Toilet og hygiejne uden vand – tre spande, der holder familien rask

Det er en lørdag formiddag i marts. Gravemaskinen på gaden har slået hul på en vandledning, og sms'en fra kommunen siger, at vandet er lukket til i aften. Hanen hoster og bliver tavs. Fireåringen står i entréen, tripper utålmodigt og skal tisse, og otteåringen kommer ind fra haven med mudder op til albuerne.

Ingen grund til panik. Den, der har boet i en fjeldhytte med udedas, været på teltur på en ø eller vandret med én flaske vand til både tandbørstning og opvask, kan allerede det meste. Derhjemme handler det om at have tingene fremme og vide, hvornår toilettet kan bruges, og hvornår det ikke kan.

Hvor meget vand I skal have derhjemme, kan I læse her: vandberedskab. Denne side handler om, hvad vandet skal bruges til, når der er knapt med det, og om alt det, der ellers forsvinder ned i afløbet.

Huskebilledet: tre spande

Tænk på husstandens vand som tre spande, og lad kun vandet flytte sig én vej.

1. Den rene spand. Dunke og flasker med drikkevand. Bruges til at drikke, lave mad, børste tænder og vaske hænder. Ingen dypper noget i den, I hælder eller tapper ud af den.
2. Den grå spand. Alt vand, der er brugt én gang, som opvaskevand, vaskevand og vandet, der løber af hænderne. Det kan bruges til at skylle toilettet ud, når afløbet fungerer, og til at skylle nødtoilettets spand.
3. Den sorte spand. Nødtoilettet, med låg.

Vand går fra rent til gråt til sort, aldrig tilbage. Den regel er nok til at holde det, der skal ind i munden, adskilt fra det, der skal ud af huset, og børnene forstår den med det samme. Mærk gerne spandene med tape.

Toilettet: hvornår du må skylle ud, og hvornår du ikke skal

Det første, du skal vide, er, om problemet er vandet eller afløbet.

Hvis kun hanen er tør, men afløbet fungerer, for eksempel ved et brud eller en reparation på ledningen, kan toilettet bruges som normalt. Du skyller selv ud med en spand. Et almindeligt toilet skyller omkring seks liter ud. Hæld fem til seks liter i ét hug, lige ned i kummen og ikke langs kanterne, så tager vandet indholdet med sig. Vandet behøver ikke at være drikkeligt. Ifølge Livsmedelsverket (den svenske fødevaremyndighed) kan selv vand, der skal koges, sagtens bruges til at skylle ud, og her gør den grå spand nytte. Du kan også hælde vandet i cisternen og skylle ud som normalt.

Hvis vandet er væk i hele området, skal du ikke regne med at kunne skylle ud. Det nødvand, kommunen deler ud, rækker sjældent til toilettet. Rådet fra MCF (den svenske myndighed for civilt forsvar) er at tisse i toilettet, men lægge papiret i en spand med låg ved siden af. Afføring kommer i en pose. I Nacka Kommunes plan for nødkloakering står der for eksempel, at urinen skal blive i toilettet, og at den kan skylles ud en gang imellem med søvand eller regnvand ved en længere afbrydelse.

Hvis strømmen er væk i en etageejendom, skal du slet ikke skylle ud. Spildevandet pumpes ofte videre med elektriske pumper, og når de står stille, bliver det, der skylles ud, stående i ledningerne. Alle i huset deler de samme faldstammer, og der kan opstå stop og spildevand, der kommer op hos en anden. Det gælder også opvaskevand og vaskevand. Saml det i den grå spand, til strømmen kommer tilbage.

Tips: Gem kommunens side om vand og kloak og kundeservicenummeret i telefonen nu. Når vandet forsvinder, er det derfra, beskeden kommer om, hvad der må skylles ud, og hvor poserne skal afleveres.

Nødtoilettet: spand, pose og strøelse

Et nødtoilet er et udedas indendørs. Der findes to varianter.

Pose i toiletkummen fungerer fint i et døgn eller to. Slå sædet op, træk en kraftig affaldssæk over kummen, og slå sædet ned igen, så posen sidder fast. Tag gerne to poser inden i hinanden.

Spand med låg er bedre til længere afbrydelser. De finske myndigheder ændrede deres råd i 2025 og anbefaler nu en spand med låg, omkring ti liter, i stedet for posen i toiletkummen. Posen kan glide ned i afløbet eller gå i stykker, når den løftes op. Læg en pose i spanden, sæt et løst toiletsæde ovenpå, og stil spanden et sted, hvor den kan stå i fred, for eksempel i brusenichen.

Sådan bruges den:

1. Tis i toilettet, hvis det er muligt, eller i en separat potte eller spand. Jo mindre tis i posen, desto mindre lugt og vægt. Det er samme princip som i et urinseparerende das.
2. Efter hver gang drysser du strøelse over, så alt er dækket. Kattegrus, kompoststrøelse, tørvestrøelse og savsmuld fungerer.
3. Toiletpapir kommer i samme pose.
4. Låget på med det samme.
5. Når posen er omkring halvt fuld, binder du den, lægger den i en pose mere og stiller den i en tønde med låg, køligt og uden for rækkevidde af børn og dyr.

Hvor poserne derefter skal hen, bestemmer kommunen. Ved kortere afbrydelser må tæt lukkede poser som regel komme i restaffaldet. Ved større afbrydelser kan kommunen stille containere op på opsamlingssteder, stille mobile toiletter op eller hente latrintønder. Madaffaldet og komposten er aldrig det rigtige sted.

Bor I i hus på landet, er skoven en mulighed, præcis som på tur. Gå langt væk fra vand og stier, grav et hul, og dæk ordentligt til. Hvordan I tager hensyn, kan I læse her: allemandsretten.

Håndvask: en dunk med hane

Det vigtigste hygiejneråd på siden er dette. Håndsprit er et godt supplement, men ingen erstatning. Folkhälsomyndigheten (den svenske folkesundhedsmyndighed) siger tydeligt, at håndsprit ikke er nok mod roskildesyge, og netop maveinfektioner spreder sig let i et hjem uden rindende vand.

Byg derfor en håndvaskestation:

1. Stil en dunk med hane på kanten af køkkenbordet eller på en skammel ved nødtoilettet. Den dunk bruges kun til hænderne.
2. Stil den grå spand under, eller vask over køkkenvasken, hvis afløbet må bruges.
3. Fugt hænderne med en kort skvæt, luk hanen, sæb grundigt ind, og skyl. Med flydende sæbe og en hane, der kan lukkes, rækker omkring en deciliter til én håndvask.
4. Tør med papirhåndklæder eller et eget håndklæde til hver person.

Vask med sæbe og vand efter toiletbesøget, efter bleskift og før maden. Håndspritten er god ind imellem, når hænderne ikke ser beskidte ud. Har kommunen udsendt en kogeanbefaling, kan man sagtens vaske hænder i ukogt vand fra hanen, ifølge Livsmedelsverket.

Tips: Lad børnene have ansvaret for sæben. En seksårig, der får lov at råbe »sæbe!« ved hvert toiletbesøg, klarer håndhygiejnen bedre end nogen voksen.

At vaske sig med en liter

Kroppen behøver ikke et brusebad for at blive ren. MCF's vask i fem trin går fra det reneste til det mest beskidte: ansigt, hænder, armhuler, underliv og fødder.

Varm en liter vand, og hæld det i en skål. En vaskeklud per person, lidt sæbe og en lille skvæt til at skylle med er nok. Begynd med det yngste barn, og lad de voksne tage vandet sidst. Når vandet er brugt, ryger det i den grå spand. Er der slet ikke noget vand, fungerer vådservietter eller vaskecreme, der ikke skal skylles af. Vådservietterne kommer i skraldespanden, aldrig i toilettet, også selvom pakken siger noget andet.

Tænderne børstes med et krus vand. Hvis vandet skal koges, skal vandet til tandbørstning også være kogt. Campingbruseren fra sommerhuset, en vandsæk, der hænges op i solen eller i brusenichen, gør en hårvask mulig med nogle få liter.

Opvask med lidt vand

Hver tallerken, der vaskes op, koster vand, og derfor begynder opvasken allerede i planlægningen. Lav en ret i én gryde, og spis gerne direkte af skåle. Hvordan det foregår, kan I læse i lave mad uden strøm og krisemenu for en uge.

Vask derefter op som på en kanotur:

1. Skrab og tør alt af med køkkenrulle, før det tørrer ind.
2. Hæld omkring en liter varmt vand med en dråbe opvaskemiddel i et fad og en liter rent vand i et andet.
3. Vask det reneste først: glas, bestik, tallerkener og gryden til sidst.
4. Dyp i skyllevandet, og lad opvasken lufttørre.

Livsmedelsverket siger, at opvask i hånden fint kan klares i ukogt vand ved en kogeanbefaling, så længe opvasken når at tørre, før den bruges. Opvaskevandet bliver til gråvand.

Menstruation og bleer

Hav menstruationsbeskyttelse til mindst en hel cyklus i kassen. Bind og tamponer rulles ind i papir og kommer i skraldespanden. Svenskt Vatten (den svenske vandbranches organisation) siger, at kun tis, afføring og toiletpapir hører hjemme i toilettet. Menstruationskoppen kræver rent vand for at blive tømt og gjort ren, så hav engangsbeskyttelse som reserve. Vask hænderne før og efter.

Bleer bliver brugt hurtigere, end man tror, så hav engangsbleer til en uge med margin, også selvom I ellers bruger stofbleer, som kræver varmt vand. Rul bleer med afføring sammen, læg dem i en pose, og bind knude. Vaskecreme, der ikke skal skylles af, fungerer også til babypleje. Potten tømmes i nødtoilettet. Mere om de mindste finder du her: beredskab med baby og småbørn.

Smitte: hold maveinfektionen væk

Når der er knapt med vand, bliver det lettere for en maveinfektion at gå hele familien rundt. Calicivirus spredes med hænder, overflader og de små dråber fra opkast og toiletskyl. Fire ting gør mest gavn:

• Sæbe og vand efter toilettet og før maden, hver gang.
• Eget håndklæde eller papirhåndklæder. Et fælles håndklæde ved nødtoilettet er en smittevej.
• Den, der er syg, laver ikke mad. Det råder 1177 (den svenske sundhedsrådgivning) til, og i et køkken uden rindende vand er det ekstra vigtigt.
• Gør det rent, som mange rører ved, som låget på spanden, toiletsædet og hanen på dunken.

Bliver nogen syg, får vedkommende gerne sin egen spand og sin egen vaskeklud. Børn bliver hurtigere dehydrerede end voksne. Giv lidt at drikke ad gangen, ofte. Hvad I gør, hvis nogen får det værre, kan I læse her: førstehjælp i en krise.

Pak kassen en helt almindelig aften

Spanden med låg, poserne, strøelse, sæbe og dunken kan være i en flyttekasse i depotrummet. Pak den en aften, og prøv så at stille håndvaskestationen op, næste gang I er på landet eller i hytten. Det tager ti minutter, og næste gang hanen hoster og bliver tavs, ved alle i familien, hvad de skal gøre.