Beredskab for hund og kat – blive, flytte eller efterlade

Det er en søndag i november, og seksåringen har tegnet familiens liste over, hvad der skal være i forrådet. Der står vand, lommelygte og grød. Nederst står Sigge og en pil hen mod en katteskål. Ingen af de voksne ved, hvor meget vand Sigge drikker på en dag. Transportburet har ikke været set siden sidste dyrlægebesøg, og hunden Doris ligger på måtten i entréen og ser ud, som om hun ved, at hun også burde stå på listen.

Dyrene har brug for den samme uge som resten af familien: vand, mad, medicin og varme. Men der er én ting mere, som gør planen anderledes. Nogle gange må de ikke komme med derhen, hvor I skal. Derfor bygger denne guide på tre situationer: blive, flytte og efterlade. Forbered alle tre, så har I et svar, uanset hvad der sker.

Hvor længe familien bør klare sig, og hvorfor, står i hvor længe skal man kunne klare sig selv. Her handler det kun om hunden og katten.

Situation 1: I bliver hjemme

Det mest almindelige er, at I bliver hjemme, for eksempel under en længere strømafbrydelse eller en storm. Så gælder det samme ugeforråd som for menneskene.

Vand. Tommelfingerreglen er en halv deciliter pr. kilo i døgnet. En kat på fire kilo har brug for omkring et vandglas om dagen. En hund på tyve kilo drikker en liter, og på en uge bliver det syv liter, omkring en tredjedel af en almindelig dunk. Giv dyret sin egen dunk, eller mærk, hvilken del af familiens vand der er dyrets, så det ikke går til kaffe. Hvordan I opbevarer og renser vand, står i vandberedskab, når der ikke kommer vand fra hanen.

Foder. Hav foder til mindst en uge derhjemme, af samme slags som dyret plejer at spise. Et nyt foder midt i en urolig uge er ikke det, maven har brug for. Tørfoder skal opbevares i en tæt beholder, og det ældste skal spises først. Det er samme tankegang som i rullende madforråd. Giver I vådfoder, så vælg små dåser. Når køleskabet står stille, skal en åbnet dåse helst bruges op til samme måltid.

Medicin. Her er en uge ikke nok. Jordbruksverket (den svenske landbrugsmyndighed) anbefaler medicin til en måned. Skriv doseringen ned på papir, og få recepten fornyet, før den slipper op, ikke i samme uge. Spørg dyrlægen, hvordan medicinen skal opbevares, hvis den ellers står i køleskabet. Læg en enkel førstehjælpspakke til dyret ved, med forbindinger, gaze og saks.

Tips: I en alvorlig krise prioriterer dyrlægerne dyr, der giver mad, og servicedyr. Lær derfor at tage temperaturen og tælle pulsen på hunden og katten, mens de er raske, og skriv tallene ned. Så ved I, hvad der er normalt, den dag noget føles forkert.

Kattebakken og grusset

Kattegrus gør dobbelt nytte i en krise. Det holder kattebakken frisk, men det fungerer også som strøelse i familiens nødtoilet, hvor hver gang dækkes til, så det ikke lugter. Hvordan nødtoilettet fungerer, står i toilet og hygiejne uden vand.

Det betyder, at sækken bliver brugt dobbelt så hurtigt. Hav derfor en hel ekstra sæk ud over den, der står åben i dag. Grusset kan holde sig længe, så det er nemt at rotere. Hav også poser til efterladenskaber og affaldssække til både kat og hund. Skraldeafhentningen kan blive forsinket, og så skal alt kunne bindes tæt sammen.

Varme: dyrene i det varme rum

Når strømmen går i en vinteruge, skrumper familien hjemmet ind til ét rum, som i et varmt rum. Dyrene flytter med. Kattebakken, vandskålen og sovepladsen skal stå i samme rum som jer. En kat finder selv det varmeste sted i hulen, men et tæppe i en papkasse bliver alligevel en varm plads for sig selv.

• Noget varmt at ligge på. Hunde og katte skal have en tør og blød soveplads. Læg den på et tæppe eller et liggeunderlag, ikke direkte på et koldt gulv.
• Dækken eller trøje. Hunde med tynd pels, hvalpe og ældre hunde fryser hurtigere. Et hundedækken gør gavn både inde og ude.
• Korte og hyppige ture. En hund skal luftes mindst hver sjette time i løbet af dagen, også i en kold uge. Gå hellere flere korte ture, og hold jer i bevægelse. En hund, der står stille, bliver hurtigt kold, og poterne mærker kulden først.
• Vand, der ikke fryser. Udenfor i frostvejr fryser skålen. Fyld op mindst to gange om dagen, og oftere hvis det er nødvendigt.
• Sikker afstand. Brændeovnen og levende lys skal stå, hvor en hale ikke når, og hvor katten ikke kan hoppe op.

Situation 2: I flytter sammen

Hvis I skal forlade boligen, for eksempel ved en skovbrand eller et udslip, skal dyret med. Det kræver tre ting: transportburet, snoren og papirerne.

Transportburet. En kat eller en lille hund har brug for et transportbur eller en transporttaske. Det skal stå, hvor det kan nås på få sekunder, ikke på loftet. Ingen kravler op på loftet, når det lugter af røg. Gør buret til et hverdagssted. Lad det stå åbent med et tæppe i, og giv godbidder derinde. En kat, der kun ser buret før dyrlægebesøget, gemmer sig under sengen, når det bliver taget frem.

Snoren. Hav snor og halsbånd til hunden på en krog ved døren. En kat, der aldrig har haft sele på, protesterer første gang, så øv derhjemme i ro og mag. Jordbruksverket og Blå Stjärnan (en svensk dyreværnsorganisation) giver det samme råd: træn hunden i at komme, når I kalder, og øv jer i at løfte og bære en stor hund, hvis den kan få brug for at blive båret.

Papirerne. Print ud, og læg i en plastlomme:

1. Chipnummer og bekræftelse på, at dyret er registreret hos Jordbruksverket. Både hunde og katte skal være id-mærkede og registrerede, også indekatte.
2. Telefonnumre til jeres dyrlæge, et dyrehospital, der har døgnåbent, og forsikringsselskabet, med policenummer.
3. Vaccinationskort og dyrepas.
4. Doseringen af dyrets medicin.
5. Et foto af dyret sammen med en fra familien. Det viser, hvem dyret hører til, hvis I bliver skilt fra hinanden.

Læg plastlommen og et par dages foder i dyrets egen lille rygsæk, ved siden af familiens evakueringstaske.

Tips: Tag tid en lørdag. Hvor lang tid går der, før alle, Sigge og Doris medregnet, står ude på trappen med snoren på og buret lukket? Øv så det, der tog længst tid.

Hvor må dyrene komme med?

Her går det let galt, så det er godt at vide på forhånd.

• Beskyttelsesrum: nej. Beskyttelsesrummene er til mennesker, blandt andet på grund af allergi og trængsel. Ved et luftangreb kan I i stedet søge ly med dyret i en kælder, en garage, en vejtunnel eller en metrostation. Hvordan familien kommer i beskyttelsesrum med børnene, står i guiden om beskyttelsesrum med børn.
• Trygghetspunkt: det afhænger af kommunen. Der findes ingen fælles regel, og nogle kommuner siger udtrykkeligt nej. Læs på kommunens hjemmeside, hvad der gælder der, hvor I bor, og find vejen derhen, før noget sker.
• Evakueringsophold: regn ikke med det. Planlæg, som om dyret ikke må komme med. Det bedste er en slægtning eller en ven uden for jeres område, som kan tage imod dyret, gerne før situationen bliver akut.

Situation 3: hvis dyret må efterlades

Det er den sværeste situation, og derfor skal den være gennemtænkt, før den indtræffer.

1. Nogen tager over. En nabo eller en ven, der har nøgle og kender dyret, er bedre end alt andet. Aftal det på forhånd. Hvordan I bygger sådan et netværk, står i guiden om krisemakker og naboer.
2. Ekstra foder og vand. Stil mere frem end normalt i flere skåle forskellige steder, så dyret ikke står uden vand, hvis en skål vælter. Efterlad kattebakken nyrenset med ekstra grus.
3. En seddel. Sæt en seddel på indersiden af hoveddøren om, hvilke dyr der er, og hvordan I kan kontaktes. Den, der kommer ind, skal vide, at katten gemmer sig i klædeskabet.
4. Lad aldrig dyret slippe ud. Et dyr, der bliver lukket ud for at klare sig selv, har det værre end et dyr, der bliver inde med mad og vand.

Hvis intet af dette kan lade sig gøre, og dyret ville lide alene, kan det sidste ansvar blive at lade en dyrlæge aflive det. Ingen har lyst til at tænke tanken. Men det er grunden til, at hele planen ovenfor findes, og til at den er en eftermiddag værd i dag.

Børnenes opgave

Børn vil gerne hjælpe, og kæledyret er det mest naturlige sted at begynde. Giv hvert barn sin egen opgave efter alder, så bliver det deres ansvar og ikke bare én ting mere at bekymre sig om.

• 2 til 4 år. Henter snoren fra krogen, når I skal gå. Hjælper med at fylde vandskålen med en lille kande.
• 5 til 7 år. Ved, hvor buret står, og leger ind-i-buret med godbidder hver uge. Tæller, hvor mange dages foder der er tilbage i bøtten, og siger til, når det begynder at slippe op.
• 8 til 10 år. Har ansvaret for dyrets plastlomme og tjekker, at fotoet og telefonnumrene passer. Træner indkald med hunden, eller en egen lokkelyd med katten, og belønner hver gang.

Lad alligevel en voksen holde snoren, når der er kaos omkring jer. Et bange dyr opfører sig ikke som normalt, og et barn skal ikke have ansvaret for, at hunden ikke stikker af. Flere måder at lade børnene være med i beredskabet på finder du i beredskab med børn og familie.

Lav planen en søndag

Sæt jer ved køkkenbordet en eftermiddag. Vej dyrene, regn vandet ud, og print papirerne. Find buret frem, og stil det, hvor det skal stå. Skriv navnet på den person, der tager sig af dyret, hvis I ikke kan, og ring og spørg, om det er i orden. Hæng så listen på køleskabet, ved siden af seksåringens tegning med pilen hen mod katteskålen.