Tænd bål trin for trin – fra den første gnist til gløder, du kan lave mad på

Det er lørdag formiddag ved bålpladsen. En har fundet en avisside i bilen, og resten af familien har samlet en favnfuld tykke grene. Avisen fænger med det samme, blusser op i ti sekunder og går ud. Grenene ligger der stadig, sorte, men kolde. En tændstik mere, en avisside mere. Efter tredje forsøg er æsken tom, og tålmodigheden også.

Bålet gik ikke ud, fordi brændet var dårligt. Det gik ud, fordi der manglede et trin mellem avisen og grenene. Et bål vokser kun, hvis hvert stykke, der lægges på, kan antændes af det forrige.

Huskereglen: tændtrappen

Forestil dig en trappe, hvor hvert trin er cirka dobbelt så tykt som det forrige. Før tændstikken kommer frem, skal fire bunker ligge på række og brændet ligge ved siden af.

1. Tønderet. En stor håndfuld af noget, der fænger med det samme: birkebark, fedtræ, tørt græs eller en hjemmelavet optændingsklods.
2. Strå. Pinde, der er tynde som tændstikker eller strå. Tag mindst to håndfulde.
3. Blyanter. Pinde, der er omtrent lige så tykke som en blyant.
4. Tommelfingre. Pinde og kløvet brænde, der er omtrent lige så tykke som en tommelfinger.

Derefter kommer brændet, cirka lige så tykt som et håndled. Det lægges først på, når tommelfingrene brænder ordentligt.

Tommelfingerreglen er enkel: spring aldrig et trin over, og tag dobbelt så mange af de tyndeste pinde, som du tror. De fleste bål, der går ud, går ud et sted mellem trin to og fire.

Hvilken type bål du skal bygge – pagodebål, stjernebål eller jægerbål – og hvilken træsort der giver de bedste gløder, kan du læse her: bålkundskab og tips. Her handler det om det, der kommer før: at få bålet til at fænge.

Før du tænder: stedet og reglerne

Allemandsretten giver ingen selvfølgelig ret til at tænde bål. Naturvårdsverket (den svenske miljøstyrelse) skriver, at du har ansvaret for, at bålet ikke breder sig eller skader jorden. Det betyder i praksis:

• Tjek afbrændingsforbud og brandfare der, hvor du er. MCF (den svenske myndighed for civilt beredskab) henviser til appen Brandrisk Ute. Selv uden forbud kan det være uklogt at tænde bål, når det er tørt.
• Brug en fast bålplads, hvis der er en. Ellers grus eller sand, afgrænset med sten, og et lille bål.
• Ikke på klippeflader og store sten, der kan revne. Ikke på mos, tørvejord eller muldrig skovbund, hvor gløder kan ulme nede i jorden og blusse op senere.
• Vand og en lille skovl skal stå klar før den første tændstik.

Hvad der gælder i reservater og nationalparker, og hvordan afbrændingsforbud fungerer, kan du læse her: bål i naturen – regler og ansvar.

Hvad du må tænde bål med

Det overrasker mange. Naturvårdsverket skriver, at du må bruge pinde, grene og kogler, der ligger på jorden. Du må ikke tage ris, grene eller birkebark fra levende træer, og væltede træer tilhører lodsejeren og må ikke blive til brænde. MCF tilføjer, at du ikke må hugge eller save levende eller døde træer.

Det betyder, at de bedste tændmaterialer, birkebark og fedtræ, i praksis skal med hjemmefra. Tag en håndfuld birkebark fra birkebrændet i brændestablen, og læg den i en pose i rygsækken. MCF anbefaler også, at du tager dit eget tørre brænde med, og det er den allerbedste måde at få et bål til at fænge på.

Trin 1: tønderet

Tønderet er det, der forvandler en lille flamme til en større. Det skal fænge på et sekund og brænde længe nok til at antænde stråene.

Tønder	Derfor virker det	Husk
Birkebark	Fuld af voks og betulin, brænder, selv om det har været vådt	Riv det i strimler, gerne passende tynde. Helt tyndt brænder som papir og for kort tid
Fedtræ	Harpiksrig fyr med terpentin, kan tændes selv i vådt vejr	Snit fine spåner, eller brug tynde stikker
Tørt græs og ris	Findes ofte på stedet	Skal være helt tørt og brænder hurtigt
Harpiks	Brænder længe og varmt	Tag kun fra døde grene på jorden, aldrig fra sår på levende træer
Hjemmelavede optændingsklodser	Vatrondeller med vaseline eller æggebakker med stearin	Lette at bære, brænder i flere minutter

Birkebark er det klassiske. Wikipedia beskriver, hvordan birkebarkens celler er fyldt med luft og har vægge med meget voks, og at bark, der først én gang er tørret, ikke suger vand igen. Derfor kan man ofte tænde birkebark, der har ligget i en våd lomme. Fold barken til et lille kræmmerhus, eller riv den i strimler, og læg et tykt stykke nederst, der brænder længe.

Fedtræ, også kaldet tyri, er træ fra fyr, der er fuldt af harpiks. Det findes i gamle fyrrestubbe, hvor det yderste træ er rådnet væk, men stubbe i skoven tilhører lodsejeren. Tag fra din egen jord eller med lov, eller køb færdigkløvet fedtræ. Et par stikker rækker til mange bål.

Papir virker også, men det brænder kort og bliver let fugtigt. Krøl det løst, ikke hårdt, så der kommer luft ind.

Trin 2 til 4: optændingspindene

Det er her, de fleste bål afgøres. Optændingspindene skal være tørre, tynde og døde.

Find tørre pinde

• Under tætte graner. De tætte grene tager en del af regnen, så pinde, der er faldet ned under en gran, er ofte tørrere end dem ude i det åbne. Kig også efter nedfaldne kviste, der har sat sig fast i ris og buske i stedet for at ligge på jorden. Knæk ikke kviste af, der sidder på træerne, selv om de ser døde ud. Allemandsretten tillader kun det, der ligger på jorden.
• Knækprøven. En tør pind knækker med et skarpt knæk. Bøjer den, eller føles den sej, er den for våd eller levende.
• Bankeprøven. Slå to stykker brænde mod hinanden. En klar, næsten klingende lyd betyder tørt brænde, et dumpt bump betyder fugt.
• Vægten og overfladen. Tørt brænde er let og har ofte revner i enderne. Mørkt, koldt og tungt brænde er vådt.

Fjerpind: lav dine egne optændingspinde af en våd pind

En fjerpind er en pind, hvor du med kniven snitter lange, tynde spåner, der bliver siddende i den ene ende, så pinden ligner en kam. Spånerne har en stor overflade og fænger let, selv når pinden var våd udenpå.

1. Kløv først. Tag en tør eller lidt fugtig pind, omtrent lige så tyk som en tommelfinger, og kløv den, så den tørre kerne kommer frem.
2. Støt mod noget. Sæt den ene ende af pinden mod en sten eller en stub, og hæld den væk fra dig.
3. Lange, jævne snit. Hold kniven næsten fladt, og skær nedad, væk fra kroppen. Stop, før spånen falder af.
4. Fem til ti spåner pr. pind er nok. Lav to eller tre pinde.

Snitter børnene, gælder de samme knivregler som når de snitter grillpinde: sid ned, skær væk fra kroppen, og hav en armslængdes fri plads rundt om dig. Alt om det finder du i guiden om at snitte grillpind, grydegaffel og trefod.

Trin 5: tænd

Byg bålet, før du tænder. Læg tønderet på et lille underlag af tørre pinde, så det ikke ligger direkte på fugtig jord. Stil stråene skråt over tønderet som et lille telt, og hav blyanterne og tommelfingrene inden for rækkevidde. Lad der være en åbning mod vinden, hvor flammen kan komme til.

Med tændstik

• Sæt dig med ryggen mod vinden, og tænd tæt ved jorden.
• Hold tændstikken skråt nedad, når den har fået fat, så flammen kravler op ad stikken i stedet for at gå ud.
• Før flammen ind under tønderet. Ild vil opad.
• Tændstikker klarer sig dårligt i blæst og fugt. Opbevar dem i en tæt pose, og hav en ekstra æske et andet sted.

Med ildstål

Et ildstål er en stav af ferrocerium, der giver varme gnister, når man trækker en skarp kant hen over den. Det virker, når tændstikkerne er våde, og er den mest pålidelige måde at tænde op på i regn, sne og blæst.

1. Forbered tønderet ekstra fint. Skrab birkebark med knivryggen til et fint fnug, eller træk en hjemmelavet vattot fra hinanden. Gnister antænder ikke store stykker.
2. Sæt stålets spids ned i tønderet.
3. Hold skraberen stille, og træk stålet bagud. Læg skraberen eller knivryggen mod stålet lige over tønderet, tryk godt til, og træk stålet bagud, op mod dig, med et bestemt tag. Gnisterne falder så lige ned i tønderet. Fører du i stedet skraberen frem mod tønderet, slår du let bunken fra hinanden.
4. Pust forsigtigt, når det gløder, og fodr med strå.

Et nyt ildstål har en sort belægning. Skrab nogle gange, til den er væk, så kommer gnisterne.

Med lighter

En gaslighter fungerer godt, men mister kraft i kulde. Hold den inden for jakken, når det er frostvejr. En stormlighter med blå, varm flamme er lettere at bruge i blæst.

Trin 6: fodr bålet

Når tønderet brænder, kommer det svære: ikke at stresse.

• Læg først den næste størrelse på, når den forrige brænder med egen flamme, ikke bare gløder.
• Læg lidt på ad gangen, nogle få pinde hver gang, og altid der, hvor flammerne er højest.
• Giv luften adgang. Et bål har brug for ilt nedefra. Læg pindene på kryds eller skråt, aldrig i en tæt bunke.
• Pust lavt og roligt mod gløderne, når bålet tøver. Et langt, jævnt åndedrag virker bedre end mange korte.

Når tommelfingrene brænder, kan brændet lægges på. Fra tændstik til et bål, der brænder af egen kraft, tager det omkring fem minutter, når alt er forberedt.

Fejlfinding: når bålet ikke vil

Det, der sker	Hvorfor	Sådan redder du det
Tønderet brænder op, men stråene fænger ikke	For lidt tønder, eller stråene er for tykke eller våde	Mere tønder nedenunder og tyndere strå. Snit en fjerpind
Det brænder fint, indtil tommelfingrene lægges på, så går det ud	Et trin blev sprunget over, eller der kom for meget på på én gang	Fjern tommelfingrene, og fodr med flere blyanter, til flammerne er høje
Det ryger meget, men brænder dårligt	Fugtigt brænde eller for lidt luft	Løft brændet, åbn bunken, og læg tørrere og tyndere pinde i midten
Gnisterne fra ildstålet fænger ikke	Tønderet er for groft eller fugtigt	Skrab birkebarken finere, og skærm tønderet mod vinden med hånden
Bålet blusser op og går ud på få sekunder	Kun papir eller græs, intet der brænder længe	Læg birkebark, fedtræ eller en optændingsklods nedenunder
Bålet blæser i alle retninger	Blæst	Flyt i læ, og stil en rygsæk op som vindskærm. Tager vinden til, skal bålet slukkes

Der er én fejl, som er farlig og ikke bare irriterende: at sprøjte tændvæske eller tændgelé på et bål, der er gået ud. MCF skriver, at tændgelé kun må bruges på brænde eller kul, der er koldt, at flasken skal stå mindst tre meter væk, og at den aldrig må bruges på et bål, der ikke fængede, før det er helt afkølet. Gløder, man ikke kan se, kan få flammen til at slå op mod flasken. Byg hellere bålet op igen med flere tynde optændingspinde.

Når det er vådt, koldt eller blæser

Regn og sne gør ikke bålet umuligt, men hvert trin på trappen kræver mere materiale og mere tid.

• Tag det tørre med hjemmefra. Finkløvet brænde i en pose og en håndfuld birkebark er forskellen på et bål og intet bål.
• Kløv alt. Indersiden af en fugtig pind er ofte tør.
• Byg på et underlag. Læg et lag pinde eller et lille skærebræt under tønderet, så det ikke suger fugt fra jorden.
• Dobbelt så mange strå. Der går mere af det tyndeste, når brændet er fugtigt, fordi en del af varmen bruges til at tørre.
• Læg fugtigt brænde et stykke fra bålet, så det tørrer, mens bålet brænder, men ikke så tæt, at det begynder at ulme.
• I blæst, lav en væg af rygsække eller sten på vindsiden, men byg ikke bålet helt inde.

Om vinteren ligger det meste under sneen, og det, man kan grave frem, er vådt. Hvordan bålet fungerer i kulde, og hvad man laver på det, kan du læse her: bålmad om vinteren. En kløvet stamme, der tændes oppefra, er en anden måde at få et bål, der kan modstå sne og fugt – se svensk fakkel.

Fra flamme til gløder, du kan lave mad på

Flammer er gode til at koge vand, men det meste laves bedst på gløder. Et jævnt lag gløder tager mindst en halv time at få frem og længere med groft brænde. Tænd derfor bålet som det første, I gør, før maden pakkes ud. Mens gløderne dannes, kan man koge vand til kogekaffe eller kakao på flammerne.

Gløderne er klar, når flammerne har lagt sig, brændet er faldet sammen, og det hele lyser jævnt rødt under et tyndt lag hvid aske. Hold hånden over det sted, hvor maden skal ligge. Skal du trække den væk efter et par sekunder, er varmen rigtig til at grille. Så er det tid til grillrist og grillkurv, og hvad der passer til de forskellige måder at lave mad på, kan du læse her: madlavning over åben ild.

Når bålet skal slukkes: vand, rør rundt, vand igen, og mærk efter med hånden. Hele slukningen trin for trin finder du på siden om bålkundskab, og MCF minder om, at gløder kan trænge ned i jorden, så grav under asken, og tjek, at der ikke er røg at se, før I går.

Børnenes del

At få bålet til at fænge selv er noget, børn husker. Giv dem deres egen opgave på trappen. Alderen nedenfor er vejledende og ikke regler. Gå efter, hvad netop dit barn er modent til og vant til.

• Samleren, ofte fra tre-fire år. Barnet samler pinde og sorterer dem i bunkerne strå, blyanter og tommelfingre. Lær dem knækprøven: pinden, der siger knæk, er tør. Barnet bliver uden for grænsen, når bålet brænder.
• Tænderen, ofte fra fem-seks år. Barnet stryger tændstikken eller trækker ildstålet med en voksen ved siden af og fodrer bålet med strå. Vis, hvordan man holder tændstikken skråt nedad og slipper den i tønderet i stedet for at holde hånden der.
• Bålvagten, ofte et sted fra otte-ni år. Barnet snitter en fjerpind under opsyn, bygger selv bålet fra tønder til brænde og har ansvaret for, at vandet står klar, og for at slukke bagefter.

Tegn en tydelig grænse rundt om bålstedet, før bålet tændes, og bestem, hvor børnene må stå. Løst tøj, langt hår og syntetiske jakker, der smelter, gør mere skade tæt på bålet, end man tror. Flere idéer om roller og sikkerhedszone finder du her: madlavning med børn over åben ild.

Hvis nogen brænder sig

1177 (den svenske sundhedsrådgivning) giver klare råd. Køl forbrændingen med køligt vand i ca. et kvarter. Længere end det øger risikoen for, at barnet bliver nedkølet, og is eller sne gør mere skade end gavn. Tag ringe og ure af tæt på skaden, men træk ikke tøj af, der sidder fast. Kontakt straks lægen eller skadestuen, hvis der kommer blærer på et område, der er større end barnets egen hånd, hvis huden er hvid, gråbrun eller sort, hvis skaden sidder i ansigtet, på hænder, fødder eller over et stort led, eller hvis barnet er et år eller yngre. Flere råd til udflugten finder du her: førstehjælp på vandreturen.

Hvordan I lærer børnene respekt for bålet, og hvad der gælder, når det er tørt, kan du læse her: sikkerhed ved bål i naturen.

Trappen kort fortalt

Næste gang nogen står med en avisside og en favnfuld tykke grene: læg grenene fra jer. Fyld fire bunker først – tønder, strå, blyanter og tommelfingre – og tag dobbelt så mange strå, som I tror. Tænd i læ, fodr ét trin ad gangen, og lad bålet ånde. Om en halv time ligger gløderne der og venter på maden.

Den samme trappe virker derhjemme, når strømmen går, og maden skal laves udenfor – se lave mad uden strøm.