Rullende madforråd – sådan bygger familien et ugeforråd, der aldrig bliver gammelt

Det er søndag eftermiddag, og ugens indkøb skal bæres ind. To pakker havregryn i stedet for én. Den nye pakke havner ikke i køkkenskabet, men helt inde på en hylde i entréskabet, og den pakke, der stod forrest dér, flytter ud i køkkenet. Ingen i familien mærker noget. Børnene spiser den samme grød som altid. Men hvis strømmen går en tirsdag i februar, eller vandet bliver lukket i en uge, står der en hel uges mad i skabet, og intet af det er udløbet.

Det er hele idéen med et rullende madforråd. Forrådet er bare almindelig mad, I allerede spiser, i lidt større mængde. Det ligger ikke i en kasse med krisemad, som ingen har lyst til at røre. Det er en ekstra hylde i spisekammeret, der hele tiden ruller fremad. Det grundlæggende om, hvad der passer i et madforråd, finder du i madberedskab – hvad skal man have hjemme. Denne guide handler om, hvordan I bygger forrådet op og holder det levende.

Den anden hylde, der ruller

Forestil jer to hylder. Den første er hverdagens spisekammer i køkkenet. Den anden er reserven, og den bevæger sig som båndet ved kassen i supermarkedet: Varer kommer ind bagfra og ud forfra. Når noget slipper op i køkkenet, henter I den forreste pakke fra reserven. Det, I køber nyt, stiller I bagerst.

Tre regler holder båndet i gang:

1. Først ind, først ud. Det ældste bruges først, altid. Stil varerne, så det ældste er det eneste, I kan nå uden at flytte noget.
2. Køb to, brug én. Når en vare, I bruger, slipper op, køber I to. Den ene går til køkkenet og den anden til reserven. Forrådet vokser af sig selv uden noget særligt storindkøb.
3. Nyt bagerst. Det er den regel, der oftest bliver glemt. Stiller man den nye dåse forrest, bliver den gamle stående helt inde, til den er udløbet.

Tips: Lær børnene reglen med en leg: Den, der henter noget fra forrådet, må være »kasserer« og rykke rækken frem. En seksårig har lettere ved at huske det end de fleste voksne.

Hvor forrådet kan være

En uges mad til fire personer fylder omtrent lige så meget som to store flyttekasser, plus vandet. Stedet skal være køligt, tørt og mørkt, og I skal kunne nå det uden stige, for ellers holder I op med at rotere.

I en lejlighed fungerer den nederste hylde i et klædeskab, en lav skuffe under sengen eller rengøringsskabet. Lave kasser er bedst, fordi I ser alle dåserne oppefra. Undgå skabet over komfuret og pladsen ved radiatoren, hvor det bliver varmt. Et kælderrum fungerer til reserver af for eksempel konserves, men det ligger langt væk, og det, I ikke ser, roterer I ikke. Hav derfor det meste i lejligheden.

I et hus er en kælder eller et bryggers ofte perfekt. Garagen og et koldt loft er dårligere, fordi temperaturen svinger meget, og mælkekartoner og flasker kan fryse og revne om vinteren. En hylde ved døren til kælderen er bedre end en krog helt inde.

Mærk med store tal

Bedst før-datoen står ofte bittelille i bunden af dåsen. Skriv i stedet måned og år med tyk tusch på låget eller oversiden, for eksempel »03-28«. Så ser I datoen, når I kigger ned i kassen. Mærk samtidig det, der er åbnet, med datoen for, hvornår det blev åbnet.

En dato, der er overskredet, betyder ikke, at maden er dårlig. Hvis emballagen er hel og har været opbevaret korrekt, kan maden som regel spises efter bedst før: kig, lugt og smag. Hvor længe forskellige varer holder, og hvornår olie og nødder begynder at blive harske, står i hvor længe holder maden sig i spisekammeret.

Hvor meget mad har en familie på fire brug for?

Livsmedelsverkets madforrådsliste tager udgangspunkt i, hvad en gennemsnitlig voksen har brug for at spise på en uge. Lægger man listen sammen med almindelige næringsværdier, lander den på omkring 2.400 kcal om dagen, altså midt i spændet 1.800–2.800 kcal, som myndigheden angiver for en voksen. For børn og unge angiver Livsmedelsverket 1.100–3.000 kcal om dagen afhængigt af alder. Et barn på to til ti år ligger i den nederste halvdel af det spænd.

To voksne og to børn har altså brug for omkring 7.000–8.500 kcal om dagen tilsammen, eller omkring 50.000–60.000 kcal for ugen. Det svarer til omkring tre en halv gange listen for en voksen. Derfor er ugelisten på denne side ganget med 3,5. Har I et barn, der nærmer sig teenageårene, så regn det som en voksen.

Et par ting er gode at vide om listen:

• Olie og nødder står for meget af energien. Halvanden liter olie lyder af meget, men hver spiseskefuld giver omtrent lige så meget energi som en skive brød. Den gør, at pastaen og mosen rækker længere.
• Mælk som pulver fylder lidt. 100 gram mælkepulver bliver til en liter. 700 gram kan være i én dåse.
• Vælg små pakninger af det, der skal på køl efter åbning. Hvis køleskabet ikke virker, skal en dåse spises op til samme måltid.
• Mad, der kræver lidt vand. Hurtigmakaroni, nudler og couscous kræver mindre vand og brændstof end almindelig pasta og ris. Vand og brændstof er det, der slipper op først.

Hvordan maden bliver til syv dages morgenmad, frokost og aftensmad, viser krisemenuen for en uge.

Byg forrådet op på fire uger

I behøver ikke købe det hele på én gang. Læg i stedet en måltidsgruppe til om ugen, når I alligevel handler. Det spreder udgiften, og det giver en bonus: Varerne får forskellige bedst før-datoer og udløber ikke samtidig.

1. Uge 1: morgenmaden. Havregryn eller morgenmadsprodukter, knækbrød, mælk, smøreost og syltetøj. Morgenmaden er det måltid, der er lettest at lave uden strøm.
2. Uge 2: aftensmadens basis. Pasta, ris, kartoffelmospulver, kød- og fiskekonserves og olie. Vælg det, I allerede spiser i hverdagen, som kødboller på dåse eller tun.
3. Uge 3: grøntsager, frugt og supper. Grøntsags-, frugt- og supperkonserves, bønner, linser og frugtgrød. Det gør, at maden varierer efter dag tre.
4. Uge 4: energi, trøst og det praktiske. Nødder, tørret frugt, chokolade, kakao og børnenes favoritter. Tjek samtidig, at I har en dåseåbner uden strøm og brændstof til køkkenet.

Brug reglen »køb to, brug én« hver uge for varerne i ugens gruppe. Efter en måned er reserven fuld, og derefter ruller den med de almindelige indkøb. Vand er et spørgsmål for sig, og det finder du i vandberedskab, når der ikke kommer vand fra hanen.

Mad, som børnene faktisk spiser

Et forråd, som børnene ikke vil spise, er intet forråd. Lad hvert barn vælge tre favoritter, der kan tåle at stå ved stuetemperatur. Ofte bliver det ravioli, kødboller på dåse, blåbærsuppe, pandekagemix og tvebakker. Børn, der selv har valgt, spiser maden med en helt anden iver, også når det meste er anderledes.

Læg også nogle trøstevarer i: kakao, tvebakker og kager, chokolade, saft og noget, som I ellers kun spiser om fredagen. En aften med stearinlys og kakao bliver et eventyr i stedet for en afbrydelse. Pandekager kan steges på et stormkøkken (et friluftskøkken med spritbrænder og vindskærm), og pandebrød fra friluftskøkkenet fungerer lige så godt derhjemme som ved søen.

Tips: Hele nødder er ikke noget for små børn, fordi de kan sætte sig fast i halsen. Hav nøddesmør eller hakkede nødder til de mindste og hele nødder til de voksne.

Hvordan I taler med børnene om beredskab uden at gøre dem bange, kan du læse om i beredskab med børn og familie.

Særlig kost: allergier, glutenfrit og små børn

Allergier. Byg forrådet op efter den i familien, der tåler mindst. Det er nemmere, at alle spiser den samme mad, end at holde to forråd adskilt, og det mindsker risikoen for fejl, når det er mørkt og stressende. Har nogen nøddeallergi, kan nødderne erstattes med frø eller ekstra olie, hvis barnet tåler det.

Glutenfrit. Glutenfri pasta, ris, majs- eller risknækbrød og havregryn, der er mærket glutenfri. Læs ingredienslisten på pulversupper, bouillon og færdige saucer, fordi der ofte er hvede i. Couscous og bulgur indeholder gluten.

Små børn. Vælling, babygrød, glas med babymad og modermælkserstatning skal være i forrådet, hvis I har små børn. Færdigblandet modermælkserstatning kræver intet vand, men bruges direkte, og det, der bliver tilovers, smides ud. Det gør den ekstra værdifuld, når man ikke kan stole på vandet. Vælg den samme slags, som barnet allerede får. Denne del af forrådet ruller meget hurtigere end resten, fordi barnet vokser fra glassene. Gå den igennem hver måned, ikke hvert år.

Årlig gennemgang i uge 39

Hvert år i uge 39 er det Beredskapsveckan, den årlige svenske beredskabsuge, som ledes af Myndigheten för civilt försvar. Gør den til familiens forrådsuge. Grundplanen for ugen finder du i Beredskapsveckan 2026 – den svenske beredskabsuge. Sådan kan en gennemgang se ud:

1. Tøm reserven ud på køkkenbordet og sorter efter dato.
2. Spis det ældste i løbet af ugen. Det, der udløber inden for tre måneder, skal blive til aftensmad.
3. Regn om for børnene. Børnene spiser mere for hvert år. Et barn, der er fyldt ti, kan snart regnes som en voksen.
4. Fyld op og stil det nye bagerst.
5. Tjek det rundtom: dåseåbneren, tændstikkerne og brændstoffet til køkkenet.

Prøveaften: lev af forrådet

Afslut ugen med en aften, hvor familien kun spiser af reserven. Børnene må planlægge menuen og bære maden frem. Lav den på stormkøkkenet eller gasblusset, som I bruger på kanoturen, udendørs eller på den måde, der beskrives i guiden om lave mad uden strøm. Find pandelamperne frem, og skriv så tre ting på en seddel: hvad der slap op, hvad ingen ville spise, og hvad I manglede. Den seddel gør næste års forråd bedre end nogen tjekliste.

Det er den samme viden, der giver en vellykket campingtur, og den, der har pakket madkassen til en campingweekend med børn, ved allerede det meste. Hvor længe myndighederne i forskellige lande mener, at man skal kunne klare sig selv, finder du i hvor længe skal man kunne klare sig selv.