Beredskab i sommerhuset – huset er en ø med tre broer

Det er mandag i vinterferien (sportlov, den svenske vinterferie), tredje dag i det lejede hus oven for liften. Sneen har faldet siden frokost. Lidt over fire blinker loftslampen to gange og går ud. Radiatorerne under vinduerne begynder at blive kolde, og da syvåringen vil vaske skistøvlesneen af, kommer der kun en kort sjat ud af hanen. Udlejeren svarer på sms, at ledningen er nede længere oppe i dalen, og at montørerne kommer, når vejen er ryddet.

Der er ikke sket noget farligt. Men huset er pludselig blevet en ø.

Guiden her bygger på netop det billede. Sommerhuset er en ø med tre broer til fastlandet: strømmen, vejen og alarmen. Hjemme i byen er broerne brede og bliver hurtigt repareret. Ved fjeldhytten, sommerstedet i skærgården eller den lejede hytte i Norge er de smallere og længere. Den, der planlægger efter, at en bro kan falde væk, klarer en aften som denne med et spil kort og et stearinlys i stedet for med en klump i maven. Hvordan hjemmet klarer en længere afbrydelse, kan du læse om her: når samfundet holder op med at fungere. Her handler det kun om sommerhuset.

Hvorfor det tager længere tid ved sommerhuset

Hytteområder og fritidshuse ligger ofte for enden af en lang ledning, der går gennem skov. Når sneen bliver tung på træerne, eller stormen vælter dem, er det dér, fejlene opstår, og det er dér, montørerne kommer sidst. Ifølge svensk lov må en strømafbrydelse ikke vare længere end 24 timer (24-timmarsregeln), men loven har undtagelser, og efter et voldsomt uvejr kan det tage længere tid.

Vejen er den anden flaskehals. De sidste kilometer frem til huset er ofte en privat vej, der ryddes af et vejlaug eller en entreprenør, og den kommer efter de store veje. Mobildækningen kan være svag allerede en almindelig dag, og når mastens nødstrøm slipper op, forsvinder den helt. Ambulancen har desuden længere at køre.

Intet af det her er en grund til at blive hjemme, bare til at pakke og tænke lidt anderledes.

Bro 1: strømmen

Vandet forstummer med pumpen

Derhjemme kommer vandet ofte i flere timer, efter at strømmen er gået. I et hus med egen brønd og elektrisk pumpe slipper det op, når tanken er tom, nogle gange efter få minutter. MCF siger, at den, der har egen brønd, skal have en plan for at få vand op uden strøm, for eksempel med en spand i brønden, en håndpumpe eller en generator. En generator skal altid stå udendørs, fordi udstødningen indeholder kulilte.

I et lejet hus er det enkleste at fylde to eller tre dunke med drikkevand, når I ankommer. MCF regner med tre til fem liter pr. voksen pr. døgn til drikke, mad og enkel hygiejne. Sne kan smeltes til opvaske- og skyllevand, men det koster meget brændstof. Toilettet løser I som i guiden om toilet og hygiejne uden vand, og mere om dunke og mængder står i guiden om vandberedskab, når der ikke kommer vand fra hanen.

Mad til en dag ekstra

Køb ind til en dag mere, end I tror, I har brug for, og vælg noget, der kan spises koldt eller laves på kort tid. Står der et brændekomfur i huset, har I et rigtigt komfur også uden strøm. Ellers finder I stormkøkkenet fra friluftsturen frem og bruger det helst udendørs eller med ordentlig udluftning. Hvordan I laver mad sikkert, og hvor længe brændstoffet rækker, står i guiden om lave mad uden strøm, og flere idéer til enkel fjeldmad finder du i mad på skiferien.

Glem ikke medicinen. Børnenes astmamedicin eller allergitabletter skal række nogle dage længere end turen, og apoteket i dalen kan være lukket, når strømmen er væk. Se guiden om medicin og husapotek i en krise.

Brændeovnen er husets hjerte

I mange sommerhuse er brændeovnen eller brændekomfuret det eneste, der varmer uden strøm. Den varmer kun det rum, den står i, så saml familien dér. Hvordan I gør rummet tæt og bygger en hule, står i guiden om et varmt rum.

En brændeovn i et fritidshus står stille store dele af året. Kommunen bestemmer, hvor ofte den skal fejes, og den, der ejer huset, har ansvaret for, at ildstedet er brandsikkerhedskontrolleret, før det bruges. Spørg udlejeren, hvornår den sidst blev fejet, eller ring til kommunens skorstensfejer, hvis I ejer huset og er i tvivl. Fyr derefter sådan her:

1. Åbn spjældet helt, før I tænder, og fyr kun med tørt brænde. Bær brænde ind til to døgn, så det når at få stuetemperatur.
2. Fyr passende. MCF's tommelfingerregel er højst tre kilo brænde i timen og at lade ildstedet hvile lige så længe, som I har fyret.
3. Luk ikke spjældet for tidligt. Gløderne skal være helt slukket. Ellers kan kulilte trænge ud i rummet.
4. Fyr ikke, mens alle sover. MCF fraråder brændeovn og levende lys, når man sover. Red varmt op i stedet.
5. Asken i en metalspand med tætsluttende låg, på et underlag, der ikke kan brænde. Den kan gemme gløder i flere døgn.

Kulilte er lugtfri. Tag en kuliltealarm med batteri med, hvis huset ikke har en, og test røgalarmen, når I ankommer. Hovedpine, kvalme, svimmelhed og usædvanlig træthed hos flere i familien på samme tid betyder, at alle straks skal ud i frisk luft.

Rørene: frosten er husets egen risiko

I en villa i byen mærkes frosten sjældent. I et fritidshus med rør i en krybekælder kan nogle timer uden strøm i hård kulde være nok til, at vandet fryser og sprænger et rør. Derfor er rådet til den, der forlader et fritidshus om vinteren, at lukke hovedhanen, også selv om varmen står på, og ikke at lade temperaturen komme under 15 grader. En strømafbrydelse under en kuldeperiode kan ellers fryse rørene i stykker i et tomt hus.

Er I i huset, når strømmen går en kold dag, gør I sådan her:

1. Luk hovedhanen med det samme. Det koster ingenting, og I har allerede vand i dunkene.
2. Hold øje med temperaturen. Stil et termometer i det koldeste rum med vandrør, ofte badeværelset.
3. Tøm systemet, hvis det nærmer sig nul. Åbn alle haner, også bruseren og udendørshanen, så rørene løber tomme. I et lejet hus ringer I til udlejeren først.
4. Slå sikringen til varmtvandsbeholderen fra, før I tømmer den. Ellers kan varmelegemet slå til i en tom beholder, når strømmen kommer tilbage. Vandet i beholderen kan være varmt længe, så lad børnene holde sig væk.
5. Tøm toilettets cisterne, og hæld frostvæske i vandlåsene i håndvask, bruser og gulvafløb.
6. Er et rør allerede frosset, så prøv aldrig at tø det op med åben ild. Lad hanen være lukket, og ring til udlejeren, et VVS-firma og forsikringsselskabet.

I et lejet hus er det udlejeren, der ved, hvor alting sidder. Spørg, når I ankommer, ikke når det er mørkt og ti graders frost.

Tips: Tag et billede af hovedhanen, eltavlen og varmtvandsbeholderen med mobilen den første aften. Så kan I finde dem i pandelampens lys, og udlejeren ved, hvad I taler om, hvis I bliver nødt til at ringe.

Bro 2: vejen

Denne bro kan I tjekke, før I overhovedet har pakket bilen. Se SMHI's varsler i dagene før turen. Et gult varsel betyder, at der ventes konsekvenser, orange, at de bliver alvorlige. I Norge findes den samme slags varsler på yr.no og varsom.no, hvor NVE og Meteorologisk institutt varsler om farligt vejr, flom og skred.

Skal I til Hafjell eller andre skisteder i Norge, og går vejen over et fjeldpas, viser Statens vegvesen i appen Vegvesen trafikk, hvor stor risikoen er for kolonnekørsel og lukning nogle dage frem. Ved kolonnekørsel leder sneplove trafikken over fjeldet, og når vejen er lukket, står der en bom på tværs. Kør aldrig forbi bommen. Det kan være betydeligt værre oppe på fjeldet end nede ved bommen.

Vegvesenets råd gælder lige så godt på vejen op til Sälenfjällen en lørdag i februar: fuld tank eller opladet batteri, varmt tøj, mad og noget varmt at drikke i bilen. Holder I stille i sneen med motoren i gang, så hold udstødningsrøret fri for sne, ellers kan udstødningsgassen trænge ind i bilen. Mere om at vælge transportmiddel finder du i guiden om at rejsen til skisportsstedet.

Lavinefaren berører de fleste familier kun, hvis I forlader pisterne. Gør I det, skal I først læse lavineprognosen for området, på lavinprognoser.se i Sverige eller varsom.no i Norge.

På sommerstedet i skærgården er det båden, der er vejen. Tjek vindprognosen, før I sejler ud, og sørg for, at båden har brændstof nok til at komme ind til fastlandet igen og redningsveste til hele familien, også selv om I har tænkt jer at blive en uge.

Bro 3: alarmen

Den vigtigste bro er den, I håber aldrig at skulle bruge. Derhjemme kender alle adressen. I sommerhuset kender ofte ingen den, og husnummeret kan ikke altid ses fra vejen.

Skriv en seddel ved døren med adressen, hvordan man finder vej fra den nærmeste større vej, og husets koordinater. Koordinaterne står øverst på skærmen, når I åbner 112-appen. SOS Alarm (den svenske alarmcentral) kan oftest se nogenlunde, hvor I ringer fra, men operatøren spørger alligevel, og så skal hvem som helst i familien kunne læse sedlen op.

• I Sverige ringer I 112, gerne via 112-appen, der sender jeres position. Mangler der helt mobildækning i fjeldet, kan SOS Alarm nås fra en satellittelefon på +46 63 107 112.
• I Norge er 110 brandvæsenet, 112 politiet og 113 ambulance og akut sygehjælp. Appen Hjelp 113 samler numrene, sender positionen og viser koordinaterne. Et svensk nummer kan kun registreres i appen, når I er i Norge, så gør det den første aften.
• Mød ambulancen. Stil en voksen med pandelampe eller refleksvest ved vejgaflen, hvis det er muligt.

Når mobilnettet er svagt, hjælper det at spare på batteriet, se guiden om at oplade mobilen uden strøm. Førstehjælp, når hjælpen lader vente på sig, finder du i guiden om førstehjælp i en krise.

Lejet hus: spørg udlejeren

Et lejet hus er en andens hjem, og udlejeren ved ting, der ikke står i bookingen. Send disse spørgsmål nogle dage, før I tager af sted:

• Kommer vandet fra kommunen eller fra en brønd med elpumpe?
• Hvor sidder hovedhanen, eltavlen og varmtvandsbeholderen?
• Er der en brændeovn eller et brændekomfur, hvornår blev den fejet, og er der brænde?
• Er der ildslukker, brandtæppe, røgalarm og kuliltealarm?
• Hvem rydder vejen for sne, og hvem ringer man til, hvis den ikke er ryddet?
• Hvilket elnetselskab har huset, og hvad skal vi gøre, hvis strømmen går?
• Hvad er husets præcise adresse, og hvordan finder en ambulance herhen?

De fleste udlejere bliver glade for spørgsmålene.

Børnene i sommerhuset

For børnene kan en strømafbrydelse i sommerhuset blive ferieugens bedste minde, hvis de voksne har en plan.

Mørket. Det bliver mørkt allerede ved firetiden i vinterferien. Giv hvert barn sin egen pandelampe, der altid ligger på samme sted. Batterilys er mere sikre end stearinlys i et hus fyldt med uldsokker og dyner, se guiden om lys, når strømmen går.

Kulden. Klæd børnene på som til en dag på pisten, med uld inderst og hue på indendørs. Sov sammen i rummet med brændeovnen. Mærk børnene i nakken, før lampen slukkes, så ved I, om nogen fryser.

Beskæftigelsen. Giv børnene rigtige opgaver. En kan være brændebærer, en anden vandvagt, der holder øje med dunkene. Byg en snelygte uden for vinduet, spil kort i pandelampens skær, eller læs højt. Lad børnene stille spørgsmål om, hvorfor lampen er slukket. Tips til, hvordan I taler om det uden at skræmme, finder du i guiden om at tale med børn om krise og bekymring.

Tips: Pak en mørkepose til sommerhuset med et spil kort, et puslespil, en bog til højtlæsning og en pose slik, der kun åbnes, når strømmen går. Så har børnene noget at glæde sig til.

Landgangen: det første kvarter i huset

Alt på denne side kan samles i en kort rutine, når I ankommer, før taskerne pakkes ud. Kald den landgangen, og lad børnene være med til at lede. I finder hovedhanen og eltavlen, fylder dunkene, tester alarmerne, bærer brænde ind og skriver sedlen ved døren. Tjeklisten nedenfor kan printes og sættes på køleskabet i huset. Det tager et kvarter, og så kan øen få lov at være en ø hele ugen.