varme og gløder. Hvordan en beskyttelsesmåtte fungerer i praksis, kan du se i vores test af beskyttelsesmåtten.

Søvnen: varm nedefra, tør indefra

En god nat bygges op i denne rækkefølge: liggeunderlaget, soveposen og til sidst det, du gør, før du lægger dig.

• Liggeunderlaget først. To liggeunderlag i lag, gerne et skumunderlag under et oppusteligt. Skumunderlaget isolerer, også selvom det andet går i stykker.
• Soveposen efter komforttemperaturen. Soveposer, der er testet efter standarden EN ISO 23537, har tre temperaturer: komfort, limit og ekstrem. Komforttemperaturen er den, du skal planlægge efter. Ekstremtemperaturen er en grænse for at overleve, ikke for at sove. To soveposer inden i hinanden virker også. Standarden gælder ikke soveposer til børn, så der er gradtallet producentens eget og kræver en margin.
• Varmen, før du lægger dig. Spis, tis, skift til tørt tøj, og tag en flaske varmt vand med. Tjeklisten længere nede på siden samler det hele.

Alt om lag, liggeunderlag, mad før sengetid og fugtige soveposer finder du i sove varmt i telt om vinteren.

Mad og vand

Spis mere end normalt, og spis ofte. Kroppen bruger meget energi på at holde varmen. Varm, fed og enkel mad passer bedst, gerne forberedt hjemmefra, så den kun skal varmes. En termokande med varm drik gør pauserne længere og aftenen hyggeligere.

Gas i kulde. Almindelig sommergas indeholder meget butan, som holder op med at fordampe omkring nul grader. Brænderen hvæser så svagt eller slet ikke, selvom patronen er fuld. Køb en gasblanding til vinterbrug med propan, og hold patronen varm inden for jakken, til du skal koge. Selv vintergas bliver svag i rigtig kulde og blæst, og spritbrændere mister også kraft. En multibrændstofbrænder er det sikreste valg, når det bliver rigtig koldt. Stil brænderen på en tynd plade, så den ikke smelter ned i sneen, og kog med låg på.

Smelt sne. Hæld altid lidt vand i bunden af gryden først, ellers brænder sneen fast, og vandet smager brændt. Nysne er mest luft, og en fuld gryde nysne giver kun en skvæt vand. Tag hellere pakket sne fra en snedrive eller under overfladen, og undgå sne med farve eller nåle i. Lad vandet koge et stykke tid, når sneen er smeltet. Smelt sne til både aftenen og morgenen, og fyld termokanderne, før I lægger jer.

Sikkerhed: konkrete grænser

Det meste, der går galt en vinternat, kan forudses. Her er de fire ting, du skal holde øje med.

Kulilte

Kulilte (kulmonoxid) dannes, når noget brænder med for lidt luft. Gassen kan hverken ses eller lugtes. De første symptomer er hovedpine, svimmelhed, træthed og kvalme, og de er nemme at forveksle med kulde eller almindelig træthed. Derfor gælder tre regler uden undtagelse:

• Aldrig grill, trækulsbrænder eller gasvarmer i et telt. Heller ikke en grill, der lige er gået ud.
• Kun ovn i et telt, der er lavet til en ovn, med røgrøret ud, åbne ventiler og en batteridrevet kuliltealarm tæt på sovepladsen.
• Ved symptomer: ud i frisk luft med det samme, og tag alle med. Ring 112, hvis nogen er omtåget, kaster op eller er svær at vække.

Hvorfor kulilte er så farligt i et telt, og hvordan alarmen skal sidde, kan du læse i kulilte i telt.

Nedkøling

Tidlige tegn er, at nogen ryster af kulde, bliver bleg og kold og helst står stille for at spare på varmen. Små børn kan have svært ved at sige, at de fryser, så mærk efter i nakken og på panden. Er det koldt der, er barnet for koldt. Den, der ryster af kulde, men er vågen og taler som normalt, er let nedkølet. Gør sådan her: ind i teltet eller i læ, skift til tørt tøj, noget varmt at spise og drikke, og op i soveposen. Bliver nogen sløv, forvirret eller svær at få kontakt med, eller holder personen op med at ryste, selvom vedkommende stadig er kold, er det alvorligt. Ring 112, pak personen ind i varme lag med noget vindtæt yderst, læg flasker med varmt vand uden på tøjet og ikke mod huden, og håndter personen forsigtigt. Hvor koldt det må være for børn udenfor om dagen, gennemgår vi i koldt på pisten med børn.

Forfrysning

Kinder, næse, ører, fingre og tæer bliver først hvide, kolde og følelsesløse. Kig på hinandens ansigter. Varm hud mod hud, for eksempel fingrene i armhulen eller en varm hånd mod kinden. Gnid ikke, og brug ikke varmt vand eller noget opvarmet. Kommer der vabler, eller vender farven og følelsen ikke tilbage, skal den skadede til læge. En dyb skade må kun varmes op, hvis den bagefter kan holdes varm, fordi den bliver værre af at tø op og fryse igen.

Plan B

Beslut, inden I tager hjemmefra, hvornår I afbryder, for eksempel hvis nogen ikke bliver varm igen, hvis udstyret bliver vådt, eller hvis vejret slår om. Fortæl nogen, hvor I er, og hvornår I er tilbage. På de nederste trin af trappen er tilbagetoget tæt på, og det er netop derfor, de er gode at starte på.

Vintercamping med børn

Børn kan sove ude om vinteren, men de har brug for flere trin på trappen end voksne. Start i haven. Gør aftenen sjov med en snelygte, pølser over bålet og lommelygter i teltet, og lad søvnen være en bonus. Et barn, der vil ind ved titiden, har alligevel gjort noget stort.

Vores fortælling om Leos første telttur handler om en varm sommernat, men læren om at vælge et let tilgængeligt sted og regne med, at alt tager længere tid, end man tror, gælder lige så meget i sne. Alder, soveposer til børn, tissetur om natten og hvornår det er tid til at bære barnet ind, finder du i vintercamping med børn.

Tanken bag hele trappen er den samme, som når man holder varmen derhjemme uden strøm: gør rummet mindre, og hold varmen tæt på kroppen. Mere om det finder du i et varmt rum.

Hvor må man telte om vinteren?

Allemandsretten, den svenske ret til fri færdsel i naturen, gælder året rundt, også når der ligger sne. Den giver dig ret til at telte en eller to nætter på samme sted, men ikke hvor som helst:

• Langt fra beboelseshuse, og jo mere afsides, jo bedre.
• På jord, der kan tåle det. Ikke på marker eller græsningsarealer og heller ikke i en ryddet indkørsel eller på et snescooterspor.
• Et par telte er fint, for eksempel to eller tre. Er I en større gruppe med mange telte, skal I have lodsejerens tilladelse.
• Nationalparker og naturreservater har deres egne regler. Ofte må man kun telte på anviste pladser og nogle gange slet ikke. Læs opslagstavlen ved indgangen, eller spørg kommunen eller länsstyrelsen (den svenske regionale statsforvaltning).
• Kommunen kan have forbud mod at telte i parker og friluftsområder.

Mere om, hvad du må og ikke må, finder du i allemandsretten. Det meste, du pakker til en sommertur, skal også med om vinteren, så tag gerne udgangspunkt i vores pakkeliste til teltture, og læg vinterens ekstra liggeunderlag, varmere sovepose, termokande og vintergas til.