Pakkeliste til vintercamping – tre bunker på gulvet i entréen

Det er torsdag aften, og gulvet i entréen er fyldt. Sommerens pakkeliste hænger stadig på køleskabet fra juli, med flueben ved telt, sovepose, myggemiddel og badetøj. Nu skal den samme familie sove ude en nat i februar. Du står med listen i hånden og kan se, at næsten alt passer, men at intet helt rækker. Underlaget er for tyndt, gaspatronen er den forkerte slags, og vandflasken vil være en isklump til morgenmaden.

Denne pakkeliste begynder, hvor sommerlisten slutter. Den viser, hvad der skal skiftes ud, hvad der skal lægges til, og hvor alting skal ligge, så det rigtige er lige ved hånden, når nogen fryser. Helheden om kulde, søvn, sikkerhed og hvor man kan telte finder du i guiden om vintercamping – at telte og sove ude om vinteren.

Start med sommerlisten

Det meste af det, du pakker til en sommernat i telt, skal også bruges om vinteren. Derfor er der ingen grund til at skrive en ny liste fra bunden. Find vores pakkeliste til teltture frem, eller pakkelisten til camping med børn, hvis børnene skal med, og gør to ting:

1. Skift det ud, der ikke kan klare kulden. Tabellen øverst på siden viser, hvilke sommerting det gælder, og hvorfor.
2. Læg vinterens ekstra ting til. Det er resten af denne side, sorteret i tre bunker.

Skal I på skiferie og sove i hytte eller på hotel, er det en anden liste. Den finder du i pakkelisten til skiferie med børn. Her handler det om at sove ude.

Huskereglen: tre bunker på gulvet i entréen

Læg ikke det hele i én stor bunke. Lav tre, og spørg dig selv, hvornår du har brug for hver ting.

1. Kroppen. Det, I har på, når I går. Det skal kunne ventilere og ikke være for varmt, for det er sved, der gør jer kolde senere.
2. Pausen. Det, I har brug for i det øjeblik, I stopper. Pausejakke, siddeunderlag, termokande og tørre vanter. Det skal ligge øverst i rygsækken eller pulken og kunne tages frem med vanterne på.
3. Natten. Det, der skal være tørt og varmt, når I kryber i soveposen. Underlag, sovepose, et sæt tørt undertøj og morgendagens tøj. Det skal pakkes længst inde, i vandtætte poser, og først åbnes i teltet.

Bunkerne afgør også, hvor tingene havner i oppakningen. Det er dér, de fleste pakkelister slutter, og det er dér, vinteren afgøres: En pausejakke, der ligger nederst i pulken, gør ingen gavn i pausen.

Bunke 1: kroppen

Klæd jer på i lag, der kan tages af og på. Målet er at være en smule kølig, mens I går. Den, der er varm i bevægelse, bliver svedig, og sveden fryser, når I står stille.

• Uldundertøj nærmest kroppen. Uld varmer og holder huden tør. Bomuld bliver fugtigt og køler, så lad bomuldstrøjen blive hjemme.
• Mellemlag af uld eller fleece, som kommer af op ad bakkerne.
• Vindtæt skaltøj yderst. Uforet skaltøj er lettest at regulere, fordi varmen kommer fra lagene indenunder.
• Et par tyndere vanter at arbejde i, så du kan slå teltet op uden at tage dem af.
• En tynd hue eller et pandebånd at gå i.
• Støvler med plads til en ekstra uldsok. En støvle, der sidder tæt allerede med én sok, bliver kold.
• Gamacher hvis sneen er dyb, så den ikke kryber ned i støvlerne.

Bunke 2: pausen

Det er i pauserne, kulden får fat. Kroppen er lige holdt op med at producere varme, og tøjet er fugtigt. Derfor skal alt i denne bunke kunne nås på et halvt minut.

• En pausejakke der er stor nok til at trække uden på alt det andet tøj. Tag den på med det samme, når I stopper, før nogen når at fryse, og tag den af, når I går igen.
• Siddeunderlag til alle. Sneen trækker varmen ud af den, der sidder direkte på den.
• Termokande med varm drik og gerne en madtermo med suppe eller gryderet, der er lavet derhjemme. Den varme mad er på bordet i samme minut, som I stopper.
• Mad, der kan spises med vanter på. Fedt og sødt i stykker, der ikke fryser til sten.
• En varm hue og et par varme vanter at skifte til, når de første er svedige.
• Tændstikker i en vandtæt pose og optændingsblokke. Brændet er ofte fugtigt om vinteren, og tændstikkerne bliver det også, hvis de ligger løst.

Tips: Læg pausens ting i en pose for sig i en farve, der er let at se. Så ved alle, hvad de skal lede efter, også i mørke.

Bunke 3: natten

Natten afgøres af to ting: det, du ligger på, og at det, du sover i, er tørt. Denne bunke pakkes i vandtætte poser og åbnes først i teltet.

• To liggeunderlag per person. Et skumunderlag nærmest sneen og et tykkere ovenpå. Et oppusteligt underlag kan gå i stykker, og så er det skumunderlaget, der redder natten.
• En sovepose efter nattens laveste temperatur. Hvad komfort, limit og ekstrem betyder på etiketten, og hvornår to poser inden i hinanden er et bedre valg, gennemgår vi i guiden om soveposer til vinteren.
• Et sæt tørt undertøj, der kun bruges om natten. Det har ikke været på i løbet af dagen og er derfor tørt for alvor.
• En sovehue, der ikke har været svedig.
• Tykke uldsokker til teltet og varme hjemmesko, så fødderne ikke bliver kolde, når støvlerne kommer af. Skal du ud af teltet i fugtige støvler, kan en tynd plastpose uden på de tørre sokker holde dem tørre.
• En isoleret flaske med en uldsok udenpå, så drikkevandet ikke fryser til om morgenen.
• En flaske, der tåler varmt vand og har et tæt låg, til at forvarme soveposen. I børnenes soveposer skal den kun ligge et stykke tid, før de kryber ned.
• En tisseflaske eller en dåse med låg, mærket, så ingen forveksler den med vandflasken.
• Ørepropper, hvis det blæser, og teltdugen slår.

Hvad der skal ned i soveposen til morgenen, og hvorfor dagens tøj ikke skal, står i guiden om at sove varmt i telt om vinteren.

Lejren: telt, køkken og vand

Ud over teltet og køkkenet fra sommerlisten skal lejren bruge et par ting, der kun skal bruges i sne.

• Snepløkker. Brede pløkker til sne eller almindelige pløkker og kviste, der graves ned på tværs i en lille rende og trampes fast.
• En skovl. Til at jævne teltpladsen, grave brænde frem og bygge en vindvold. Børnene vil gerne låne den hele aftenen.
• En lille børste til at børste sneen af tøjet, før I kryber ind. Sne, der smelter i teltet, bliver til fugt i soveposen.
• Isolering under hele teltbunden, for eksempel en ekstra skummåtte eller et rumtæppe, hvis I har plads.
• Et køkken, der fungerer i kulde. Vintergas rækker langt i skoven, når patronen holdes varm i inderlommen. Når det bliver rigtig koldt og blæsende, er en multibrændselsbrænder mere sikker.
• En tynd plade under køkkenet, så det ikke smelter ned i sneen.
• En stor gryde med låg og mere brændstof end om sommeren. Hvis der ikke er rindende vand, skal alt drikkevand smeltes af sne, og det tager tid.

Hvordan gassen opfører sig i kulde, og hvordan man laver mad, som børnene orker at spise, finder du i guiden om at lave mad ude om vinteren. Lav aldrig mad på friluftskøkkenet i et lukket telt. Et gasblus kan danne kulilte, når der ikke er luft nok.

Ovnkassen: hvis I fyrer i teltet

Har I et telt med brændeovn, bliver oppakningen tungere, men aftenen varmere. Saml alt, der hører til ilden, i en kasse eller pose for sig, så intet bliver glemt, og intet havner det forkerte sted i teltet.

• Ovnen og røgrøret, med gnistfanger øverst.
• En brandsikker måtte under ovnen. Vores test af beskyttelsesmåtten viste, at en lille måtte kun dækker fladen lige under ovnen. Tænk på det, når du planlægger afstanden til teltbunden og soveposerne.
• Arbejdshandsker til lågen og røret.
• En vandbeholder og en lille ildslukker inden for rækkevidde.
• Tørt brænde, tynde pinde og optændingsmateriale. Regn med, at brændet på stedet er vådt eller ligger under sneen.
• En sav til brændet.
• En batteridrevet kuliltealarm og et ekstra batteri. Test den derhjemme, og hæng den tæt på sovepladsen.

Hvordan du vælger telt og ovn, hvor ovnen skal stå, og hvordan I fyrer sikkert, finder du i guiden om telt med brændeovn. Kulilte kan ikke ses og lugter ikke, og de første symptomer ligner almindelig træthed. Derfor er alarmen den eneste ting i ovnkassen, der ikke må erstattes af noget andet. Hvorfor, og hvordan den skal sidde, står i guiden om kulilte i telt.

Børnenes oppakning: dobbelt op af alt, der bliver vådt

Børn leger i sneen, falder og graver. De bliver våde, længe før de voksne har nået at slå teltet op. Derfor er tommelfingerreglen for børnene enkel: pak dobbelt op af alt, der bliver vådt.

• Vanter, sokker og huer i flere par. Ét ekstra par rækker sjældent til et barn, der graver snehule hele eftermiddagen.
• Et helt sæt tørt skiftetøj der ligger i natbunken, og et sæt undertøj, der kun bruges om natten.
• Varmere tøj i pulken end på skiene. Et barn, der går eller kører selv, bliver hurtigt varmt. Et barn, der sidder stille i en pulk, bliver nedkølet. Hav en ekstra jakke eller et tæppe til pulken.
• Halsedisse i stedet for halstørklæde, og tøj uden løse snore. Et halstørklæde eller en snor kan sætte sig fast i pulken eller i en gren.
• Vindtætte vanter med for, gerne med vide skafter, som barnet selv kan tage på.
• Reflekser på jakken og rygsækken, fordi det er mørkt det meste af aftenen.
• En lille rygsæk for sig selv med kop, vandflaske og snacks, som barnet kan lide. Børn bliver hurtigt sultne og kolde, og det hjælper at kunne tage noget frem selv.
• Noget at lave: en lille skovl, en sneboldtang eller en pandelampe, som barnet selv kan tænde.

Barnets sovepose, underlag, tissepauser om natten og hvordan man mærker, at et barn fryser, står i guiden om vintercamping med børn. Der finder du også en særskilt liste over barnets oppakning til natten.

Sikkerheden, der skal med hver gang

Det her skal med, uanset om I sover i haven eller i skoven. Om vinteren får en lille fejl større følger end om sommeren.

• En opladet telefon i inderlommen. Tæt på kroppen holder batteriet længere. Tag en powerbank med, og læs gerne om, hvordan kulde påvirker batterier, i guiden om at oplade mobilen uden strøm.
• Pandelampe til alle, med ekstra batterier i en lomme tæt på kroppen.
• Førstehjælp og vabelplaster.
• En plan, som nogen derhjemme kender: hvor I er, hvornår I er tilbage, og hvornår I afbryder turen.
• En nødpose øverst i oppakningen: et ekstra skumunderlag, noget vind- og damptæt som en vindsæk eller en kraftig plastsæk og tørre vanter, sokker og huer. Med den kan I pakke den, der fryser, ind uden at lede i mørket.
• Viden om kulde. Vid, hvad I skal gøre, hvis nogen bliver nedkølet eller får hvide pletter på kinderne. Tegnene og førstehjælpen, og hele indholdet i nødposen, finder du i guiden om nedkøling og forfrysninger.

Går turen til snaufjeldet, kræves der mere: kort og kompas, vindsæk, skibriller og en skovl, der kan klare hårdpakket sne. Start i skoven, og gem fjeldet, til nætterne i skoven er gået godt.

Det kan du lade blive hjemme

En vinteroppakning bliver let for tung. Det her kan blive liggende på gulvet i entréen:

• Myggemiddel, badetøj og solhat fra sommerlisten.
• Bomuldstøj, som bliver fugtigt og køler.
• Et tredje sæt skiftetøj til voksne. Et sæt tørt undertøj til natten og ekstra vanter er nok til én nat.
• Store mængder vand. Tag det med, I skal bruge på vejen derud, og smelt resten på stedet, hvis I har brændstof til det.
• Ting, der bare er gode at have. Hver ting, der ikke bliver brugt, skal alligevel bæres eller trækkes.

Pak pulken eller rygsækken

En nat tæt på bilen klarer I med en stor rygsæk per voksen. Vinterens soveposer og underlag fylder mere end sommerens, så på længere ture, eller når børn skal med, er en pulk ofte det nemmeste.

Pak efter bunkerne:

• Natbunken længst inde eller nederst, i vandtætte poser. Soveposen skal være tør, når I kommer frem, uanset hvor meget det sner.
• Det tunge i midten og tæt på ryggen, eller lavt i pulken, så den ikke vælter.
• Pausens pose øverst, så pausejakken, termokanden og siddeunderlagene kommer frem først.
• Skovlen og børsten lette at nå, fordi de skal bruges, før noget andet pakkes ud.

Tag en pose med til affald, og bær alt det hjem, I har haft med. Hvor I må slå teltet op om vinteren, og hvad der gælder i naturreservater og nationalparker, står i guiden om hvor man må telte om vinteren.