Julegaver til mormor, morfar, farmor og farfar – minder, tid og ting, der bliver brugt

Det er søndag aften, sidste weekend i november. I søskendechatten, hvor julen bliver planlagt, skriver nogen: “Hvad giver vi mormor i år? Hun siger, at hun ikke vil have noget.” Nogen foreslår et tæppe. En anden minder om, at hun fik et tæppe sidste år, og året før. I hendes stue ligger de stadig foldet med båndet om. Samtidig ringer hun til børnebørnene hver søndag og vil vide præcis, hvad de har lavet i skolen.

Det, hun siger, og det, hun gør, peger i hver sin retning. Hun vil ikke have flere ting, men hun vil gerne fortælle, blive spurgt og have børnebørnene tæt på. Den her side gælder alle fire: mormor, morfar, farmor og farfar. Gaverne er bevidst lidt skæve, men alle skal enten vække et minde, blive brugt hver uge eller give tid med børnebørnene. Idéen bag anderledes julegaver og siderne til resten af familien finder du i julegaveguiden.

Dengang, nu og senere

Tre tider er nok til at finde den rigtige julegave til en bedsteforælder:

1. Dengang. Vækker gaven et minde fra dengang, de var unge, fra stedet, de kommer fra, eller fra familien? Så bliver den noget at snakke om, ikke bare noget at pakke op.
2. Nu. Bliver den brugt en helt almindelig tirsdag i februar? Stil også det her spørgsmål: Kan vedkommende bruge den uden at ringe til dig? Det, der kræver en app, en adgangskode eller en manual, ender tit i en skuffe.
3. Senere. Giver den tid med børnebørnene fremover, med en dato eller en plan? Det er tit det, der er sværest at købe, og det, der betyder mest.

En god gave rammer mindst to af tre. Under hver gruppe står, hvad det er, og hvorfor det virker. Har vedkommende virkelig alt, og vil du hellere give noget, der bliver brugt op, finder du forbrugsgaverne i julegaver til den, der har alt.

Mormor og farfar, der gerne fortæller

Vedkommende har historier, som ingen har nået at spørge om. Giv noget, der sætter gang i dem.

En musikafspiller med én eneste knap. En lille afspiller eller radio med store knapper, hvor du har lagt sangene ind fra årene, hvor hun var atten og gik til bal. Den står i køkkenet, starter med ét tryk og kræver hverken app eller adgangskode, og børnebørnene får at høre, hvad mormor dansede til.

Forsiden fra bryllupsdagen. Avisen fra dagen, hvor de blev gift, eller dagen, hvor farfar blev født. Kungliga bibliotekets (det svenske nationalbiblioteks) tjeneste Svenska tidningar kan man søge i hjemmefra, men aviser, der er yngre end 100 år, læser du på biblioteket, enten på Kungliga biblioteket eller på et tilknyttet folke- eller universitetsbibliotek. Dér sender du siden til dig selv på e-mail, én side ad gangen og til eget brug. De store landsdækkende aviser findes i deres helhed, mens lokalaviserne mellem 1906 og 2013 kun findes i udvalg. Mangler avisen fra byen, hvor de blev gift, kan den findes på mikrofilm på biblioteket dér, ofte med notitsen om vielsen, så begynd at lede i god tid. Print siden ud, og sæt den i ramme.

Spørgsmålsglasset ved kaffemaskinen. Et glas fuldt af sammenrullede sedler, hvor børnebørnene har skrevet deres spørgsmål: “Hvad fik du i julegave, da du var syv?”, “Hvem var din bedste ven?”, “Hvad var det værste, du gjorde i skolen?” Ved hver kaffetår trækker et barnebarn en seddel, og svarene bliver til historier, som ellers aldrig var blevet fortalt.

Opskriften i hendes egen håndskrift på et viskestykke. Fotografér opskriftssedlen til sandkagen eller frikadellerne, med pletter og overstregninger, og få den trykt på et viskestykke eller brændt ind i et skærebræt. Det bliver brugt hver uge, og håndskriften er der stadig den dag, sedlen går i stykker.

Slikposen fra deres barndom. Spørg i forbifarten, hvad de købte for lommepengene, da de var små, og fyld et kræmmerhus med lige præcis det: bolsjestokke, karameller, lakridsrod eller bolsjer i papir. Slikket slipper op, men spørgsmålet “kan du huske, da …” kommer til at lyde hele juledagen.

Smagen fra hjemegnen. Brød fra bageriet i byen, hvor farfar voksede op, ost fra mejeriet på egnen eller syltetøjet, der sælges på kirkens julemarked. Ring og spørg, om de sender. Det fylder ikke noget, og det smager som dengang, de var unge.

Mormor og morfar, der rydder op og ikke vil have mere

Mange i den alder er begyndt at dødsrydde, altså at gå deres ting igennem i ro og mag, så børnene slipper for at gøre det bagefter. Giv noget, der gør det sjovere, ikke noget, der fylder mere på.

Historiesedlerne. En pakke manillamærker med snor, en god pen og en eftermiddag sammen. Mormor binder et mærke på væguret, kaffekopperne og skiene på loftet og skriver, hvad de er, hvor de kommer fra, og hvem der skal have dem. Oprydningen bliver en fortælling i stedet for en sorg, og børnebørnene ved bagefter, hvorfor netop det ur er vigtigt.

Det, der allerede ligger i skuffen, sat i ramme. Farfars svendebrev, telegrammerne fra brylluppet, mormors første kørekort eller et gammelt eksamensbevis. List det med hen til en rammemager i november, og læg det tilbage i ramme under juletræet. Det eneste nye i pakken er rammen, og papiret får endelig lov at hænge, hvor det kan ses.

Farmor og morfar, der vil have børnebørnene tæt på

Her er gaven tid. Læg altid noget konkret i pakken, så der er noget at åbne og en dato at glæde sig til.

Overnatningskassen. En kasse med låg, der bor hjemme hos farmor: en tandbørste og en pandelampe til hvert barnebarn, en godnatbog og et liggeunderlag, så børnebørnene kan sove på gulvet i hendes værelse. Skriv datoen for den første overnatning på låget. Når alt allerede er der, bliver det meget lettere at sige ja til en nat.

Lærlingedagen. Et kort, der ligner en jobannonce: “Lærling søges. Morfar lærer fra sig.” Barnebarnet bliver lærling en dag i det, morfar er bedst til, som at file en sav, lappe en cykelslange, strikke et par sokker eller bage. Er det farmors lussekatter (svenske safranboller), der er svendeprøven, bliver det en dag i december med mel på gulvet. Her er det bedsteforælderen, der er eksperten, og det er hele pointen.

Tribunetasken. En taske med et siddeunderlag af skumplast, en termokande og sæsonens kampprogram printet ud, hvor børnebørnenes kampe, opvisninger og stævner er sat kryds ved. Skøjtehaller og tribuner er kolde, og den, der har en pakket taske ved døren, kommer oftere af sted.

Familiens kortspil, skrevet ned. Et spil kort med store tal og et lille hæfte, hvor reglerne for familiens eget spil står – farmors variant af kasino eller morfars plump – med alle de husregler, der kun findes i jeres familie. Børnebørnene lærer spillet af den, der kan det bedst, og reglerne overlever.

Isfiskedagen. To korte isfiskestænger, et par pirke og et kort med en dag på isen med et barnebarn. I Sverige er det gratis at fiske gennem isen uden fiskekort langs kysten og i Vänern, Vättern, Mälaren, Hjälmaren og Storsjön i Jämtland, men i de fleste andre søer skal man have et, og mindstemål og fredningstider gælder overalt. Issikkerheden gælder, uanset hvor mange der allerede sidder derude: mindst ti centimeter kerneis, isprodder højt om halsen på begge og gerne en voksen mere, så I er mindst tre. Et barn, der ikke kan svømme, har redningsvest på. Alt om det står i issikkerhed med børn.

Farmor og farfar, der bor langt fra børnebørnene

Det, der mangler, er ikke ting, men at høre fra hinanden mellem besøgene. Mor-siden har flere idéer til en mor, der bor langt væk, og de her er lavet til bedsteforældre og børnebørn.

Bogen, der rejser. En tyk notesbog og en bunke kuverter. Farmor skriver en side, måske med et spørgsmål eller et minde, og sender bogen til barnebarnet, der tegner, skriver svaret og sender den tilbage. Børn elsker at få post, og efter et år er der en bog med breve mellem dem, som ingen vil smide ud.

Godnathistorien med mormors stemme. En kapitelbog og et løfte: Mormor læser et kapitel op om ugen og optager det på mobilen, og så sender hun det til børnebørnene, der lytter, når de er kommet i seng. Hun får en plads i aftenrutinen, selv om hun bor 200 kilometer væk.

Ringetonen, der griner. Børnebørnene indspiller “Farfar, tag den!” og et fnis, og du lægger det ind som ringetone på hans mobil. Gaven fylder slet ikke noget, og han hører børnebørnene, hver gang nogen ringer – også når det er nogen, der vil sælge noget.

Skal pakken sendes med posten, må den gerne få et rim på mærkesedlen. Hvordan man skriver et, der ikke afslører for meget, står i julegaverim.

Mormor og farfar, der går deres tur hver dag

Vedkommende går tur hver dag, i al slags vejr. Giv noget, der gør turen bedre, og som bliver brugt i februar.

En sparkslæde. Den gamle nordiske spark med to lange meder og en stol foran. Mormor står på mederne og har noget solidt at holde i, og et barnebarn kan sidde på sædet. Den kører bedst på pakket sne og is og dårligere i løs sne, og med isbrodder under skoene bliver det endnu mere trygt.

Et fuglefoderbræt, der sidder på køkkenvinduet. Et gennemsigtigt foderhus, der sættes fast med sugekopper direkte på ruden, så mejserne spiser en halv meter fra kaffekoppen. Læg en seddel med om Vinterfåglar inpå knuten, den store svenske fugletælling, hvor man tæller fuglene ved sit foderbræt på et tidspunkt mellem den 29. januar og den 1. februar 2027. Man kan indberette på papir, og børnebørnene kan tælle samtidig ved deres eget foderbræt. Solsikkefrø rækker langt, og børnebørnene kan lave deres egne fuglefrøkager til vinteren at hænge ved siden af.

Et stokkesæde. En spadserestok, der kan foldes ud til et lille sæde. Vedkommende kan hvile sig lidt på turen og sidde ved kanten af skøjtebanen, når børnebørnene lærer at stå på skøjter, i stedet for at stå og fryse.

Julegaver til mormor og morfar fra børnebørnene

De her gaver laver børnebørnene selv eller for det meste selv. De er nogle andre end på listerne på far-siden og mor-siden, så ingen får det samme to gange.

Højdelisten ved døren. Et bræt med en måleskala, som børnebørnene maler, og hvor hvert barnebarn bliver målt og får en streg med navn og årstal hver jul. Den skrues op på væggen, men kommer med, hvis mormor flytter, i modsætning til stregerne på dørkarmen. Børn fra omkring fire år kan male, og en voksen tegner måleskalaen.

Kalenderen med børnebørnenes dage. Tolv blade, ét for hver måned, hvor et barnebarn har tegnet billedet og skrevet sin egen dag med mormor ind: “Marts: vi kører på kælk”, “Juni: vi plukker skovjordbær”. Hæft bladene sammen, eller sæt dem i en klemme. Fra omkring seks år, med en voksen, der hjælper med datoerne.

Krydsordet om familien. Børnebørn fra omkring ti år laver et krydsord, hvor alle svarene handler om familien: hundens navn, søen ved sommerhuset, morfars yndlingsslik. Ternet papir er nok. Morfar løser det til morgenkaffen, og det er tilladt at ringe og snyde.

Betrækket til varmepuden. En købt hvede- eller kirsebærstenspude med opvarmningstiden trykt på emballagen og et aftageligt betræk, som barnebarnet syr i et stof, det selv har valgt, gerne med mormors initialer. Børn fra omkring ti år syr det på maskine med en voksen ved siden af. Sy ikke selve puden med eget fyld: Hjemmesyede hvedepuder har ingen sikker opvarmningstid og kan blive så varme, at de begynder at gløde. Skriv på en seddel, der følger med: Varm efter emballagen med en kop vand ved siden af i mikroovnen, lad puden køle helt af, før den varmes igen, brug den ikke som sengevarmer under dynen, og mærk efter, at den ikke er for varm, før den lægges mod huden.

Spekulerer mormor og morfar selv på, hvad de skal give børnebørnene i skolealderen, er der idéer i julegaver til børn 6–9 år.

Når børnebørnene kommer på besøg

Nogle af gaverne gør, at børnebørnene er hos mormor og morfar oftere, og så er det godt at have styr på det, som børn ikke må kunne komme til:

• Medicin. Giftinformationscentralen, det svenske giftinformationscenter, minder om, at slægtninge, som børnene besøger, også skal opbevare deres medicin børnesikkert. Ikke i håndtasken, toilettasken, badeværelsesskabet eller på natbordet. Det gælder også doseringsæsken med ugens piller, som ikke er en børnesikker emballage og nemt bliver stående fremme på køkkenbordet. Hjerte- og blodtryksmedicin, sovepiller og smertestillende kan være farlige for et lille barn selv i små mængder. Har et barn fået medicin i sig, så ring til Giftinformation (den svenske giftlinje) med det samme, og vent ikke på symptomer. Hvordan en kasse til familiens medicin kan se ud, står i medicin og husapotek.
• Høreapparatbatterier er knapceller, ligesom batterierne i små lamper og termometre. Et knapcellebatteri, som et barn sluger, kan sætte sig fast og give meget alvorlige skader. Opbevar reservebatterierne og de brugte batterier højt oppe. Har et barn slugt et, så ring 112 med det samme, og bed om Giftinformation.
• Isen. Isfiskedagen og sparkslæden hører til isen og glatføret. Gå ikke ud på søisen uden isprodder og selskab, og tjek isen hele vejen.

Når det er akut, ringer du 112 og beder om Giftinformation. I mindre akutte tilfælde svarer Giftinformationscentralen i Sverige døgnet rundt på 010-456 67 00. Ring 112 med det samme, hvis barnet bliver sløvt, får kramper eller har svært ved at trække vejret.

Det her sprang vi over

Tæppet, trøjen, duftlyset og kruset med “verdens bedste mormor” står ikke her, og det gør fotokalenderen med tolv billeder fra året heller ikke. De er ikke dårlige, men de fleste bedsteforældre har allerede flere, og de rammer sjældent mere end én af dengang, nu og senere. Et gavekort til en butik er også røget ud. Hellere en seddel med en dato og et barnebarns navn på.

Flere idéer til en jul med mere tid sammen og færre pligter samler vi i vores guide til jul med børn.