Lav mad uden strøm – friluftskøkkenet er hjemmets reservekomfur

Stormen drog forbi i løbet af natten. Om morgenen er der stille i huset: Køleskabet brummer ikke, kaffemaskinen er mørk, og elselskabets kort viser, at det kan tage et par døgn. Seksåringen står i pyjamas i køkkendøren og spørger, om der bliver nogen morgenmad.

Det gør der. Helt inde i forrådet står det samme køkken, som var med på kanoturen i sommer og oppe ved skibakken i vinter. Den, der har kogt pasta på en klippe eller lavet varm kakao ved bakkens grillplads, kan allerede alt det, der skal til. Friluftskøkkenet er hjemmets reservekomfur, og denne guide handler om, hvordan I bruger det sikkert indendørs i hverdagen, hvor længe brændstoffet rækker, og hvordan I får det til at række længere.

Hvad I skal have i forrådet, står i guiden om rullende madforråd, og hvad I skal spise dag for dag, finder du her: krisemenu for en uge. Denne side handler om flammen.

Tommelfingerreglen: vand først, mad bagefter, varm kun det, der er brug for

Brændstoffet slipper oftere op end maden. Derfor bygger alt nedenfor på en enkel rækkefølge:

1. Vand først. Kog en hel gryde vand op, og hæld det, der ikke bruges med det samme, på en termokande. Så er der varmt vand til te, vælling, couscous og opvask i flere timer, uden at køkkenet skal tændes igen.
2. Mad bagefter. Lav det, der tager længst tid, mens køkkenet alligevel brænder, og lav én ret i én gryde i stedet for tre.
3. Varm kun det, der er brug for. Bønner på dåse, tun og knækbrød kan spises kolde. Brug varmen på det, der bliver bedre varmt, som grød og suppe.

Hav altid låg på gryden, og stil køkkenet i læ. En vindskærm gør ofte større forskel for brændstofforbruget end selve køkkenet.

Stormkøkken med sprit

Stormkøkkenet er det mest tilgivende køkken. Det har ingen slanger eller ventiler, tåler kulde bedre end gas og kan reguleres med spjældet på brænderen. En almindelig spritbrænder rummer omkring en deciliter sprit, som brænder i omkring 25 minutter. Det er nok til at koge en liter vand op på omkring ti minutter i stille vejr, med god margin.

Følg MCF's rutine for påfyldning, for det er dér, ulykkerne sker:

1. Løft brænderen ud, og stil den på gulvet eller jorden et stykke fra køkkenet. Fyld på med bare hænder.
2. Fyld på fra en lille brændstofflaske, ikke fra en stor dunk, så I ikke spilder.
3. Skru låget på, og stil flasken mindst halvanden meter fra køkkenet, før I tænder.
4. Fyld aldrig på en brænder, der brænder eller er varm. Kan I holde den i hånden, er den kølig nok.

Tips: Spritflammen kan næsten ikke ses i dagslys. Den mest almindelige fejl er at tro, at brænderen er gået ud, og så fylde på. Hold hånden et stykke over den, og mærk efter varmen først.

MCF fraråder at bruge spritkøkken indendørs, men siger samtidig, at det kan blive nødvendigt i en krise. Så skal køkkenet stå plant på et underlag, der ikke kan brænde, langt fra overskabe og aldrig under emhætten, hvor gammelt fedt kan bryde i brand. Luft ud kort og ofte, og en voksen skal altid være ved køkkenet.

Gasblus og friluftskøkken med gaspatron

Gasblusset er hurtigere og lettere at regulere. Det egner sig godt til en stegepande og til hurtigt at koge vand op. To ting adskiller det fra spritkøkkenet:

• Kulde. Ren butan fordamper dårligt under nul grader, og flammen bliver svag. Opbevar patronen indendørs, til den skal bruges, og vælg gerne en blanding af propan og isobutan.
• Brugsanvisningen bestemmer. Mange friluftskøkkener er kun lavet til udendørs brug. Står der det, må køkkenet ikke bruges indendørs, uanset hvor koldt det er udenfor. Et køkken, der er godkendt til indendørs brug, bruges alligevel med udluftning og under opsyn.

Flammen skal være blågrøn. Gule islæt betyder dårlig forbrænding og mere kulilte. Skift patron udendørs, og fyld aldrig en engangspatron op.

Brændekomfur, brændeovn og åben pejs

Et brændekomfur er bygget til at lave mad på, og har I sådan et, har I et rigtigt komfur, også uden strøm. En brændeovn med flad top eller kogeplade og visse kakkelovne med kogeflade fungerer på samme måde til en gryderet, der skal simre længe. Fordelen er, at I får varme i rummet samtidig, så det samme brænde gør to jobs.

Fyr kun i et ildsted, der er fejet og kontrolleret af skorstensfejeren, og kontakt kommunen, hvis det har stået ubrugt længe. Hav spjældet åbent. MCF's tommelfingerregel er højst tre kilo brænde i timen og at lade ildstedet hvile lige så længe, som I har fyret.

En åben pejs giver mest stemning og mindst effekt, fordi det meste af varmen forsvinder op gennem skorstenen. Den fungerer godt til en støbejernsgryde på gløderne, mad i foliepakker og snobrød til børnene. Mere om madlavning i gryde over gløder finder du i madlavning i en gryde.

Grill og bål udendørs

Udendørs er det sikreste sted at lave mad, og det kan blive aftenens eventyr for børnene. Kulgrillen på terrassen klarer både stegepande og gryde. Bor I i lejlighed, foreslår MCF grillpladser i gården eller i parken. Tjek, hvor den nærmeste er, før I får brug for den.

Bålet er Swilderness' hjemmebane. Pandebrød kræver kun mel, bagepulver og vand, og linsegryden er lavet til én enkelt gryde. Hvordan I laver mad med børn ved bålet uden forbrændinger, står i madlavning med børn over åben ild. Husk, at afbrændingsforbud også kan gælde i en krise, se bål i naturen.

Varm aldrig en uåbnet konservesdåse direkte i bålet. Den kan sprænge. Åbn dåsen, og hæld indholdet i en gryde.

Høkasse: lad eftervarmen lave maden

Høkassen (en isoleret kasse, hvor maden koger færdig i eftervarmen) er et gammelt husråd, der sparer mest brændstof af alt på denne side. Maden koger op i nogle minutter, og derefter får den lov at koge færdig i en isoleret kasse. Før i tiden blev kassen fyldt med hø. I dag er en sovepose nok.

1. Kog maden op med låg på. Lad ris eller gryn koge i nogle minutter og en gryderet i omkring ti.
2. Løft gryden med låget på direkte ned i en kasse eller kurv, der er foret med håndklæder.
3. Pak rundt om og ovenpå med en sovepose, tæpper eller en dyne. Løft ikke låget.
4. Lad den stå. Ris og bulgur er færdige efter omkring en halv time og en gryderet efter et par timer.

Livsmedelsverket (den svenske fødevaremyndighed) bruger 60 grader som grænse for mad, der holdes varm. Under den temperatur kan bakterier begynde at vokse. Mål temperaturen med et stegetermometer første gang, så I ved, hvor længe jeres kasse holder på varmen. Spis maden, mens den er varm, og lad rester køle hurtigt af, gerne ude i kulden.

Tips: Start høkassen, før I går ud om eftermiddagen. Aftensmaden er klar, når I kommer ind igen, og køkkenet har kun brændt i ti minutter.

Mad, der kræver lidt brændstof

Hvert minut på flammen koster brændstof. Det her er den mad, der kræver mindst:

• Couscous: samme mængde kogende vand, låg på i fem minutter. Kræver slet ingen kogeplade, hvis vandet kommer fra termokanden.
• Bulgur: hæld kogende vand på, og lad den stå med låg, eller lad den blive færdig i høkassen.
• Hurtigmakaroni: nogle få minutters kogetid. Kog dem direkte i hakkede tomater eller suppe, så sparer I både vand og en gryde.
• Havregrød: koger på et par minutter. Lægges grynene i blød om aftenen, er det nok at varme dem om morgenen. Prøv kanelhavren med æble og tyttebær.
• Udblødt pasta: almindelig pasta, der har ligget i koldt vand i en time eller to, koger færdig på et par minutter.

Tørrede bønner og fuldkornsris kræver lang kogetid og hører ikke hjemme i et ugeforråd uden strøm. Hvor længe varerne holder i spisekammeret, står i hvor længe holder maden sig i spisekammeret.

Hvor meget brændstof går der til?

Ingen myndighed angiver et præcist brændstofbehov, så her er en forsigtig beregning. Den bygger på brændetiden for en almindelig spritbrænder og på, hvor meget energi det kræver at koge vand op.

En familie med to voksne og to børn koger omkring tre til fire liter vand op om dagen til grød, varme drikke, aftensmad og opvask. Dertil kommer et kvarter, hvor noget skal simre.

Brændstof	Per liter opkogt vand	Per dag, familie på fire	En uge, med margin
Sprit	omkring 40–50 ml	omkring 2,5 dl	to til tre liter
Gas på patron	omkring 12–20 gram	omkring 75 gram	tre til fire patroner på 230 gram

Tallene gælder i læ, med låg og uden frostgrader. Blæst, kulde og store gryder kan fordoble forbruget, og derfor er marginen med i ugekolonnen. Bruger I høkassen og termokanden, klarer I jer med mindre. Den bedste test er at lave en almindelig aftensmad på køkkenet en aften og se, hvor meget der gik til.

Sikkerhed: kulilte, røgalarm og gas

Kulilte er lugtfri og dannes, når noget brænder med for lidt luft. Tidlige tegn er hovedpine, kvalme, svimmelhed og træthed. Får nogen den slags symptomer, skal alle straks ud i den friske luft.

• Grill og kul aldrig indendørs. Det gælder kulgrill, gasgrill og engangsgrill og også garage, telt og inddækket altan. Tag heller ikke en grill indenfor, der lige har været brugt.
• Røgalarm med batteri. Test den, før I tænder køkkenet. MCF anbefaler også en kuliltealarm, der opfylder standarden EN 50291.
• Gas derhjemme. Ifølge svenske regler må I i en lejlighed i en etageejendom kun have gasbeholdere indendørs, der rummer højst fem liter, altså campingpatroner. På en åben altan må beholderen rumme højst 30 liter. En almindelig gasflaske på 11 kilo rummer 26 liter og hører hjemme dér, ikke i kælderrummet eller på loftet. I et parcelhus eller rækkehus må en beholder inde i boligen rumme højst 30 liter, og uden tilladelse må husstanden have højst 60 liter gas i alt.
• Børnene. Sprit, patroner og tændstikker opbevares, så børnene ikke kan nå dem. Giv børnene en tydelig opgave, som at være vandvagt, og en markeret grænse rundt om køkkenet. Flere tips finder du i beredskab med børn og familie.
• Når strømmen kommer tilbage. Sluk for komfuret og ovnen, så snart strømmen går, og stil ikke noget på kogepladerne. Ellers kan pladerne tænde, når ingen er hjemme.

Det generelle om strømafbrydelser, som varme, lys og information, finder du i strømafbrydelse – sådan klarer du dig. En liste over udstyret finder du i udstyr og hjemmeberedskab.

Øv jer en helt almindelig fredag

Find stormkøkkenet frem en fredag i november, og lav aftensmaden på terrassen eller altanen. Lad børnene hælde couscousen op og bære termokanden ud. Bagefter ved I, hvor meget sprit der gik til, om tændstikkerne er blevet fugtige, og om dåseåbneren stadig virker. Mere skal der ikke til, for at reservekomfuret er klar i februar.