Julegaverim – 36 færdige rim og kunsten at skrive dine egne

Det er juleaften, klokken er elleve, og køkkenbordet er dækket af tape, gavebånd og halvt indpakkede gaver. Nogen råber fra stuen: “Er der nogen, der har et rim på termokande?” Ingen svarer. Om tre timer skal gaverne deles ud, og halvdelen af dem mangler stadig en seddel.

Den her side er lavet til netop det øjeblik. Her er 36 færdige julegaverim, alle skrevet til den her side og sorteret efter, hvordan pakken føles: blød, flad og hård, rasler, kan spises, er en kuvert, er en joke eller er en dims. Og hvis ingen af dem passer, er der en metode i tre trin til at skrive dit eget. Selve gaverne finder du i anderledes julegaver.

Tre trin: gåde, rim, stik

Et godt julegaverim gør tre ting. Det er en gåde, det rimer, og det har et lille stik. Tænk på det som tre trin i den rækkefølge.

1. Gåden. Skriv ikke, hvad tingen hedder, skriv, hvad den gør. En hue er ikke en hue, den er “det, der sidder øverst, hvor tankerne bor”. Jo længere væk fra navnet du begynder, jo sjovere bliver gætteriet.
2. Rimet. Vælg slutordet først, og vælg et, der har mange ord at rime på. “Skov” giver lov, sov, grov og behov. “Pandelampe” giver næsten intet. Byg så linjen bagfra.
3. Stikket. Tilføj noget, der kun gælder modtageren: at vedkommende altid taber brillerne, aldrig kan finde sine vanter eller påstår ikke at snorke. Det er stikket, der gør, at rimet bliver læst op to gange.

Til sidst kommer klaptesten. Læs rimet højt, og klap i hænderne på hver betonet stavelse. Får første linje fire klap og anden linje syv, så halter det. Stryg eller skift ord, indtil linjerne får nogenlunde lige mange klap. “Klapp” i det svenske ord julklapp var oprindelig et bank på døren, men takten kan du klappe alligevel.

36 færdige julegaverim efter pakkens form

Alle rim kan skrives direkte af på sedlen. Skift gerne et ord, så de passer til netop din modtager.

Bløde pakker

Bløde pakker er sværest at holde hemmelige, fordi alle allerede har klemt på dem. Så må rimet gøre arbejdet.

Sokker

To små venner, der aldrig vil skilles ad –
til vaskemaskinen tager den ene. Så er ingen glad.

Vanter

Fire søskende deler seng og sover tæt,
den femte har sit eget værelse, og det er kun ret.
To af den slags huse holder fingrene varme i sne
og hviler først på hattehylden, når foråret er til at se.

Hue

Den her skal sidde øverst, hvor tankerne bor,
og holde dem varme, når kulden er stor.

Tæppe eller plaid

Det varmer som en radiator, men skal ikke i stik,
det folder sig gerne sammen, og det er hele dets trick.
Læg det på knæene, når aftenen er lang –
det passer til kaffe, en bog og en sang.

Morgenkåbe

Den her har ærmer, men går aldrig ud,
den varmer din morgen og din søvnige hud.

Flade og hårde – bøger

En bog kan genkendes på formen, allerede når man holder den. Lad i stedet rimet handle om det, der sker indeni.

Roman

Den ligner en mursten med ryg og med bind,
men åbner du den, suser et fremmed land ind.

Kogebog

Her er der middage til et helt år –
du skal bare vide, hvor komfuret står.

Krimi

Nogen er død allerede på side tre –
hvem der gjorde det, må du selv se.

Fuglebog

Nu slipper du for at sige “en lille og brun”
om sangeren i hækken med vinger og dun.

Tom notesbog eller dagbog

Det her er en bog, hvor intet er sket –
den venter på alt, hvad du har tænkt, gjort og set.

Pakker, der rasler – spil

Selskabsspil

Det rasler lidt, når du ryster det tæt ved dit øre,
og sætter søskende op mod kusiner – det plejer det at gøre.
Alligevel vil alle spille en gang til i aften –
den, der taber, vil have revanche – og det med hele kraften.

Puslespil

Tusind små brikker i én stor gåde –
det her har du hele juleferien til at løse på din måde.
Og mangler der en brik, når du næsten er der,
så kig under sofaen. Den ligger lige her.

Spillekort

Tooghalvtreds venner og to jokere til –
de kan være i en lomme og spiller, hvad du vil.

Spørgekort til middagen

Tag den her frem, når der bliver stille ved bordet,
og alle har spist, og ingen har ordet.

Skak

Her står to hære i sort og i hvidt,
hvor kongen er doven, og dronningen går frit.

Spiseligt

Den spiselige pakke er den eneste, hvor rimet godt må indrømme, at giveren har smagt. Hjemmelavet er ekstra taknemmeligt – knæk, chokoladetrøfler og brunkager kan laves i forvejen og pakkes ind i en dåse.

Chokolade eller trøfler

Gem ikke det her til en finere dag,
for ligger det fremme, tager jeg det. Jeg er svag.

Knæk eller karameller

Jeg rørte i gryden, til armen blev øm.
Det klistrer til tænderne – men det er en drøm.

Kaffe

Det her er sort og får dig vågen snart –
en kop og en til, og så er hovedet klart.

Ost

Den er modnet i mørke, i fred og i ro,
og bliver, som du, bedre med årene – det kan du tro.

Hjemmebagte småkager

Jeg bagte flere, men på vejen herhen
smagte jeg. Bare en lille en.

Kuverter – oplevelser og tid

En kuvert er den sværeste pakke at gætte og den nemmeste at glemme. Skriv datoen på kortet indeni, så bliver det til noget. Flere idéer til tid som gave finder du i julekalenderen med 24 eventyr.

En dag sammen uden planer

Det her vejer knap mere end et gram,
men rummer en hel dag – og den har intet program.

En nat i telt

Det her er en nat med kun en teltdug som tag –
og stjerner og bål og pølser med røget smag.

En skidag med en forælder

Du holdt i bagagebæreren, da jeg var fem.
Nu holder jeg dig på bakken. Så kører vi hjem.

Det rim er skrevet til voksne børn, der giver noget tilbage – flere af den slags idéer finder du blandt julegaver til far.

Teater eller koncert

To pladser i mørket, når lyset går ned –
tag et lommetørklæde med, for her griner og græder vi med.

Et barns egen dag

Her er en dag, der kun er din:
du vælger det hele, og jeg sætter ikke en sur min.

Drillegaver

De første julegaverim sad på drillegaver, så her er rimet på hjemmebane. Selve jokes, dem der faktisk bliver brugt, finder du blandt julegaver til den, der har alt.

Æske i æske i æske

Åbn og åbn og åbn igen –
inderst er der noget. Er tålmodigheden væk, min ven?

Ørepropper

Jeg snorker slet ikke, det har jeg sagt – nej da.
Men med de her i ørerne sover du alligevel – hurra.

Det rim skriver snorkeren selv til den, der skal ligge ved siden af. Stikket er rettet mod giveren, så ingen behøver at blive fornærmet. Flere gaver til partneren finder du blandt julegaver til ham.

Stor pakke, lille ting

Pakken er stor, men døm ikke for tidligt –
det, der ligger i bunden, er lille, men vigtigt.

Brillesnor

Hvor er dine briller? På hovedet, min ven.
Med den her om halsen taber du dem ikke igen.

Rygkradser

Det klør altid dér, hvor ingen hånd kan nå,
men nu slipper du for at gnide dig mod døren som et får.

Dimser og hårde pakker

Dimser er nemme at rime på, fordi de gør noget. Tag udgangspunkt i, hvad den gør, og hvor den bliver brugt. Flere af tingene passer også til den, der hellere vil være ude, se julegaver til børn, der elsker at være ude.

Ildstål eller tændstikker

I gamle dage smed man et stykke brænde ind ad døren på klem.
I år får du noget, der tænder bålet langt fra dit hjem.

Pandelampe

Den sidder i panden, men har ingen hjerne,
og kigger du op, må den kappes med en stjerne.

Termoflaske

Den holder det varmt, der var varmt, da du gik,
og venter med det til toppen. Drik!

Boremaskine

Den summer og borer og laver hul i en væg,
men hold den et stykke fra dit eget skæg.

Chilifrø til at så

Det her er så lille, at man knap ser det med det samme,
men giv det et vindue, så brænder det i munden som en flamme.

Kompas

Det peger mod nord, selv om du vender dig om,
så du kommer hjem fra skoven – med svampe eller tom.

Sådan bliver et rim til – et eksempel fra bunden

Lad os sige, at pakken er en kuksa, et trækrus til at hænge i bæltet, til en, der altid drikker kaffe af låget på termokanden.

Trin 1, gåden. Hvad gør kuksaen? Den er af træ, den er vokset i en skov, og man drikker af den udendørs. Ordet “kop” må ikke stå i rimet, og det må “kuksa” heller ikke.

Trin 2, rimet. “Birk” har næsten ingen rimord. “Træ” har flere: sne, le, se og ske. Første linje må ende på træ:

Den er vokset i skoven og lavet af træ

Trin 3, stikket. Termolåget. Anden linje skal ende på ske. Et første forsøg:

og nu slipper du for at drikke af låget på termokanden – nu skal det ske.

Klaptesten. Første linje: den er VOKset i SKOven og LAvet af TRÆ, fire klap. Anden linje: og NU slipper DU for at DRIKke af LÅget på TERmokanden – nu skal det SKE. Der kommer flere klap, og småordene imellem dem gør, at linjen snubler. Stryg det, der ikke er brug for:

Den er vokset i skoven og lavet af træ –
nu får termolåget fri. Så skal det ske.

Nu FÅR TERmolåget FRI. Så skal det SKE. Fire klap i hver linje, et rigtigt rim, ingen kop nævnt – og den, der har fået kaffe af et termolåg, forstår stikket med det samme.

Ord at rime på – og ord at undgå

Tabellen “Sig det ikke – rim udenom” på siden har omskrivninger og rimord til de mest almindelige gaver. Et par ting, der er gode at vide, når du selv leder:

• Rimet sidder i vokalen. To ord rimer, når den betonede vokal og alt efter den lyder ens. Hus og mus rimer. Hus og is gør ikke.
• Næsten-rim lyder forkert. Jul og stol, skov og sko eller kvæld og selv ligger tæt på hinanden, men øret kan høre, at noget skurrer. Skift hellere slutord end at strække det.
• Vend ikke sætningen på hovedet for rimets skyld. En linje som “det her skal du på juleaftenen få” rimer måske, men ingen taler sådan. Skriv hele linjen om, indtil ordstillingen lyder, som når du taler.
• Gem de svære ord til midten. Ord som termokande, pandelampe og tandbørste har næsten ingen rim. Sæt dem midt i linjen, eller endnu hellere slet ikke.
• Rim ikke på navnet. “Til Bo, der får en sko” siger for meget og er for nemt. Lad navnet stå på sedlen, uden for rimet.

Afslør ikke for meget

Den mest almindelige fejl er, at rimet siger, hvad der er i pakken, allerede i første linje. Så er gætteriet slut, før det er begyndt. Et par tricks:

• Begynd i den forkerte ende. Skriv om, hvad tingen gør for modtageren, ikke om, hvad den er. Sokker bliver til “to, der aldrig vil skilles ad”.
• Læg sporet til sidst. Første linje må gerne være vag, anden linje afgør det. Det er dér, grinet skal komme.
• Tænk på formen. En flad og hård pakke kan alle se med det samme er en bog. Så skal rimet ikke sige “bog”, men noget om, hvad der sker, når den bliver åbnet.
• Lad drillepakken lyve lidt. En stor pakke med en lille ting, eller en pakke, der er formet som noget andet, må gerne have et rim, der leder på vildspor.

Rim, som børnene skriver selv

Børn i skolealderen kan skrive deres egne rim, og en pakke med et rim, som barnet selv har skrevet, er tit den, der bliver læst op flest gange. Sådan gør du:

1. Find rimordene først. Sne og le, hus og mus, kat og nat. Skriv dem op på en seddel.
2. Byg linjerne bagfra. Hvad kan ende på “sne”? “Når det er koldt, og der ligger sne.” Hvad kan ende på “le”? “Så kan du kælke ned ad bakken og le.”
3. To linjer er nok. Hellere to linjer, der rimer, end fire, der ikke gør.
4. Læs højt, og klap. Børn kan selv høre, når en linje halter, tit bedre end voksne.

For de mindste, der ikke kan skrive endnu, kan en voksen skrive, mens barnet finder på. Gaver, der passer til børnene i mellemårene, finder du blandt julegaver til børn 6–9 år.

Rim til den, der har alt – og til mormor

Rimet bliver vigtigere, jo sværere modtageren er at købe til. Til en, der allerede har alt, er det rimet og joken, der er gaven, og til bedsteforældre kan rimet bære et minde, en fælles historie eller et løfte om tid sammen. Idéer til gaver, som rimet kan sidde på, finder du i julegaver til mormor og morfar.

Et par pejlemærker:

• Til ældre: Skriv større, og skriv tydeligt. Et rim, der ikke kan læses uden briller, bliver et stik i sig selv.
• Til partneren: Her må rimet gerne være mere personligt, men det bliver læst op foran alle. Gem det, som kun I to forstår, til et kort inde i pakken.
• Til kollegaen eller i pakkelegen: Hold stikket generelt. Rimet skal fungere, også hvis den forkerte åbner pakken.

Rimeværksted – når hele familien skriver sammen

Et rimeværksted er, når flere sidder sammen og hjælper hinanden med rimene. På uppesittarkvällen, den svenske hyggeaften dagen før juleaften, plejer paneler i radio og tv at holde rimeværksted og skrive rim for lytterne. Derhjemme fungerer det lige så godt: Alle tager deres pakker med, ingen må se, hvad der er i dem, og de andre gætter sig frem til et rim ud fra spor.

Sådan kan I gøre:

• Vælg aftenen. Dagen før juleaften eller tredje søndag i advent passer godt, når de fleste gaver er købt, men ikke pakket ind.
• Stil noget varmt frem. En gryde gløgg eller børnegløgg, brunkager og en bunke sedler og kuglepenne.
• Skiftes. Den, der har en pakke, siger tre ord om, hvad der er i den, uden at sige, hvad det er. De andre foreslår slutord og første linjer.
• Læs det bedste op. Det rim, der fik flest grin, får en ekstra brunkage.

Rimeværkstedet er en god måde at få børnene og teenagerne med på, som ellers gerne lader sedlen stå tom.

Hvorfor hedder det julklapp på svensk? Traditionens historie

Det svenske ord julklapp kommer af et bank på døren. I gamle dage listede unge mennesker på landet rundt juleaften, bankede, eller klappede, på døren, smed en gave ind og forsvandt, før nogen nåede at se, hvem det var. Gaven var tit en spøg: et stykke brænde, en halmfigur eller en udskåret dukke. Det var vigtigt ikke at blive taget på fersk gerning.

På gaven sad der tit en seddel med et vers, der forklarede, hvorfor netop den her modtager havde fået netop den her fine gave. Versene kunne være rigtig ondskabsfulde, en slags nidvers, og det er dem, der er julegaverimets forløbere. Traditionen har eksisteret i Sverige i hvert fald siden 1700-tallet.

Omkring år 1800 begyndte man, inspireret af den tyske jul, at give rigtige julegaver til navngivne personer – små ting som penne og hårbånd. De kom altid med et vers, og verset var en del af gaven. I løbet af 1800-tallet blev julegaven almindelig i borgerlige hjem. Pakkerne blev forseglet med lak og havde nogle gange et vers på.

Rimene er måske ikke så almindelige i dag som før i tiden, men stikket lever videre. Rimet er stadig den sjoveste del af pakken og den eneste, der ikke koster noget. Mere om, hvordan julen fejres med børn, fra advent til helligtrekonger, finder du i jul med børn.