Krisemakker og naboer – tre ringe, der holder sammen, når strømmen går

Det er en onsdag i december, lige efter aftensmaden. Strømmen har været væk siden klokken tre, og da du går ud med skraldet, ser du, at huset lige overfor er helt mørkt. Der bor en mand på femogfirs, som har boet alene siden i foråret. Intet stearinlys i vinduet, intet skær fra en lommelygte. Du vil gerne ringe og høre, hvordan han har det, men du har ikke hans nummer, og mobilnettet hakker alligevel.

Spørgsmålet er ikke, om du ville hjælpe. Det ville næsten alle. Spørgsmålet er, om nogen har besluttet, at netop du skal gøre det, og om du ved hvordan.

Denne guide bygger på et billede: tre ringe. Den inderste ring er familien, både dem, der bor hos jer, og de nærmeste, der ikke gør. Den midterste er naboerne, to eller tre husstande, som I lover at tjekke til, og som tjekker til jer. Den yderste er kvarteret, altså opgangen, gaden eller landsbyen, hvor I deler ting og kan samles. Uden for ringene er kommunen med sine trygghetspunkter. Hver ring har sin egen lille plan, og ingen af dem tager mere end en aften at lægge.

Hvad I skal have derhjemme, står i hvor længe skal man kunne klare sig selv. Her handler det om menneskene omkring jer.

Hvorfor naboen betyder mere, end du tror

Den, der kan, skal klare sig selv i mindst en uge, så samfundets hjælp rækker til dem, der har det sværest. Men en uge uden strøm er lettere at klare i et kvarter end i et hus for sig selv. MCF (den svenske myndighed for civilt forsvar, tidligere MSB) regner naboerne som en del af hjemmeberedskabet og giver to enkle råd: lær dem at kende, og gå sammen om ting, der er dyre og kan deles.

Der er også et hul, som kun en nabo kan fylde. Den, der har hjemmehjælp eller anden støtte i hverdagen, har ret til det også i en krise, men hjælpen kan se anderledes ud eller blive forsinket. De første timer er det den, der bor nærmest, som opdager, at noget er galt.

Alligevel har mange svært ved at bede om hjælp. I en undersøgelse for Røde Kors i Sverige sagde knap halvdelen, at de ville bede en nabo om hjælp. Derfor skal I spørge på forhånd, en almindelig dag, når det er nemt, og ikke vente, til den ældre nabo selv banker på. Det gør han sandsynligvis ikke.

Ring 1: familien

Begynd derhjemme, men tænk bredere end husstanden.

1. Aftal et mødested. Hvis mobilen ikke virker, skal alle vide, hvor I mødes. Vælg to steder: ét tæt på hjemmet, for eksempel derhjemme eller ved skolens indgang, og ét længere væk, hvis I ikke kan komme hjem, for eksempel mormors lejlighed eller biblioteket i centrum. Aftal også faste klokkeslæt, for eksempel klokken tolv og klokken seks. Den, der ikke er der klokken tolv, venter I på til klokken seks. Det er samme regel som på en fjeldtur: Hvis vi mister hinanden, mødes vi ved næste hytte.
2. Aftal, hvem der henter børnene. Børnehaven og skolen har deres egne planer og sender ikke børnene af sted alene. Aftal, hvem af jer der henter, hvis I ikke kan få fat i hinanden, og sørg for, at børnehaven ved, hvem der ellers må hente, for eksempel en nabo eller en bedsteforælder.
3. Giv hver slægtning, der bor alene, en ansvarlig. Morfar i en anden by eller en moster, der bor alene. Aftal, hvem i familien der holder øje med hvem, og skriv en nabo eller ven i hans eller hendes nærhed op, som I kan ringe til, hvis I ikke får svar. Det er hans naboer, der er hans nærmeste ring, ikke jer.
4. Skriv telefonlisten på papir. Kontakterne i mobilen forsvinder, når batteriet løber tør. MCF anbefaler en liste på papir med numre til familie, pårørende, naboer, hospital, kommune, redningstjeneste og elselskab. Tilføj børnehaven, skolen og mormors nabo.

Tips: Lad børnene lære en forælders mobilnummer udenad som et rim. Det kræver en uges mas ved morgenbordet, og så sidder det.

Hvordan I får information og når hinanden, når nettet er nede, står i kommunikation i en krise, og hvordan I holder telefonerne i gang, står i oplade mobilen uden strøm.

Ring 2: naboerne og din krisemakker

Kald det en krisemakker: en husstand uden for jeres egen, som I har lovet at tjekke til, og som tjekker til jer. To eller tre husstande er nok. Flere kan ingen nå, når det er mørkt og koldt.

Begynd med dem, der har de mindste marginer:

• den ældre nabo, der bor alene
• familien med en nyfødt, hvor natmåltiderne og varmen allerede tager alle kræfter (se beredskab med baby og småbørn)
• naboen, der har hjemmehjælp, bruger elkørestol eller har andre hjælpemidler, der kræver strøm
• den, der lige er flyttet ind, ikke kender nogen eller ikke taler så meget svensk

Aftal derefter tre ting med hver krisemakker:

1. Hvordan I kontakter hinanden uden mobil. Aftal et tidspunkt, hvor I banker på, for eksempel klokken ti den første morgen og derefter hver morgen. Eller brug et signal i vinduet: et grønt stykke papir betyder, at alt er godt, et rødt, at I skal komme ind.
2. Hvad naboen har brug for. Medicin, der skal ligge koldt, hjælpemidler, der kører på strøm, en hund, der skal luftes. Spørg også, hvor kriseboksen står. MCF råder den, der er bevægelseshæmmet, til at sørge for, at flere i nærheden ved, hvor den er.
3. Hvad I kan give hinanden. Varmt vand fra termokanden, en plads i jeres varme rum, en opladet powerbank eller en kop kaffe.

Det går ofte begge veje. Naboen på femogfirs har måske en kakkelovn, som han har fyret i siden tresserne, og så er det måske jer, der kan komme over om aftenen.

Tips: Byt reservenøgler med jeres krisemakker, hvis I begge vil. Så kan nogen gå ind og tjekke, vande eller tage sig af katten, også når I ikke er hjemme.

Ring 3: kvarteret

Den yderste ring ser forskellig ud i en etageejendom og i et villakvarter.

I etageejendommen er andelsboligforeningen eller udlejeren det naturlige samlingspunkt. Tag beredskab op på generalforsamlingen eller arbejdsdagen. MCF foreslår, at foreningen laver en liste over, hvad beboerne kan, for eksempel hvem der har kørekort til større køretøjer, er vant til at tage sig af børn eller syge eller ved noget om vand, el, låse, brandsikring, madlavning eller friluftsliv. Gå også igennem, hvordan dørlåse, dørtelefon og bookingen af vaskeriet fungerer ved strømafbrydelse, og lav en plan B. En batteriradio i fælleslokalet gør, at alle kan samles og høre de samme nyheder. Har huset et beskyttelsesrum, har foreningen særlige forpligtelser, se beskyttelsesrum med børn. Flere råd netop til lejligheden finder du i beredskab i lejlighed.

I villakvarteret eller landsbyen er der ofte allerede et netværk at bygge på: en grundejerforening, en vejforening eller en Grannsamverkan (svensk nabohjælp) med kontaktpersoner på hver gade. De samme personer, der holder øje med indbrud, kan holde øje med, hvem der har brug for hjælp. Opslagstavlen ved postkasserne fungerer som nyhedsbrev, når nettet er nede. Og grillen i nogens have rækker til et helt kvarter, præcis som bålpladsen på en lejrskole.

Del det, der er dyrt

Tabellen viser, hvad et kvarter kan dele. Tre ting kræver lidt mere omtanke.

Stormkøkkenet. Det er det samme stormkøkken (et friluftskøkken med spritbrænder og vindskærm), som kommer med på kanoturen. Ét køkken med en fuld flaske sprit rækker til varmt vand for flere familier. Hvordan I laver mad sikkert, og hvad brændstoffet rækker til, står i lave mad uden strøm.

Generatoren. En generator skal altid stå udendørs, et stykke fra vinduer, døre og garage, fordi udstødningen indeholder kulilte. Slut den aldrig til husets eltavle med en ledning. Faste tilslutninger skal forberedes af en autoriseret elinstallatør. Brug i stedet en kraftig forlængerledning til det vigtigste, for eksempel fryseren lidt ad gangen og opladning af telefoner. Lav en plan, så flere husstande kan skiftes.

Bilen med fuld tank. Uden strøm virker pumperne på tankstationen ikke. En bil, der aldrig kommer under halv tank, kan køre naboen til trygghetspunktet, oplade telefoner og tage imod nyhederne på bilradioen. Mere om bilen finder du i beredskab i bilen.

Nabolisten på papir

En chatgruppe for opgangen eller gaden er en god begyndelse, men den virker ikke uden net. Derfor har I brug for en naboliste på papir.

1. Ét papir pr. opgang eller gade. Flere husstande end det bliver svært at overskue.
2. Fem kolonner. Adresse eller lejlighedsnummer, navn, telefon, hvem der tjekker til hvem, og hvad husstanden kan bidrage med, for eksempel stormkøkken, generator, bil, kakkelovn eller viden om førstehjælp.
3. Frivilligt. Hver enkelt bestemmer selv, hvad der står om dem. Særlige behov skriver man kun, hvis man selv vil.
4. Ikke på opslagstavlen. Hæng ikke listen op i opgangen. Giv en kopi til hver husstand, der har skrevet sig på, og bed dem lægge den i kriseboksen.
5. Tilføj trygghetspunktet. Skriv adressen på det nærmeste trygghetspunkt nederst.
6. Gennemgå listen en gang om året. Beredskapsveckan (den årlige svenske beredskabsuge) i september, uge 39, er en god anledning, og så kommer nytilflyttede med.

Kommunens trygghetspunkter

Et trygghetspunkt er et samlingssted, som kommunen kan åbne ved en alvorlig og langvarig forstyrrelse, for eksempel en strømafbrydelse, der varer flere dage. MCF anbefaler, at et trygghetspunkt har ly for vejr og vind, information om, hvad der er sket, drikkevand, varmt vand, opladning af mobiler, toilet, førstehjælp og mulighed for at ringe 112.

Det er godt at vide to ting. Trygghetspunkterne er ikke til hele befolkningen, men først og fremmest til dem, der ikke kan klare sig selv, for eksempel ældre, personer med handicap og børn. Og de erstatter ikke jeres eget hjemmeberedskab. I, der klarer jer derhjemme, skal blive der, så der er plads til naboen, der ikke gør.

Find på forhånd ud af, hvor de nærmeste ligger. Tjek kommunens hjemmeside, eller ring og spørg. Mange kommuner bruger skoler, idrætshaller og brandstationer. Når et trygghetspunkt åbner, meddeler kommunen det på sin hjemmeside, og Sveriges Radio P4 (den svenske public service-radio) sender vigtig information, også når internettet er nede.

Der er vand på stedet, men ikke altid mad. Tag termokande, krus, vælling eller frysetørret mad, der kan blandes med varmt vand, mobilen, opladerkablet og børnenes mellemmåltid med.

Tips: Har din kommune en frivillig resursgrupp, FRG (en kommunal gruppe af frivillige), er det ofte dem, der hjælper til på trygghetspunkterne. Grupperne findes i over 150 kommuner og tager imod nye medlemmer.

Børnene har også en opgave

Børn i alderen to til ti år vil gerne være med for alvor. Giv dem opgaver, der er brug for, ikke bare noget, der holder dem beskæftiget.

• Bære vand. En dunk på ti liter vejer ti kilo, og det kan intet lille barn klare. Men en femårig kan bære en flaske på halvanden liter fra udleveringsstedet, og en tiårig kan trække kælken med to dunke. Kælken fra kælkebakken gør mere nytte i en vandkrise end nogen anden ting i forrådet.
• Tjekke til nabokatten. Er naboen bortrejst eller syg, kan børnene hjælpe en voksen med at give katten mad og vand. Hvordan I forbereder jeres egne dyr, står i beredskab for hund og kat.
• Finde mødestedet. Gå derhen sammen en weekend, og lad barnet vise vej det sidste stykke.
• Lære naboernes navne. Et barn, der ved, at Karin i nummer syv er krisemakker, kan selv banke på, hvis det bliver nødvendigt.

Hvordan I taler med børnene om kriser uden at skræmme dem, tages op i beredskab med børn og familie.

Gør det på en aften

Inviter naboerne til kaffe i opgangen, i gården eller ved postkasserne en søndag i november. Tag nabolisten og en kuglepen med. Gå tre spørgsmål igennem: Hvem har brug for ekstra støtte, hvem har hvad, og hvor er det nærmeste trygghetspunkt? Aftal, hvem der er krisemakker med hvem, og hvornår I ses næste gang.

Til den tid ved den ældre nabo overfor, at nogen kommer og banker på, og han ved hvem.