Beskyttelsesrum med børn – skiltet, signalet, sækken og samtalen

Det er første mandag i september, og klokken er tre om eftermiddagen. I har lige hentet på skolen, da sirenen på taget lige overfor begynder at lyde. Syv sekunders tone, fjorten sekunders stilhed, igen og igen. Syvåringen standser midt på fortovet og spørger, om det er krig nu. Det er det ikke. Det er prøvealarmen, og fem minutter senere kommer en lang, jævn tone, som betyder, at alt er som normalt.

Spørgsmålet fortjener alligevel et rigtigt svar. Et barn, der ved, hvad sirenen betyder, hvor beskyttelsesrummet er, og hvad der ligger i tasken, bliver mindre bange, ikke mere. Denne guide bygger på fire S'er: skiltet (hvor I går hen), signalet (hvornår I går), sækken (hvad I har med) og samtalen (hvordan I taler om det). Alle fire kan ordnes en almindelig efterårsdag.

Den generelle gennemgang af VMA og alarmer findes i varslingssignaler og alarmer, og hvad forhøjet beredskab betyder for civile, står i guiden om krig og alvorlig krise. Denne side handler om, hvad familien gør.

Hvad et beskyttelsesrum er, og hvornår der ikke er brug for det

Et beskyttelsesrum er et forstærket rum i en almindelig bygning, oftest i kælderen i en etageejendom. Vægge, loft og døre skal kunne modstå trykbølge og splinter, brand, stråling og nedstyrtede bygningsdele, og et eget ventilationssystem holder giftige gasser og radioaktivt støv ude. I Sverige findes godt 64.000 beskyttelsesrum med plads til omkring syv millioner mennesker. De er ikke bygget til alle, men først og fremmest der, hvor det er svært at flytte mange mennesker, i byer og større bysamfund.

I fredstid er beskyttelsesrummet ofte cykelkælder eller pulterrum. Hvis regeringen beslutter forhøjet beredskab, skal ejendommens ejer gøre det klar inden for to døgn. Så bliver rummet tømt, ventilationen monteret, og vandbeholdere og toiletter kommer på plads. I en etageejendom forventes beboerne at hjælpe til, så det er godt at vide, hvor jeres egne ting så skal hen.

Det vigtigste at forstå er hvornår beskyttelsesrummet ikke er nødvendigt. Ved et gasudslip, en brand med giftig røg eller en lang strømafbrydelse udsendes et VMA, og så er rådet at gå ind, lukke vinduer og ventilation og lytte til P4. I bliver hjemme. Beskyttelsesrummet hører kun til forhøjet beredskab og krig, og det er luftalarmen, der sender jer derhen.

Skiltet: find jeres beskyttelsesrum

Ingen hører til et bestemt beskyttelsesrum. I går til det, der ligger nærmest der, hvor I er lige da, og alle må komme ind, uanset statsborgerskab. Er det fuldt, går I til det næste. Derfor er det ikke nok at kende ét.

1. Søg på kortet. MCF (den svenske myndighed for civilt forsvar, tidligere MSB) har et kort over beskyttelsesrum på sin hjemmeside. Zoom ind på jeres kvarter, og klik på markeringerne. Kortet opdateres dagligt, men kan have fejl, så tjek på stedet.
2. Vælg to tæt på hjemmet. Skriv adresserne på en seddel i beskyttelsesrumstasken.
3. Find ét tæt på skolen eller børnehaven og ét tæt på arbejdet. Spørg gerne skolen, hvordan de har tænkt det.
4. Kig efter skiltet. Alle huse med beskyttelsesrum skal have et skilt på facaden med en blå trekant i en orange firkant og teksten SKYDDSRUM. Det er det internationale symbol for civilt forsvar og betyder, at stedet er beskyttet efter krigens love.

I, der bor i etageejendom, kan have beskyttelsesrummet i jeres egen kælder. Spørg ejendommens ejer eller andelsboligforeningen, om I må kigge ind en gang. Mere om depotrummet og naboerne i huset finder du i beredskab i lejlighed.

Tips: Lav en skiltejagt. Giv børnene til opgave at finde tre blå trekanter i orange firkanter på vejen til skolen. Den, der finder den første, må vælge lørdagsaftensmaden. Efter en uge genkender de skiltet overalt.

Signalet: hvad Hesa Fredrik siger

Udendørsvarslingen har fire signaler, og tabellen viser, hvordan de lyder. For børn er et enkelt billede nok:

• Tut og stilhed, tut og stilhed betyder gå ind og lyt. I bliver hjemme.
• Mange korte tut betyder skynd jer i ly. Korte tut, kort vej.
• En lang tone betyder, at faren er forbi. Lang tone, lang udånding.

Sirenen kan høres omkring 400 meter væk, og kun omkring halvdelen af befolkningen bor så tæt på en sirene, at de kan høre den udendørs. Indendørs kan den ofte slet ikke høres. Derfor udsendes VMA også i radio og tv og siden 1. juli 2026 via SE-Alert (det svenske varslingssystem til mobiltelefoner) direkte til mobiler i området, også på lydløs, hvis telefonen har ny nok software. En batteriradio og en opladet telefon er altså lige så vigtige som øret, se oplade mobilen uden strøm. Ring ikke 112 for at få information. Nummeret til spørgsmål er 113 13 (det svenske informationsnummer ved ulykker og kriser).

Ved luftalarm går I straks. Tag tasken, hvis den står ved døren, men led ikke efter ting. Er I udendørs og kan ikke nå hen til nogen beskyttelse, lægger I jer ned på jorden, helst sammenkrøbet i en fordybning eller en grøft.

Sækken: hvad børnene skal have med

I et beskyttelsesrum, der er gjort klar, er der vand i beholdere, varme, ventilation og toiletter. Mad og hygiejneartikler er der ikke. I krig kan strøm, vand og varme desuden falde bort også dernede. Tænk derfor som før en kold vinternat i telt, ikke som før en tur i indkøbscentret.

Hver person har kun 0,75 kvadratmeter, omkring 85 gange 85 centimeter. Det styrer alt, hvad I pakker. En lille sæk pr. person er bedre end en stor taske til hele familien, og en seksåring kan selv bære sin egen.

• Vand og mad, der ikke skal tilberedes. Spritkøkkener og gaskøkkener må ikke tages med, fordi de er en brandrisiko og bruger ilt. Knækbrød, nøddecreme, frugt i pose, müslibarer og tørret frugt fungerer. Stormkøkkenet bliver hjemme, se lave mad uden strøm.
• Varme. Uldundertøj, hue og et siddeunderlag fra campingkassen. Betongulve trækker kulde.
• Lyd og lys. Høreværn eller ørepropper står på MCF's egen liste. Børnenes høreværn fra idrætshallen eller nytårsaften passer fint. En pandelampe pr. barn giver tryghed og frie hænder.
• De mindste. Bleer, vådservietter, sut og modermælkserstatning eller vælling (en svensk mælke- og grøddrik til småbørn) til et par døgn. Mere finder du i beredskab med baby og småbørn.
• Trøsten. Bamsen, et spil kort, en tegneblok og en lydbog downloadet på telefonen. Det fylder ingenting, men gør timerne kortere.

Kæledyr må ikke komme med ind i beskyttelsesrummet, kun førerhund og servicehund. Har I hund eller kat, har I i stedet brug for en plan for en kælder eller en garage, se beredskab for hund og kat. Tasken til en længere evakuering er en anden sag, og den beskrives i go-bag og evakueringstaske.

Tips: Tape en firkant på 85 gange 85 centimeter på stuegulvet, og lad barnet sidde i den med sin sæk. Så ser alle med det samme, hvorfor bamsen må komme med, men ikke hele legokassen.

Samtalen: tal uden at skræmme

Krisinformation (de svenske myndigheders krisewebsted) og Bris (en svensk børnerettighedsorganisation) giver det samme grundlag: find ud af, hvad barnet allerede ved, stil konkrete spørgsmål, giv enkel og sand information uden uhyggelige detaljer, lad ikke din egen uro smitte, og giv håb. Sig gerne, at du ikke ved det, når du ikke ved det.

Begynd i det hverdagsagtige. Beskyttelsesrummet er som cykelhjelmen eller redningsvesten, noget man har, fordi det er klogt, og som man så næsten aldrig får brug for.

• To til fire år. Hold det konkret og kort. »Der er et ekstra stærkt rum i kælderen. Hvis det skulle blive nødvendigt, går vi derned sammen, og bamse kommer med.«
• Fem til syv år. Barnet hører ordet krig i skolen. »Der er ikke krig i Sverige nu. Voksne i hele landet har planlagt, så alle kan være trygge, og beskyttelsesrummet er en del af planen. Vi ved, hvor vores er.«
• Otte til ti år. Giv barnet en opgave. Lad det finde beskyttelsesrummene på kortet, holde sedlen med adresserne eller have ansvaret for pandelamperne. Viden og ansvar giver en følelse af kontrol.

Vil barnet vide mere, findes Lilla Krisinfo, Krisinformations sider for børn. Hvis uroen sidder fast hos barnet eller hos dig, finder du mere i psykologisk beredskab.

Øv en almindelig dag

Den bedste øvelse er kedelig, og det er meningen.

1. Gå turen. Gå hen til beskyttelsesrummet en søndag, og tag tid. Gør det roligt, uden at løbe. Barnet skal huske vejen, ikke pulsen.
2. Lyt til signalerne derhjemme. MCF har lydfiler med alle fire. Spil dem lavt ved køkkenbordet, og lad børnene gætte, hvilket der er hvilket.
3. Planlæg efter prøvealarmen. Næste test er mandag den 7. december klokken 15 og derefter mandag den 1. marts. Aftal på forhånd, at I lytter sammen eller taler om det ved aftensmaden, så bliver sirenen en velkendt lyd.
4. Stil sækkene ved døren en aften og lad alle pakke deres egen. Så pakker I ud igen.

Aftal med en nabo, hvem der henter hvem, hvis I ikke er hjemme på samme tid. Det beskrives i krisemakker og naboer.

Beskyttelsesrum eller anden beskyttelse

Ikke alle har et beskyttelsesrum i nærheden, og det har aldrig været meningen. Brochuren Om krisen eller kriget kommer – den svenske beredskabsbrochure til alle husstande – rangordner beskyttelsen fra bedst til enklest:

1. Beskyttelsesrum. Bedst mod trykbølge, splinter, stråling og gasser.
2. Kælder, garage eller metrostation under jorden. Det naturlige valg i en villa eller på landet.
3. Et rum uden vinduer indendørs. Badeværelset eller et klædeskab midt i huset. Indendørs er altid bedre end udendørs.
4. I en tunnel eller ved en mur.
5. Udendørs i en fordybning eller en grøft, hvis der ikke er tid til andet.

Bor I i villa uden kælder, så beslut allerede nu, hvilket rum det er, og hvad der skal ligge der. Det kan være det samme rum, som I har valgt i et varmt rum. Når faren er forbi-signalet lyder, eller når I selv vurderer, at det er sikkert, kan I gå ud igen og hjælpe dem, der har brug for det.