Vintercamping i campingvogn og autocamper – sådan klarer vognen kulden

Klokken er halv ni en aften i januar, da bilen drejer ind på campingpladsen neden for liften. Termometeret i bilen viser minus atten. Børnene sover på bagsædet, og campingvognen bag jer har stået i den samme kulde hele vejen op. Inde i vognen er der lige så koldt som udenfor.

Det første, man har lyst til, er at fylde vand på, så man kan koge te og børste tænder. Det er også det første, der kan gå galt. Varmtvandsbeholderen har en ventil, der åbner af sig selv i kulde, og vandet løber lige ud i sneen.

Rækkefølgen den første time afgør næsten hele weekenden. Denne guide handler om netop det og om alt det andet, der er anderledes, når campingvognen eller autocamperen står i sne.

Kun vinteren

Swilderness har allerede skrevet om livet i campingvogn om sommeren. I ferie i campingvogn og livet i autocamper finder I oppakning, mad på vejen og rejsemål, og i tipsene om campingvogn og autocamper finder I spørgsmålet om at leje eller købe. Hvordan det kan blive i virkeligheden med en etårig i vognen, fortæller vi om i fra syd til nord med en campingvogn, som var vores første campingvognstur, om sommeren.

Denne side handler kun om vinteren: vand, der fryser, strøm og gas, der slipper op, kondens, der drypper, og veje med is. Vil I hellere sove i telt i sneen, finder I alt om det i vintercamping, at telte og sove ude om vinteren.

Huskereglen: fire V'er

Tænk på fire ting, i denne rækkefølge.

1. Vejen. Vinterdæk, kæder og en vogn, der kommer frem og står stabilt.
2. Vandet. Der må ikke fryse noget i rør, tanke eller varmtvandsbeholder.
3. Varmen. Strøm og gas, der rækker hele natten, og et batteri, der holder blæseren i gang.
4. Ventilationen. Fugt ud, frisk luft ind, udstødningsgas ud og ventiler og skorsten fri for sne.

De to første er det, der oftest går i stykker. De to sidste er det, der oftest går galt med sikkerheden.

Er vognen vinterklassificeret?

Sælgere og producenter bruger ord som “vinteregnet” og “vinterklassificeret”. De henviser til afprøvningen i standarderne EN 1645-1 for campingvogne og EN 1646-1 for autocampere, og der er to niveauer.

Niveau	Prøven	Hvad det betyder for jer
Grad II	Vognen skal gå fra nul til plus 20 grader indvendig på to timer	Klarer et køligt efterår og en mildere vinter
Grad III	Vognen køles ned til minus 15 grader i mindst ti timer og skal nå plus 20 grader midt i vognen inden for fire timer	Bygget til vintercamping, med rør og tanke, der skal fungere i kulde

En detalje i afprøvningen siger meget. Vandtankene fyldes først, efter at vognen er varmet op og har holdt plus 20 grader et stykke tid. Derefter kontrolleres det, at vandet kommer ud af alle haner. Det er den samme rækkefølge, som I bør følge på campingpladsen.

Har I en vogn uden vinterklassificering, kan I stadig vintercampere, men regn med, at den bruger mere energi, og at vandet er mere følsomt. Start med en weekend på en campingplads med strøm og servicebygning, ikke med en uge på fjeldet.

Vejen: dæk, kæder og sne på taget

Vinterdæk på vognen. I Sverige skal en påhængsvogn, der trækkes af en personbil, have vinterdæk fra den 1. december til den 31. marts, når der er vinterføre. Det er sne, is, slush eller rim på en del af vejen, og det er nok med lidt rim i et skyggefuldt sving. Mønsterdybden skal være mindst tre millimeter.

Pigge på bilen betyder pigge på vognen. Har trækbilen pigdæk, skal vognen også have det. Det omvendte er tilladt: En bil uden pigge må trække en vogn med pigge.

En undtagelse frem til 2028. Til og med den 30. november 2028 må dæk mærket M+S bruges på påhængsvogne op til 3.500 kilo, hvis de er specielt udviklet til vinterkørsel. Et almindeligt sommerdæk, der tilfældigvis har mærkningen, er altså ikke nok.

Tung autocamper. En autocamper over 3.500 kilo regnes i Sverige som regel som personbil klasse II og skal have mindst fem millimeters mønsterdybde i vinterperioden.

Kæder og Norge. I Sverige må I bruge snekæder, når vejen kræver det. I Norge skal køretøjer over 3.500 kilo, altså også en tung autocamper, have kæder med fra den 1. november, i Nordland, Troms og Finnmark allerede fra den 16. oktober, og altid når der kan komme sne eller is. Øv jer i at sætte kæderne på derhjemme i indkørslen, ikke for første gang på en bakke med en vogn bagved.

Sneen på taget. Børst taget af, før I kører. Sne og is, der løsner sig under kørslen, kan ramme bilen bagved. Fjern også sneen fra lygter og nummerplade.

Vægten. Læs det tunge i bilen, så drivhjulene får tryk mod vejen. Det hjælper, når I skal bakke vognen på plads i sneen.

Når vognen står

• Løsn håndbremsen, og læg stopklodser ved hjulene. Bremserne kan ellers fryse fast.
• Læg brædder under støttebenene, så de ikke synker ned i sneen og fryser fast.
• Stil ikke vognen under træer, der er tynget af sne. Sne og is, der falder ned, kan skade tagluger og ventilatorer.
• Vend trækkrogen mod vejen. MSB (den svenske beredskabsmyndighed, i dag MCF) giver det råd, for at vognen hurtigt kan trækkes væk, hvis det brænder hos naboen. Hold mindst fire meter til den næste vogn eller autocamper.

Vandet: den første time

Mange varmeanlæg med varmtvandsbeholder har en frostsikringsventil. Ifølge en producents produktblad åbner den automatisk, når det bliver koldere end cirka tre grader, og vandet løber ud gennem et afløb under vognen. Den kan ikke lukkes igen, før det er omkring syv grader. Ventilen redder beholderen fra at fryse i stykker, men den tømmer også det vand, I lige har fyldt på.

Derfor ser den første time sådan ud:

1. Tilslut strømmen, og tænd for varmen, gerne på både strøm og gas, hvis vognen kan det.
2. Vent, til det er varmt indenfor, også i skabene og under sengene, hvor rørene går.
3. Luk frostsikringsventilen, når den kan lukkes.
4. Fyld først vand på nu, og prøv alle haner.

I mellemtiden kan børnene få varm drik fra en termokande fra bilen og blive siddende i jakkerne. Det er en god time til at skovle sne omkring vognen.

Det, der fryser alligevel

• Slangen fra campingpladsens hane fryser hurtigt. Fyld hellere en dunk i servicebygningen, eller fyld tanken, og læg slangen væk med det samme.
• Gråvandet fryser i røret og i en tank, der sidder under gulvet. Stil en spand under afløbet, og tøm den ofte, eller vask op og tag bad i servicebygningen, når det er rigtig koldt.
• Tanke og rør under vognen er det svageste sted på en vogn, der ikke er vinterklassificeret. Et tilbehør til vinteren er et varmekabel, der lægges langs afløbsrøret.

Der er også en enklere måde. En producent af varmeanlæg påpeger, at varmen kan køre uden friskvand i vognen. Mange vintercampister lader tankene være tomme, henter vand i dunke og bruger servicebygningen til bad og opvask. Det er det sikreste for en vogn, der ikke er bygget til kulde.

Varmen: strøm, gas og batteriet

Strømmen

På en vintercampingplads tilsluttes vognen en el-stander. Sikringen afgør, hvor meget I kan bruge på én gang.

Sikring	Omtrent højeste effekt
10 ampere	2.300 watt
16 ampere	3.600 watt

Elpatronen i et almindeligt kombivarmeanlæg kan bruge op til cirka 1.800 watt. Læg en elkedel, en hårtørrer eller et elvarmeapparat i fortelte oveni, så slår sikringen fra. Skiftes til at bruge det, der trækker meget.

Kablet er et sikkerhedsspørgsmål:

• Det rigtige kabel. Svenske campingpladser godkender kun kabel med tre ledere på mindst 2,5 kvadratmillimeter, gulgrøn jordleder og CEE-stik og uden samlinger frem til vognen. Vælg et gummikabel, der er lavet til at ligge udenfor. Nogle fjeldcampingpladser kræver det, fordi solen er stærk på fjeldet.
• Højst 25 meter. MSB fraråder længere kabel, og campingpladserne godkender det ikke.
• Rul hele kablet ud. MSB advarer om, at et kabel, der er rullet op, kan blive så varmt, at isoleringen smelter.
• Hæng det op. Kablet må ikke fryse fast i jorden eller blive beskadiget, når I skovler sne. En enkel måde er en line bag vognen og nogle plastkroge at hænge kablet i.
• HFI-relæ. MSB råder til at have sit eget med, for en sikkerheds skyld.

På nogle vintercampingpladser er strømmen inkluderet, på andre måles den og afregnes pr. kilowatttime. Spørg, når I booker.

Gassen

Flaskegas er en blanding af propan og butan. Det har betydning om vinteren. Butan forbliver flydende under cirka nul grader, mens propan fordamper ned til omkring minus 40. En flaske med meget butan kan altså give dårlig varme en kold morgen, selvom den er fuld. Almindelig svensk flaskegas i stålflaske er overvejende propan og klarer kulden. Pas på med rene butanflasker, for eksempel små campingflasker og gas, der er købt i udlandet.

Hvor længe holder en flaske? Ingen kan svare præcist, men det kan regnes ud. En producent af varmeanlæg angiver, at et varmeanlæg, der i gennemsnit giver 1.000 watt, bruger cirka 80 gram gas i timen.

Varmen i gennemsnit	Gas pr. døgn	En flaske på 11 kilo rækker
1.000 watt	cirka 2 kilo	knap seks døgn
2.000 watt	cirka 4 kilo	knap tre døgn

Hvor meget varme vognen har brug for, afhænger af isoleringen, kulden og vinden. Vej flasken, når I kommer hjem efter den første weekend, så ved I, hvad netop jeres vogn bruger. Man kan ikke se på en trykmåler, hvor meget gas der er tilbage, fordi trykket afhænger af temperaturen.

Nogle regler fra Energigas Sverige (den svenske gasbrancheorganisation) og MSB:

• Flasken står altid op, ellers virker sikkerhedsventilen ikke.
• Tæthedsprøv anlægget, hver gang I skifter flaske, og mindst en gang om året, med en lækageindikator eller lækagespray.
• Slangen skal tåle kulde. Gasslanger skal kunne klare minus 30 grader og være mærket med det. Bøj slangen før sæsonen, og skift den, hvis den revner.
• Hav to flasker. Det er, når den første slipper op klokken tre om natten, at der er brug for en reserve. Der findes automatiske omskiftere, der selv skifter til den fulde flaske.
• Flammen skal være blågrøn indvendig. Gule islæt er et tegn på, at brænderen skal have service, og dårlig forbrænding kan give kulilte.

Batteriet

Det er der mange, der overser. Et gasvarmeanlæg med blæser skal have 12 volt for at køre, og uden strøm stopper varmen, selvom gasflasken er fuld. Slår el-standerens sikring fra om natten, tager batteriet over, men ikke i det uendelige.

Kulden gør det sværere. Et lithiumbatteri må som regel ikke lades under nul grader. Et blybatteri tåler det bedre, men med lavere strøm. Læs, hvad producenten af jeres batteri skriver, og hav batteriet inde i den varme del af vognen, hvis det er muligt.

Ventilationen: fugt, udstødningsgas og alarmer

Kondensen

En familie, der ånder, laver mad og tørrer vanter, fylder vognen med fugt. Når den varme, fugtige luft møder en kold væg, opstår der kondens. Den britiske brancheorganisation for campingvogne skriver, at det er normalt, at ydervæggene bliver fugtige i streng kulde, også i en velbygget vogn.

Sådan holder I fugten nede:

• Bank sneen af udenfor. Børst tøj og sko af, før I går ind.
• Tør i tørrerummet. De fleste vintercampingpladser har tørrerum eller tørreskab i servicebygningen. Hæng ikke våde flyverdragter op i vognen.
• Luft ud kort og ofte. Åbn vindue og dør et kort øjeblik om morgenen og efter madlavning. Låg på gryden hjælper.
• Lad luften bevæge sig. Kondensen sætter sig, hvor luften står stille, i garderober, under senge og bag madrasser. Træk madrasserne et stykke væk fra væggen.
• Tør vinduerne af om morgenen, så vandet ikke løber ned i listerne.

Ventiler og skorsten

En campingvogn har faste ventilationsåbninger i gulvet og i taget af hensyn til gassen. De må aldrig stoppes til, heller ikke med sne.

• Skovl under vognen. Ventilerne i gulvet og varmeanlæggets luftindtag skal have fri luft.
• Skorstenen skal være fri. Sidder den på taget, kan den sne til. En producent af varmeanlæg sælger en forlænger, der hæver hætten cirka 20 centimeter. Sidder skorstenen på væggen, kan kondens fryse og stoppe den til, og der findes særlige beskyttelser mod det.
• Børst taget efter et snefald, både for skorstenens og for taglugernes skyld.

Alarmerne

MSB råder til at have både røgalarm og gasalarm i campingvognen. En kuliltealarm er den tredje alarm.

• Gasalarmen går i gang, hvis der siver gas ud. Flaskegas er cirka halvanden gang tungere end luft og synker mod gulvet, så følg producentens anvisning om placering, hvilket ofte betyder lavt. Energigas Sverige nævner standarden EN 50194.
• Kuliltealarmen går i gang, hvis forbrændingen går galt, eller en skorsten er sneet til. Der er en særlig del af standarden, EN 50291-2, til campingvogne, autocampere og både. Mere om symptomerne, alarmerne, og hvad I gør, hvis den går i gang, står i kulilte i telt.

Tryk på testknapperne samme aften, som I kommer frem. Grill aldrig i fortelte. MSB minder om, at glødende kul afgiver kulilte, og det gælder også en grill, der ser slukket ud.

Hav en pulverslukker på mindst to kilo og et brandtæppe tæt på døren. Campingvogne brænder hurtigt, og MSB skriver, at en brand ofte er overstået på få minutter.

Børnene i vognen

En campingvogn om vinteren er et godt første skridt for børn, der er nysgerrige efter at sove i sneen. I har vægge, en rigtig seng og varme, og der er en dør at gå ud ad, når de vil bygge en snelygte.

• Gulvet er koldest. Varm luft stiger op, og ved gulvet og i den nederste køje kan det være mærkbart koldere. Hjemmesko eller uldsokker hjælper.
• Sengetid. Giv børnene noget varmt at spise, før de falder i søvn, og læg soveposer eller ekstra dyner i sengene.
• Udenfor er det koldt for alvor. Hvor går grænsen for at gå til liften eller pisten med små børn? Det står i koldt på skibakken med børn.

Vil børnene prøve at sove i telt en nat, kan campingvognen stå som varm reserve ved siden af. Hvordan man griber det an, finder I i vintercamping med børn.

Vintercampingpladser ved skisportsstederne

Den nemmeste måde at begynde på er en campingplads ved et skisportssted. Der er strøm ved hver plads, servicebygning med bad og tørrerum og ofte gåafstand til liften. Book tidligt, fordi de bedste pladser i den svenske vinterferie (sportlov) bliver revet væk.

• Sälenfjällen har vintercampingpladser i Kläppen, Tandådalen og Lindvallen. Den i Tandådalen er stor, med omkring 770 pladser. Om campingpladsen i Kläppen, der har åbent året rundt, står der mere i Kläppen med børn.
• Branäs har en campingplads med pladser med strøm en kort gåtur fra pisterne, se Branäs med børn.
• Bjursås har både hytter og camping i gåafstand fra liftene, se Bjursås med børn.
• Kåbdalis i Norrbotten har campingvognene stående i rækker neden for liften, se Kåbdalis med børn.
• Idre har en campingplads ved skiområdet, og i Norge er der vintercampingpladser blandt andet i Trysil, Hemsedal og Hafjell.

Flere steder at sammenligne finder I i alle skisteder.

Uden for campingpladsen

Om vinteren gælder de samme regler som om sommeren. Naturvårdsverket (den svenske naturbeskyttelsesstyrelse) skriver, at det ikke er en del af allemandsretten at køre ud i terrænet eller stille en campingvogn eller autocamper op i naturen, og at lodsejeren ikke kan give lov til det. På en rasteplads må I i Sverige som regel holde højst et døgn på hverdage. Mere om, hvad der gælder på fjeldet og i naturreservaterne, står i hvor man må telte om vinteren.

Stil aldrig køretøjet, hvor sneploven skal frem, og heller ikke så det bliver pløjet inde i en snevold i løbet af natten.

Fire V'er, før I lægger jer

• Vejen: håndbremsen er løsnet, klodserne ligger ved hjulene, og støttebenene står på brædder.
• Vandet: frostsikringsventilen er lukket, gråvandsspanden er tømt, og slangen er inde.
• Varmen: reserveflasken er tilsluttet eller klar, elkablet hænger frit, og batteriet er ladet op.
• Ventilationen: skorstenen og ventilerne er fri for sne, og alarmerne er testet.

Så kan I krybe til køjs, mens sneen lægger sig på taget igen.