Nedkøling og forfrysninger – sådan genkender du dem og gør det rigtige

Klokken er halv fem, og det er allerede blevet mørkt mellem granerne. Teltet står, ovnen er lige begyndt at knitre, og alle er glade – undtagen niårigen, der sidder på pulken med hænderne trukket ind i ærmerne og ikke vil have nogen pølse. Hun har været stille et stykke tid. Da pandelampens lys glider hen over hende, ses en hvid plet, stor som en tommelfingernegl, på den ene kind.

Der er ikke sket noget farligt endnu. Men det er netop her, i skumringen, når dagens bevægelse slutter, og kulden indhenter jer, at det afgøres, om aftenen bliver hyggelig eller hård. Denne guide handler om, hvad du gør, når nogen fryser: hvordan du genkender nedkøling og forfrysning, hvordan du pakker ind og varmer op i teltet, og hvornår du ringer efter hjælp. Hvor koldt det må være for børn på pisten om dagen, står i guiden om kulde på pisten med børn.

To huskeregler: trappen og fire verber

Trappen er til at genkende, hvor kold nogen er. Hvert trin nedad kræver mere af dig.

Trin	Sådan ser det ud	Det gør du
1. Fryser	Kold, bleg, ryster lidt, står helst stille	Bevægelse, tørre vanter, noget at spise, ind i teltet et stykke tid
2. Let nedkølet	Vågen og taler, men ryster af kulde og bliver ikke varm	Læ, tørt tøj, noget sødt at drikke, op i soveposen
3. Svært nedkølet	Holder op med at ryste, selv om personen er kold, bliver sløv, forvirret eller svær at få kontakt med	Ring 112, pak ind, lig stille, håndtér forsigtigt
4. Bevidstløs	Svarer ikke, vejrtrækningen kan være svær at se	Ring 112, tjek vejrtrækningen i op til et minut, stabilt sideleje eller hjerte-lunge-redning

De fire verber er til det, du gør, i denne rækkefølge, uanset trin:

1. Stop kulden. Ud af vinden, væk fra den kolde jord, af med det våde.
2. Pak ind. Isolering under, varme rundt om, noget vind- og damptæt yderst.
3. Varm forsigtigt. Noget sødt at drikke, hvis personen kan, varme flasker uden på tøjet og hud mod hud til forfrosne pletter.
4. Hold øje. Lad ikke personen være alene, og hold øje med, hvordan vedkommende svarer og trækker vejret.

Det meste af det, du nogensinde får brug for at gøre, ligger på trin 1 og 2. Men den, der har trappen i hovedet, opdager også, når det ikke længere er en frossen unge, men noget, der kræver hjælp udefra.

Nedkøling og forfrysning er to forskellige ting

Nedkøling betyder, at hele kroppen er blevet for kold. Det begynder med, at man fryser og ryster af kulde, og kan ende med, at man bliver bevidstløs. Det kan ske, selv når luften ikke er særlig kold, hvis man ligger stille på kold jord, er våd eller er havnet i vandet.

Forfrysning, eller kuldeskade, betyder, at en kropsdel er frosset. Oftest kinder, næse, ører, fingre og tæer. Den kommer snigende, for følelsen forsvinder netop dér, hvor det fryser.

Man kan have begge dele på samme tid. Er nogen både nedkølet og har forfrosne tæer, tager I jer af nedkølingen først. Nedkølingen mindsker blodgennemstrømningen i huden, og den påvirker hele kroppen.

Sådan genkender du nedkøling

Det første er det, alle kender: kulderystelserne, den blege hud og lysten til at stå stille og krybe sammen. Den, der ryster af kulde og stadig taler, laver sjov og selv kan klare lynlåsen, er let nedkølet. Det er ubehageligt, men går over med varme, tørt tøj og mad.

Det, der skal få dig til at reagere, er, når billedet ændrer sig:

• Kulderystelserne stopper, selv om personen stadig er kold. Det betyder ikke, at vedkommende er blevet varm.
• Personen bliver sløv, meget træt eller forvirret, svarer mærkeligt eller vil bare lægge sig.
• Det bliver svært at få kontakt, eller vejrtrækningen bliver langsom.

Så er det svær nedkøling, og så ringer I 112.

Børn viser det på deres egen måde

Små børn siger ikke altid, at de fryser. De bliver stille, vil bæres eller sidder helt stille. Mærk med hånden i nakken og på panden: Er det koldt dér, fryser barnet. Hænder og fødder er som regel koldere end resten af kroppen, men de må ikke være iskolde. Børn bliver også hurtigere nedkølede end voksne, især de mindste, der kører i pulk eller sidder i bæresele, mens de voksne går. Hvordan I holder dem varme om natten, gennemgår vi i guiden om vintercamping med børn.

Sløv og svimmel i telt med brændeovn – tænk også på kulilte

Bliver nogen sløv, svimmel eller får hovedpine i et telt med brændeovn eller gasblus, kan det være kulilte og ikke kulde. Symptomerne ligner hinanden. Så skal alle først ud i den friske luft, og varmen må I sørge for uden for teltet med soveposer og jakker. Mere om advarselstegnene og alarmen står i guiden om kulilte i telt.

Førstehjælp ved nedkøling

Let nedkøling: læ, tørt, sødt og soveposen

1. Ind i teltet eller i læ. Er der langt til teltet, er en tæt gran, en snevold eller de andres rygge nok.
2. Skift til tørt tøj. Våde vanter, sokker og undertøj køler mere, end man tror. Hue på.
3. Noget sødt at drikke, hvis personen selv kan holde koppen. Gerne varmt, som saft, kakao eller suppe, men aldrig hedt. Det vigtigste er, at det er sødt. Fyld kun koppen halvt op, for en rystende hånd spilder let. Ingen alkohol og ingen kaffe. Til små børn skal drikken være lunken.
4. Noget at spise. Kroppen har brug for brændstof for selv at kunne holde sig varm. Hvordan I sørger for varm mad i kulden, står i guiden om at lave mad ude om vinteren.
5. Op i soveposen med underlag under. Læg gerne en flaske med varmt vand, svøbt i en trøje, uden på tøjet.

Vent, og se tiden an et stykke tid. Begynder personen at blive varm, taler og holder op med at ryste, fordi vedkommende faktisk er varm, er det overstået. Bliver det ikke bedre, er det tid til at afbryde og komme et varmt sted hen.

Indpakningen i teltet, lag for lag

Det, der redder varmen, er isolering, ikke hede. Tænk på indpakningen som en pakke:

• Under: to underlag, gerne et ekstra skumunderlag. Kulden fra sneen går lige ind i den, der ligger direkte på jorden.
• Rundt om: sovepose, tæpper eller alle de dunjakker, I har. Glem ikke hovedet.
• Yderst: noget vind- og damptæt, for eksempel en vindsæk, et regnsæt eller en stor kraftig plastsæk. Det holder varmen og fugten inde i pakken.
• Varme: flasker med varmt vand uden på et lag tøj, aldrig direkte mod huden.

Hvorfor underlaget er så vigtigt, og hvordan soveposens temperaturklassificering skal læses, står i guiden om at sove varmt i telt om vinteren og i guiden om soveposer til vinteren.

Hvis I ikke kan skifte det våde tøj

Vådt tøj skal af, men kun hvis der er noget tørt at skifte til med det samme. Står I i vinden et stykke fra teltet uden skiftetøj, er det bedre at pakke personen ind i det våde tøj med noget vind- og damptæt udenpå og først tage det af, når I er kommet i ly. At klæde nogen af i bidende blæst uden noget at tage på gør det værre.

Tæt på ovnen – men ikke for tæt

En varm brændeovn er et aktiv, når nogen fryser. Men den, der er kold, har ofte dårlig følelse i hænder og fødder og opdager ikke, når det bliver for varmt. Lad personen sidde på afstand og blive varmet af luften i teltet og af pakken, og hold aldrig følelsesløse fingre eller tæer mod ovnens metal eller ilden. Hvordan ovnen står sikkert i teltet, står i guiden om telt med brændeovn.

Svær nedkøling: ring 112, og vær forsigtig

Er personen sløv, meget træt, forvirret eller holdt op med at ryste, selv om vedkommende er kold:

1. Ring 112, eller bed en anden om at gøre det, mens du går i gang.
2. Lad personen ligge stille på ryggen på et underlag. Undgå, at vedkommende går, rejser sig eller bliver båret rundt unødigt.
3. Pak ind som ovenfor, med varmeflasker uden på tøjet.
4. Giv ikke noget at drikke, hvis personen ikke selv kan drikke.
5. Hold øje. Bliv hos personen, og læg mærke til, om vedkommende bliver sværere at få kontakt med.

Bevidstløs: vejrtrækningen kan være svær at se

Et nedkølet menneske trækker vejret langsomt, og en bevidstløs nedkølet person kan se ud og føles, som om vedkommende er død. Hold luftvejen fri, og se, lyt og mærk efter vejrtrækning. Tag god tid, op til et minut, før du beslutter dig – men ser du, at personen ikke trækker vejret, begynder du med det samme.

• Trækker personen vejret: læg vedkommende i stabilt sideleje, pakket ind, og bliv hos personen.
• Trækker personen ikke vejret, eller er du i tvivl: begynd hjerte-lunge-redning. Giv ikke op, selv om personen er kold og ser livløs ud. Fortsæt, til ambulancen tager over.

Det grundlæggende i hjerte-lunge-redning og stabilt sideleje gennemgår vi i guiden om førstehjælp i hverdagen. Et kursus med en instruktør er alligevel det, der gør, at hænderne ved, hvad de skal gøre.

Sådan genkender du forfrysning

Forfrysning kan ofte ses, før den kan mærkes. Det første tegn er hvide, kolde pletter på kinder, næse eller ører, og at følelsen i pletten forsvinder. Derfor tjekker I hinanden.

Overfladisk forfrysning er det almindelige. Huden er hvid og kold, og følelsen er væk. Når den tør op, stikker og brænder det, huden kan blive rød og hævet, og nogle gange kommer der vabler. Det meste heler af sig selv.

Dyb forfrysning er sjældnere, men alvorlig. Tegnene er:

• huden er hård og gulhvid eller får et blåligt mønster
• der kommer mørke, blodfyldte vabler
• det er svært at bevæge fingrene eller tæerne
• farven og følelsen kommer ikke tilbage efter en times opvarmning
• kropsdelen bliver mørk, sort og tør

Børn og ældre har tyndere hud og mindre muskelmasse og får lettere kuldeskader end andre voksne.

Ansigtstjekket

Gør det til en vane at kigge på hinandens ansigter, hver gang I stopper, og før I kryber i soveposen. Bed alle om at vrikke med fingre og tæer: Den, der ikke kan mærke dem, skal varme dem nu, ikke om en halv time. På skituren er det et naturligt tidspunkt, hver gang I stopper for at drikke, som i guiden om langrend med børn.

Førstehjælp ved forfrysning

1. Ind i læ eller i teltet.
2. Tørt tøj og noget varmt, ikke hedt, at drikke.
3. Tag ringe af, hvis det er hænderne, der er frosset, før de hæver.
4. Varm hud mod hud, med det samme. Læg en varm hånd mod kinden. Stik fingrene ind i din egen eller en andens armhule. Forfrosne tæer kan en anden person varme på sin mave eller i armhulen.
5. Fortsæt, til farven og følelsen er tilbage, også selvom det gør ondt. Det stikker og brænder, når det tør op, og det er forventeligt.

Det her gør du ikke

• Gnid ikke med sne. Sne køler mere, og huden tager skade, når man gnider.
• Massér ikke det forfrosne.
• Varm ikke ved bålet, ovnen, med en varm flaske eller i varmt vand. Følelsesløs hud mærker ikke, når den bliver forbrændt, og kropsvarme fra et andet menneske er det sikreste.
• Gå ikke på forfrosne fødder. Det kan gøre skaden værre.
• Ingen alkohol, snus eller rygning. De forringer kroppens evne både til at modstå kulden og til at hele.

Tø ikke op, hvis det kan fryse igen

Det er denne regel, der adskiller turen fra skibakken. En dybt forfrossen kropsdel må kun varmes op, hvis den kan holdes varm hele vejen, til I får behandling. Tør en fod op i teltet og fryser igen i pulken på vej ud, bliver skaden værre, end hvis den var forblevet kold.

Har nogen fået en dyb forfrysning på fødderne langt fra bilen, står I altså i en knibe: Foden må ikke tøs op, hvis den kan fryse igen, og personen må ikke gå på den. Ring 112, og fortæl, hvor I er, og hvad der er sket. Dér får I hjælp til at afgøre, hvordan I kommer ud.

Bagefter

En kropsdel, der har været forfrossen, er ekstra følsom i en periode og fryser lettere igen. Hold den varm og beskyttet, til den er helet. Er en tå eller kind blevet forfrossen om aftenen, er det klogt hellere at afbryde turen end at gå ud i kulden igen næste morgen.

Når I ringer 112 – og når 1177 er nok

Situationen	Sådan gør du
Holder op med at ryste, selv om kold, sløv, forvirret, svær at få kontakt med	Ring 112
Bevidstløs, trækker vejret langsomt eller slet ikke	Ring 112, stabilt sideleje eller hjerte-lunge-redning
Dyb forfrysning eller forfrosne fødder langt fra bil og vej	Ring 112, og få hjælp til at komme ud
Vabler, hård gulhvid hud, mørke vabler, ingen følelse efter en time	Straks til lægen eller lægevagten, skadestuen, hvis de har lukket
Overfladisk forfrysning, der ikke er helet efter to uger	Egen læge på en hverdag
I tvivl om, hvor alvorligt det er	Ring 1177 for sundhedsrådgivning (den svenske sundhedslinje)

Oplad telefonen helt, før I går ud, og hav den i en inderlomme. Kulde tømmer hurtigt batterier, og det er netop den aften, I har brug for den.

Sådan undgår I at havne der

Det meste handler om det samme som al vintercamping: at være varm, tør og mæt. Overblikket over det står i guiden om vintercamping – at telte og sove ude om vinteren. Nogle ting hører især til kuldeskaderne:

• Ekstra vanter og sokker i en pose, der ligger øverst. Skift, så snart noget er fugtigt.
• Hue på, og flere tynde lag i stedet for ét tykt. Ingen bomuld nærmest kroppen og noget vindtæt yderst.
• Metal mod huden køler hurtigt. Brillestel, ure og smykker af metal kan give overfladiske kuldeskader i streng kulde.
• Vask ansigtet aftenen før, ikke om morgenen, før I går ud. Smør ikke børnenes ansigter med almindelig creme før kulden. Er det nødvendigt, så vælg en creme, der er helt vandfri.
• Sid og stå aldrig direkte på sneen når I stopper. Et siddeunderlag gør stor forskel.
• Hav nødposen pakket, med underlag, noget vind- og damptæt og en termokande. Den står nederst på siden og i pakkelisten til vintercamping.

Sne, is og vand

To situationer køler hurtigt ned. Den første er vand: Den, der går gennem isen eller bliver våd, bliver hurtigt nedkølet, selv på en mild dag. Hvordan I vurderer isen, og hvad I gør, hvis nogen går igennem, står i guiden om issikkerhed med børn. Den anden er at ligge stille længe i sneen, som når børnene bygger og leger inde i en snebunke. Hold øje med dem, sørg for, at de er tørre, og læs om snehule og quinzee, før I bygger.

Kulde derhjemme

Nedkøling kan også ske indendørs, hvis huset bliver koldt under et langt strømafbrud, og nogen sidder stille eller ligger på et koldt gulv. Den samme trappe og de samme fire verber gælder dér. Hvordan I samler varmen i ét rum, står i guiden om et varmt rum ved strømafbrud.