Når samfundet holder op med at fungere – hvad der sker døgn for døgn, og hvad der holder

Denne side handler om noget, der med største sandsynlighed aldrig vil ske for jer: at strøm, vand og leverancer er væk i en svensk by i flere døgn eller uger. Sverige har nødstrøm, prioriteringer og kommuner med planer for nødvand og varme. De fleste afbrydelser er udbedret på nogle timer.

Alligevel er det klogt at forstå, hvordan det ville se ud. Den, der ved, hvad der går i stå først, hvad der holder, og hvilke tegn der betyder noget, træffer roligere beslutninger. Det er sket før, men lokalt. Efter stormen Gudrun i 2005 var en del husstande i Småland uden strøm i op til 45 døgn. I Kyiv var næsten halvdelen af etageejendommene uden varme i flere dage i januar 2026. Ingen af de begivenheder lignede en katastrofefilm. Folk hjalp hinanden, og samfundet var der stadig, bare langsommere.

Til hverdagens afbrydelser på nogle timer rækker strømafbrydelse – sådan klarer du dig og ugeforrådet i hvor længe skal man kunne klare sig selv. Denne side går længere.

Vandet, varmen, vejen

Alt på denne side kan samles i tre ord. Det er de tre ting, der afgør, om en familie kan blive hjemme eller skal flytte:

• Vandet. Har I drikkevand til flere døgn, og kan I løse toiletspørgsmålet?
• Varmen. Kan I holde ét rum over omkring ti grader?
• Vejen. Kan I komme væk herfra, og er der et sted at tage hen?

Tommelfingerreglen er enkel: bliv, så længe vandet og varmen holder, og tag af sted, før vejen lukker. Mad er sjældent det, der afgør det. En familie med et ugeforråd klarer sig længe på det. Det er vandet og varmen, der slipper op først, og vejen, der lukker, uden at nogen siger til.

Tidslinjen: hvad der går i stå, og i hvilken rækkefølge

Tabellen ovenfor viser rækkefølgen. Bag den ligger tre mønstre.

Det meste går i stå med det samme. Elpatroner, varmepumper, elevatorer, kasseapparater, benzinpumper, lyskurve og skinnetrafik har brug for strøm hele tiden. Busser kører, til dieslen slipper op. Sveriges Radio og SVT har nødstrøm, så en radio med batterier eller håndsving er den sikreste forbindelse til omverdenen. Hvordan I holder den i gang, står i oplade mobilen uden strøm.

Nødstrømmen er bygget til timer. Mobilnettets basestationer har ofte nødstrøm til kun en eller nogle få timer. Mange klarer mere, men da strømmen gik i Mölndal i foråret 2025, holdt samtlige mobilnet op med at virke efter omkring en time. Udrykningsmyndighederne har deres eget radionet, Rakel, men det kan I ikke ringe på. Regn altså med, at 112 kan være svært at komme igennem til. Kommunernes trygghetspunkter er til netop det: Der er information, ofte vand og varme, og personale, der kan tilkalde ambulance, politi og redningstjeneste.

Brændstoffet er den egentlige grænse. Et nødstrømsanlæg ved et vandværk, et hospital eller en basestation kører, så længe nogen fylder diesel på. Det meste af landets brændstof går via nogle få depoter og derefter med tankbil ud til tankstationerne. Ved strømafbrydelse kan de fleste pumper ikke bruges. Energimyndigheten har foreslået, at visse tankstationer, især hvor der er langt mellem dem, skal have nødstrøm, manuel tilkobling og betaling uden forbindelse. Det arbejde er i gang, men der findes ingen offentlig liste over tankstationer at køre til. En fuld tank er den sikreste plan.

Tips: Gør halvtanksreglen til en vane. Tank, når måleren viser halv, aldrig senere. Så har bilen altid en halv tank, og det rækker til de fleste steder, I kunne finde på at køre hen.

Vandet og afløbet

Hvis vandværket mangler nødstrøm, kan trykket i ledningerne falde på et par timer, ifølge Energimyndigheten. Øverst i høje huse og i huse på bakker mærkes det først. Mange vandværker har nødstrøm, men pumpestationerne ude i nettet, både til drikkevand og kloak, har det ikke altid. Hvor længe et enkelt værk klarer sig, ved kun det lokale forsyningsselskab.

Afløbet er det, folk glemmer. Spildevandet pumpes til renseanlægget, og når pumperne går i stå, har det ingen steder at tage hen. Den finske redningsbranche og Helsingfors' vandselskab giver det samme råd: Skyl kun ud, når det er nødvendigt, og hæld ikke vand i afløbet, før strømmen er tilbage. Ellers kan det løbe over, og det sker først på de nederste etager. Hvordan I klarer toilettet uden vand, står i toilet og hygiejne uden vand.

En person bruger omkring 160 liter vand i døgnet på en almindelig dag. I en krise rækker tre til fem liter pr. voksen til drikke og mad. Kommunen har ansvaret for nødvand, men i Göteborg er det sagt klart, at hospitaler og plejehjem får vand før almindelige husstande. Derfor skal familien have sit eget vand til de første dage. Mere om mængder og dunke finder du i vandberedskab, når der ikke kommer vand fra hanen.

Butikker, kort og affald

Nogle butikker lukker med det samme, fordi kasserne ikke virker uden strøm. Siden 1. juli 2026 kan man i Sverige betale med kort uden forbindelse for livsnødvendige varer som mad, medicin og brændstof på bemandede tankstationer, men kun med fysisk kort og pinkode. Kassen skal stadig have strøm. Kontanter er stadig det, der virker i flest situationer, se kontanter og betaling i en krise.

Hvor længe skraldeafhentningen fortsætter, ved ingen med sikkerhed. Skraldebilerne kører på brændstof og har brug for personale, præcis som alt andet. Læg madaffald i tætte poser, gerne dobbelte, og opbevar dem koldt og uden for dyrs rækkevidde. Et koldt depotrum eller en kasse på altanen fungerer bedre end skabet under køkkenvasken.

Det, der virkelig afgør helbredet, er toiletaffaldet. Når afløbet ikke kan bruges, poserne fra nødtoiletterne begynder at hobe sig op, og afhentningen lader vente på sig, er det maveinfektioner og smitte, der bliver den store risiko, ikke lugten. Derfor planlægger kommunerne opsamlingssteder og latrinafhentning. Følg deres besked om, hvor poserne skal afleveres, og stil dem aldrig i opgangen eller på gaden. Håndvask med sæbe og vand gør mere gavn end noget andet, se toilet og hygiejne uden vand.

Varmen

Varmen har sin egen side, et varmt rum, med Energimyndighetens beregninger for forskellige huse. Kort sagt: Mange ældre villaer er nede på fem grader efter et til to døgn, når der er ti graders frost udenfor, mens en ny lavenergivilla klarer omkring seks døgn. En lejlighed i en etageejendom holder ofte varmen flere døgn længere end en villa. Fjernvarmen virker heller ikke uden strøm, fordi pumperne, der driver vandet rundt, går i stå.

Panik og plyndring – hvad forskningen faktisk siger

Filmene har lært os, at mennesker bliver farlige, når lyset går. Forskningen siger noget andet, men ikke at det aldrig sker.

Disaster Research Center ved University of Delaware har studeret katastrofer siden 1960'erne. Sociologen Enrico Quarantelli opsummerede det i 1994: Plyndring og vold er usædvanligt i katastrofer i lande af Sveriges type, og almindelig kriminalitet falder ofte de første dage. Folk bliver, hjælper til, graver naboer fri og deler det, de har. Psykologer fra blandt andet University of Sussex interviewede overlevende efter bombeangrebene i London den 7. juli 2005. De, der følte, at de var en del af en gruppe, hjalp hinanden og holdt orden, og det fællesskab opstod i selve krisen, mellem fremmede.

Men det sker, at det går galt, og så er det værd at vide hvorfor. Strømafbrydelsen i New York i 1977 førte til omfattende plyndring i visse bydele. Afbrydelserne i samme by i 1968 og 2003 gjorde det ikke. Da orkanen Hugo ramte øen Saint Croix i Caribien, blev næsten alle butikker i de store indkøbscentre plyndret. Quarantelli pegede på betingelserne: en katastrofe af allerstørste omfang, store skel, som alle så hver dag, organiserede bander allerede før stormen og et politi, som folk ikke stolede på. Efter orkanen Katrina i New Orleans i 2005 sås det samme mønster i mindre målestok. Selv på Saint Croix blev ingen private hjem plyndret.

Der er altså intet svar på spørgsmålet om, hvor mange timer der går, før folk tager for sig. Det handler om betingelser, ikke om klokken:

1. Mangel, der varer ved, og hvor man ikke kan se enden.
2. Uretfærdighed, reel eller oplevet, i hvem der får hjælp.
3. Langvarighed, når hjælpen lader vente på sig i dagevis, og ingen forklarer hvorfor.
4. Mistillid til politi og myndigheder, som allerede fandtes før krisen.

Det er også derfor, samfundets planer handler så meget om information. Hvor folk ved, hvad der sker, og ser, at hjælpen fordeles retfærdigt, holder ordenen. Lås døren, og hold øje med, hvem der færdes i opgangen, men behandl ikke naboerne som en trussel.

Lave mad diskret eller samtidig med alle andre?

Spørgsmålet dukker op i fora og prepperfilm. Skal man lave mad i smug, så ingen kan lugte det? Eller samtidig med alle andre, så duften forsvinder i mængden?

Nøgternt set gør det kun lille forskel. Duften af madlavning er i hver opgang hver aften, og i en krise laver de fleste, der har et forråd, mad på de samme tidspunkter. Vigtigere er det, at I laver maden sikkert, og det betyder ofte udendørs eller på en åben altan, hvor alle alligevel ser jer. Hvordan I gør det, står i lave mad uden strøm.

Det, der har en vis berettigelse, er diskretion om, hvor stort forrådet er. Der er ingen grund til at vise tyve kilo ris frem på sociale medier. Men alt andet taler for det modsatte af at gemme sig. Katastrofeforskningen viser, at mennesker i krise oftest hjælper hinanden, og den, der allerede kender sine naboer, har lettest ved både at få og give hjælp. Sammen finder man løsninger, som ingen familie finder alene. I Kyiv var det naboernes chatgrupper, der holdt øje med de ældre, og det var naboer, der efterlod vand og kiks i elevatorerne til den, der måtte sidde fast.

Tips: Lav en gryderet, der rækker til en nabo ekstra. Det koster et par kopper ris og bønner fra forrådet og giver mere tryghed end en låst dør. Hvordan I bygger det netværk op på forhånd, står i krisemakker og naboer.

Hvor I bor, afgør næsten alt

Den samme krise ser helt forskellig ud, alt efter hvor familien bor. Tabellen sammenligner fire typiske boformer med vandet, varmen og vejen.

	Gård med brønd i Norrland	Villa i en by	Skærgård og kystø	Lejlighed i Stockholm eller Göteborg
Vandet	Egen brønd, men elpumpen går i stå	Kommunalt, trykket kan falde	Egen brønd, risiko for saltvand	Kommunalt, bæres op ad trappen
Varmen	Ofte brændekomfur eller brændeovn	Ofte varmepumpe eller fjernvarme	Ofte el, nogle gange brændeovn	Fjernvarme, men konstruktionen holder på varmen
Vejen	Langt til alt, bil nødvendig	Tæt på service og familie	Færgen eller båden afgør det	Tæt på alt, men alle vil samme vej
Største styrke	Brænde, plads og vane	En mellemting, der kan tilpasses	Ro, få mennesker	Naboer, service og trygghetspunkter
Største svaghed	Afstand til sundhedsvæsen og hjælp	Bliver kold på et til to døgn	Isolation og sårbar el	Elevator, vand og afløb i højden

Gård med egen brønd i Norrland

Gården klarer sig ofte længst, men kun hvis nogen har tænkt på pumpen. Brønden er værdiløs uden strøm, fordi dykpumpen går i stå sammen med strømmen. Livsmedelsverket giver brøndejere tre muligheder: en spand, en håndpumpe eller en nødgenerator. En almindelig håndpumpe over jorden kan kun suge vand op nogle få meter. I en dyb boret brønd skal der en håndpumpe til, der er lavet til dybe brønde, eller en generator.

En generator står udendørs. Skal den kobles fast til husets elsystem, er det et job for en autoriseret elinstallatør, der sørger for, at strømmen ikke kan gå ud på nettet og skade den, der reparerer ledningen. Med brændekomfur, brænde til vinteren, fryseboks i et koldt skur og vand er gården næsten selvforsynende. Svagheden er afstanden: til sundhedsvæsenet, til apoteket og til hjælp, hvis nogen kommer til skade.

Villa i en by

Villaen er mellemtingen. Vandet kommer fra kommunen og virker, så længe trykket holder. Varmen er det svage led, fordi de fleste varmesystemer kræver strøm. En ældre villa uden brændeovn kan være nede på fem grader på et til to døgn i kulde. Med en kakkelovn eller brændeovn og brænde til en uge ændrer alt sig. Fordelen er, at familie, service og trygghetspunkter ofte ligger tæt på, og at der er naboer at samarbejde med.

Skærgård og kystøer

På øerne er vandet det store spørgsmål. Brønde tæt på havet kan få saltvand ind, hvis man tager mere ud, end der fyldes på, og risikoen er størst ved tørke, og når mange bruger det samme grundvand. Havs- och vattenmyndigheten (den svenske hav- og vandmyndighed) oplyser, at det normalt sker tæt på stranden, men i sjældne tilfælde op til 300 meter inde i landet. I en krise, hvor alle pumper med hånden, eller hvor generatorer driver pumperne, er det klogt at spare på brønden.

Vejen er færgen. Den afgør, hvornår I kan komme til fastlandet, til sundhedsvæsenet og til butikken, og i storm sejler den ikke. Har øen ingen egen nødstrøm og intet eget lager, er afstanden til fastlandet en afstand til al hjælp. Et større madforråd og en klar plan for, hvordan I kommer i land med børnene, gør mere gavn her end noget andet sted.

Lejlighed i det centrale Stockholm eller Göteborg

I storbyen er det højden, der er problemet. Elektriske pumper presser vandet op til de øverste etager. Når strømmen går, går de i stå. I Kyiv i vinteren 2026 beskrev ingeniører, at elnettet kunne løfte vandet til 25. etage, men en bygnings generator kun til omkring femte etage. Den, der boede højere oppe, bar vand i spande op ad trappen. Elevatorerne stod stille, og ældre og personer med handicap blev i praksis spærret inde.

Afløbet er det andet problem. Skyller alle i et højhus ud på samme tid, uden at kloakpumperne virker, kan det komme op i de nederste lejligheder. Mere om det, der gælder netop etageejendomme, står i beredskab i lejlighed.

Søvandet ligger tæt på, men er ikke noget enkelt svar. Östra Mälarens fire store vandværker forsyner omkring 1,7 millioner mennesker, og omkring 700.000 er afhængige af Göta älv. Vandet fra søen eller elven skal koges eller renses, og kogning fjerner ikke kemikalier. Regn desuden på logistikken. En million mennesker, der har brug for fire liter om dagen, er fire millioner liter, eller omkring 130 tankbiler med 30 kubikmeter hver, hvert døgn. Det er derfor, kommunerne prioriterer hospitaler og plejehjem, og derfor er jeres egne dunke derhjemme det vigtigste, I har i en lejlighed.

Storbyens styrke er, at folk er tæt på. Der er flere trygghetspunkter, flere naboer og kortere afstand til hjælp.

Brand er den virkelige fare

Når strømmen går, flytter ilden ind. Levende lys, brændeovne, der ikke har været brugt i årevis, gasblus, petroleumslamper og generatorer. MCF (den svenske myndighed for civilt forsvar, tidligere MSB) påpeger, at levende lys er en almindelig årsag til brande i boliger, og at det i en krise kan tage længere tid end normalt at få hjælp fra redningstjenesten. Hvis mobilnettet desuden er nede, kan man ikke ringe 112.

Svensk statistik over brande netop under lange strømafbrydelser har vi ikke fundet. Erfaringerne fra andre lande er tydelige. Ukraines redningstjeneste talte over 9.500 brande knyttet til elnet og elinstallationer i 2024, hvoraf 90 var forårsaget af generatorer. I november og december 2022 rapporterede det ukrainske sundhedsministerium 868 kulilteforgiftninger, og 215 af dem var børn. Under elkrisen i Texas i februar 2021 blev der rapporteret mindst 1.400 kulilteforgiftninger.

Det betyder fire ting i praksis:

1. Generatoren står ude. Ukraines redningstjeneste siger mindst seks meter fra vinduer og døre. Efter orkanerne Katrina og Rita fandt amerikanske efterforskere forgiftninger, også hvor generatoren stod udendørs, en halv meter til to meter fra huset.
2. Grill, terrassevarmer og udekøkken kommer aldrig indenfor, heller ikke på en inddækket altan.
3. Hver etage har en røgalarm med batteri, og rummet med brændeovnen eller gasblusset har en kulilte-alarm.
4. Brandslukkeren og brandtæppet står fremme, og alle voksne ved, hvordan de bruges. Det er jer, der er redningstjenesten de første minutter.

Sluk lysene, før I falder i søvn, stil dem i stabile lysestager langt fra gardiner og tæpper, og sluk komfur og ovn, så de ikke tænder, når strømmen kommer tilbage.

Hvad Ukraine har lært os

Siden efteråret 2022 har ukrainske byer levet med afbrydelser, der varer timer, dage og nogle gange uger. Det er ikke et forbillede at længes efter, men det er den bedste erfaring, Europa har med, hvordan en by fungerer, når strømmen går.

Varmepunkterne. Ukraine byggede et net af »Punkty nezlamnosti« op, omtrent »uknuselighedspunkter«. De er til afbrydelser, der varer længere end et døgn, og findes blandt andet i skoler, forvaltninger, telte og på banegårde. Der er varme, vand, lys, opladning, internet og førstehjælp, gratis og døgnet rundt. I november 2023 var næsten 11.000 i drift, og kortet i statens app virker offline, hvis man downloader det på forhånd. Den svenske pendant er kommunernes trygghetspunkter.

Højhusene. Elevatoren og vandpumpen er højhusets svage punkter. De boligforeninger, der havde råd, købte fælles generatorer, solpaneler og batterier, så elevatoren og pumperne kørte. De fleste kunne ikke. Familier fyldte dunke og spande, når strømmen kom tilbage, lavede mad på campingkøkkener og sov i sovepose.

Da det ikke gik længere. Natten til den 9. januar 2026 blev varmen slået ud i næsten 6.000 etageejendomme i Kyiv, omkring halvdelen af byens, mens der var ti graders frost. Borgmesteren bad alle, der kunne, om midlertidigt at flytte til steder med strøm og varme. Regeringen besluttede, at skolerne skulle gå over til fjernundervisning eller forlænge juleferien, og virksomheder fik anbefalet at lade personalet arbejde hjemmefra. Samfundet lukkede ikke, det tilpassede sig.

Det, der virkede bedst. Naboerne. Telegram-grupper, hvor man holdt øje med de ældre og delte besked om, hvornår strømmen kom og gik. Mange rapporter beskriver præcis det, katastrofeforskningen forudsiger.

Erfaringer fra Sverige

Stormen Gudrun 2005. Den 8. januar 2005 mistede omkring 730.000 elkunder i det sydlige Sverige strømmen. Den længste afbrydelse varede 45 døgn. Forskere fra Lunds universitet studerede Ljungby kommune, hvor strøm og telefon var væk i flere uger, og beskrev en lang række hjælpebehov hos indbyggerne. Men landområderne klarede sig, med brændekomfurer, brønde, generatorer og naboer, der kiggede til hinanden. Efter Gudrun blev den svenske ellov skærpet, og kunderne får i dag erstatning efter tolv timer.

Göteborg 2017. Efter et stort vandledningsbrud i det østlige Göteborg fik omkring 10.000 personer besked på at koge vandet fra hanen. Det er lidt sammenlignet med Kyiv, men det viser, hvor hurtigt hverdagen ændrer sig, når det mest selvfølgelige ikke længere er en selvfølge. Det er også grunden til, at Göteborgs Stad i dag opfordrer alle husstande til at have eget krisevand derhjemme.

Fælles for begge er, at kriserne var lokale. Det betyder, at hjælp kan komme fra andre dele af landet, og at der er et sted at tage hen. Det er det mest sandsynlige billede af en svensk krise: ikke at alt holder op med at fungere overalt, men at noget holder op med at fungere der, hvor I bor.

Hvornår er det tid til at tage af sted?

Her bliver vandet, varmen og vejen til en beslutning. Bliv, så længe I har vand og kan holde ét rum varmt. Hjemmet er oftest det tryggeste sted, især med små børn. Planlæg at flytte, når en af dem falder bort og ikke forventes at komme tilbage inden for nogle døgn. Tjeklisten nederst på siden samler tegnene.

Planlæg på forhånd. Beslut to steder at tage hen, i hver sin retning, og tal med dem på forhånd. Hav en papirudgave af vejen derhen, fordi kortet på mobilen kan være væk. Tænk på brændstoffet: Kommer I frem på det, I har i tanken, uden at kunne tanke undervejs? Hav en pakket taske med vand, mad til nogle dage, medicin og kontanter, se go-bag og evakueringstaske.

Adlyd myndighederne. Ved ulykker og kriser er det redningstjenesten eller politiet, der beslutter evakuering. Under forhøjet beredskab er det länsstyrelsen (den svenske regionale statsforvaltning), som også kan bestemme, hvem der skal blive, og forbyde folk at forlade et område. Information kommer via kommunen, P4, Krisinformation (de svenske myndigheders krisewebsted) og vigtig meddelelse til befolkningen (VMA). En besked om evakuering gælder, også selvom den føles overdreven.

Pas på, når alle tager af sted på samme tid. Før orkanen Rita i Texas i 2005 forsøgte over tre millioner mennesker at forlade kysten på samme tid. Ture, der plejede at tage fire timer, tog op til et døgn. Delstaten knyttede 139 dødsfald til Rita, og 73 af dem skete, før stormen overhovedet nåede land, blandt andet i en busbrand og på grund af varmen. Mange tog af sted, selvom de boede uden for risikoområdet, skræmt af billederne fra Katrina nogle uger tidligere.

Lærdommen er ikke at blive for enhver pris, men at vælge tidspunktet. Tag tidligt af sted, hvis I allerede ved, at I skal af sted. Ellers kan det være klogere at vente den første bølge ud end at holde i kø med børn og en halv tank. Hav altid vand, tæpper og noget at spise i bilen.

Det, der holder

Der er en grund til, at denne side begynder med, at det er usandsynligt. Sverige har vandværker med nødstrøm, hospitaler med egne nødstrømsanlæg, et radionet til udrykningstjenesterne, radio, der sender, når alt andet er nede, kommuner med planer for nødvand og trygghetspunkter og en ellov, der gør lange afbrydelser dyre for elselskaberne. Og der er naboer.

De fleste familier får aldrig brug for mere end et ugeforråd, et varmt rum og en plan for, hvor de kan tage hen. Hav vandet, hav varmen, og vid, hvilken vej I tager. Resten løser I sammen med dem, der bor omkring jer.