Hvor længe holder maden sig i spisekammeret? Spisekammeret på tre hylder, fryseren og køleskabet, når strømmen går

Det er en tirsdag i februar, klokken seks om aftenen. Pastavandet er lige begyndt at koge, da lyset går, emhætten bliver stille, og køleskabet holder op med at brumme. Børnene synes, det er spændende i omkring ti minutter. Så kommer spørgsmålene. Kan fiskepindene i fryseren reddes? Kan man spise makrellen, der udløb i sommer? Og hvad er det egentlig for nogle små totter i pakken med havregryn?

Denne guide handler om, hvor længe maden holder sig, både på hylden og i fryseren og køleskabet, når strømmen går. Hvad du bør have hjemme, står i madberedskabsguiden, og hvordan du bygger forrådet op trin for trin, står i guiden om det rullende madforråd.

Spisekammeret på tre hylder

Det er lettere at holde styr på forrådet, hvis du deler det op efter, hvor hurtigt varerne ældes, end efter hvad de er. Forestil dig tre hylder.

Evighedshylden rummer salt, sukker, honning, hvide ris og tørrede bønner. Her er der næsten intet vand, som bakterier kan leve af, og så længe varerne holdes tørre, bliver de ikke dårlige. Sukker klumper af fugt, og honning krystalliserer, men ingen af dem bliver farlige af at stå.

Årshylden rummer konserves, pasta, havregryn, knækbrød, UHT-mælk og vællingpulver. Det er grundlaget for en kriseuge. Varerne holder længe, men kvaliteten falder langsomt. Følg bedst før-datoen, og når den er overskredet, kigger, lugter og smager du.

Månedshylden rummer nødder, mandler, frø, fuldkornsmel, madolie og alle åbnede pakker. Det, der gør varerne her nærende, er fedtet, og det er fedtet, der bliver harskt. Varme, lys og luft sætter fart på. Fuldkornsmel bliver harskt hurtigere end hvidt mel, fordi fedtet fra kimen er med. Nødder med skal klarer sig omkring dobbelt så længe som afskallede, og hakkede nødder kortest tid af alle.

Hos en familie med en fireårig og en syvårig ser det omtrent sådan her ud. Pastaen, havregrynene og de hakkede tomater roterer hver uge og bliver aldrig gamle. Dåserne med kokosmælk og makrel i tomat i hjørnet er dem, der risikerer at stå i tre år. Posen med cashewnødder fra julebagningen er allerede på vej til at blive harsk.

Tips: Stil månedshylden, hvor du ser den hver dag, i øjenhøjde i køkkenskabet. Det er den, du skal spise af først. Evighedshylden klarer sig bedst helt inde i forrådet.

Bedst før eller sidste anvendelsesdato

De to datoer betyder forskellige ting. Bedst før handler om kvalitet: smag, farve, sprødhed og konsistens. Når datoen er overskredet, bliver maden langsomt ringere, men den bliver ikke farlig, hvis den er opbevaret korrekt, og emballagen er hel. Kig, lugt og smag. Er maden, som den plejer, kan den spises.

Sidste anvendelsesdato handler om sikkerhed. Datoen bruges kun til mad, der kan blive farlig efter kort tid, og derfor er den ret sjælden. Fersk fjerkræ er altid mærket med sidste anvendelsesdato. Hakket kød og fersk fisk kan være mærket på begge måder, afhængigt af producenten. Mad med sidste anvendelsesdato skal spises, tilberedes eller fryses senest på datoen, og derefter smider du den ud.

Står der »bedst før udgangen af 2028« på en konservesdåse, betyder det, at producenten regner med en holdbarhed på mere end 18 måneder. Det er årshyldens typiske mærkning.

Konserves, og hvornår en dåse skal smides ud

En helkonserves er varmebehandlet i en helt lufttæt dåse, og bedst før-datoen sættes ofte mere end et år frem. Så længe dåsen er hel og har stået køligt, kan den bruges længe efter datoen. Grøntsagerne bliver blødere og fisken lidt tørrere, men det er kvalitet, ikke sikkerhed.

Det afgørende er, om dåsen er tæt. En bule er i orden, så længe dåsen er tæt. Smid dåsen ud uden at smage, hvis:

1. låget eller bunden buler udad og fjedrer, når du trykker (bombage),
2. dåsen er utæt eller klistret udenpå,
3. rusten har ædt sig ind i falsen, kanten hvor låg og dåse mødes,
4. det hvæser, sprøjter eller skummer, når du åbner, eller indholdet lugter forkert.

Læs emballagen på de konserves, du køber. Visse sild og visse syltede varer er halvkonserves, der hele tiden skal stå koldt, og de hører ikke hjemme i spisekammeret.

Tips: Hæld det, der er tilbage i en åbnet dåse, over i en skål med låg. Rester skal ikke blive stående i konservesdåsen, fordi metal kan blive opløst i maden, når der kommer luft til, især i sure varer som tomat og frugt.

Fryseren, når strømmen går

Åbn ikke fryseren. En fuld fryser, der holdes lukket, kan holde på kulden i op til to døgn. En halvfuld fryser holder kortere tid, og derfor er frosne vandflasker i de tomme hjørner en god vane. De fylder tomrummet ud, fungerer som køleelementer og bliver til drikkevand, når de er tøet op. Fyld ikke flaskerne helt, for så kan de revne.

Når strømmen kommer tilbage, gennemgår du fryseren pakke for pakke:

1. Mad, der stadig har iskrystaller kan fryses ned igen. Kvaliteten bliver lidt ringere, men sikkerheden påvirkes ikke.
2. Mad, der er tøet helt op, men føles køleskabskold kan du fryse ned igen eller tilberede med det samme.
3. Råt kød, fjerkræ, fisk og skaldyr, der er blevet varmere end det tilbereder du straks eller smider ud. Det er denne mad, der fordærves hurtigst. Frys den aldrig ned igen rå.

Har fiskepindene fra tirsdag aften stadig iskrystaller, når strømmen kommer tilbage, kan de altså fryses ned igen.

Køleskabet tæller timer

Køleskabet mister kulden meget hurtigere end fryseren. Det afgørende er, hvor koldt det var fra starten. Hvis køleskabet holdt 4 °C, tager det omkring syv timer, før det når 12 °C, og hvis det holdt 8 °C, omkring fire timer. Inden for den tid kan du kigge, lugte og smage på al maden i køleskabet.

Ved 12 °C formerer de fleste bakterier sig langsomt, og maden kan stå sådan i omkring et døgn med lav risiko. Derfor er et køleskabstermometer uden batteri et godt køb. Skriv klokkeslættet ned, da strømmen gik. Hvis du ikke kender temperaturen, eller hvor længe strømmen har været væk, skal du regne med det værste: stuetemperatur, omkring 20 °C, i mindst et døgn.

Brems opvarmningen ved at åbne døren så sjældent som muligt, flytte frosne flasker eller frostvarer ind i køleskabet og aflæse termometeret, hver gang du alligevel åbner. Når der er et par plusgrader udenfor, kan maden stå på altanen i en køletaske, beskyttet mod fugle og katte. Ved hård frost beskytter tasken også mod, at maden fryser.

Selv efter lange afbrydelser kan man som regel redde smør, ost, yoghurt og fil (svensk syrnet mælk), æg med skal, sennep, ketchup, dressing, syltetøj, juice, salami, hele frugter og grøntsager. Mælken bliver sandsynligvis sur og uappetitlig efter et døgn i varme, men det er sjældent farligt. Smag aldrig på råt kød eller fjerkræ, men kig, lugt og tilbered det grundigt. Er nogen i familien gravid, har nedsat immunforsvar eller er skrøbelig og gammel, og har køleskabet været 15 °C eller varmere i mere end ti timer, skal røget og gravad fisk, skåret pålæg, hårdost, fetaost, rejer i lage og færdigsnittet bladgrønt varmes op eller undgås.

Mere om strømafbrydelsen i øvrigt, som varme, lys og opladning, finder du i guiden om strømafbrydelser.

Melbiller, møl og mus

Små kryb i melet betyder ikke, at køkkenet er beskidt. De kommer som regel med hjem i emballagen fra butikken. Det første tegn er ofte hvidt spind i havregrynene, nødderne eller den tørrede frugt eller små grå sommerfugle, der flagrer omkring loftslampen.

Sådan gør du:

1. Gennemgå alle tørvarer, også uåbnede pakker.
2. Smid det ud, der er angrebet. Let angrebne varer kan fryses, så æggene dør.
3. Tøm skabet, støvsug hylder, hjørner og sprækker, og skift støvsugerposen lige bagefter.
4. Hæld mel, gryn, ris og nødder i beholdere med tætsluttende låg. En papir- eller plastpose stopper hverken møl eller biller.

Møl kan flyve rundt i flere uger, efter at kilden er væk, fordi larverne forpupper sig i sprækker langt fra spisekammeret. Mus gnaver sig gennem papir, karton og tynd plast. Har du set ekskrementer eller gnavemærker, smider du det ud, som de har kunnet komme til, og flytter resten over i beholdere med låg et stykke oppe fra gulvet.

Babymad og modermælkserstatning

Børnenes mad er det eneste i forrådet, hvor du ikke tager chancer. Hav ekstra babymad, babygrød, vælling (en svensk mælke- og grøddrik til småbørn) og modermælkserstatning hjemme, så det rækker en uge.

Blandet modermælkserstatning skal gives inden for en time, og det, der er tilbage, smides ud. Det gælder også, når strømmen er væk. Færdigblandet modermælkserstatning i små pakninger er steril, kræver intet vand og kan gives ved stuetemperatur. Den er det nemmeste at have i forrådet, hvis I har en baby. Hvis I blander pulver med kogt vand, kan vandet opbevares i en beholder med låg. Åbnede glas med babymad følger anvisningen på emballagen, og det, barnet har spist direkte af glasset, gemmes ikke. Giv aldrig honning til børn under et år.

Hvordan det i øvrigt fungerer med børn i en krise, finder du i guiden om beredskab med børn og familie.

Hurtigtesten: kig, lugt, smag en smule

For alt med bedst før laver du hurtigtesten i tre trin. Først kigger du efter skimmel, misfarvning, spind og bobler. Så lugter du efter harsk, surt eller muggent. Til sidst smager du på et lille stykke og spytter det ud, hvis det smager forkert. Det er nok til det meste på årshylden og månedshylden.

Testen gælder ikke overalt. Her tager du aldrig chancer:

• Bombage, utætte eller lækkende dåser. Smid ud uden at smage.
• Modermælkserstatning og babymad, der har stået fremme, er åbnet for længe siden eller kommer fra en beskadiget emballage.
• Kød, fjerkræ og fisk, der har overskredet sidste anvendelsesdato.
• Skimmel i blød mad som yoghurt, creme fraiche og syltetøj med lidt sukker, og skimmel på nødder.

Hvilke aftensmåltider forrådet rækker til i løbet af en uge, finder du i krisemenuen, og hvordan du laver dem uden strøm, står i guiden om lave mad uden strøm. Stormkøkkenet (et friluftskøkken med spritbrænder og vindskærm) fra kanoturen gør samme arbejde derhjemme på altanen. Hvor længe man bør kunne klare sig selv ifølge myndighederne i forskellige lande, kan du læse her: hvor længe skal man kunne klare sig selv.