Hvad gør vi til midsommer?
Leo var et år i sommeren 2022. Vi vidste ikke, hvad vi skulle lave til midsommer. Det eneste sikre var, at vi havde brug for at komme væk. Væk fra lejligheden, hverdagen og alle pligterne. Jeg længtes efter et afbræk. En pause. At kunne trække vejret.
Det første år med Leo havde sat sine spor. For lidt søvn, for meget at gøre og et konstant forsøg på at få plads til vores eget liv indimellem. Vi havde brug for ro, selvom vi endnu ikke helt vidste, hvordan den skulle se ud.
En rejse uden plan
En campingvogn var endnu ikke på tale. Men måske kunne denne tur så et frø. Måske vække tanken om en anden slags frihed.
Det begyndte med, at vi besluttede at tage væk. Hvorhen? Ingen anelse. Jeg ville nordpå mod Bohuslän. Marstrand, Smögen, Hunnebostrand. Vi søgte efter hytter på Airbnb, men igen og igen nåede andre at booke lige før os. Til sidst var der kun muligheder tilbage, som føltes urimeligt dyre for et enkelt døgn.
At betale overpris for noget, vi egentlig ikke ønskede, føltes forkert. Pengene kunne bruges bedre.
Efter lidt tid med at scrolle stoppede jeg ved en villa på kortet. Prisen var rimelig, og beliggenheden afsides. En stor græsplæne langt fra nærmeste nabo, perfekt til en etårig med krudt i benene. Vejrudsigten lovede over 30 grader til midsommer.
»Perfekt,« sagde Rosita. »Så køber vi et børnebassin.«
Beslutningen var taget. I sidste øjeblik havde vi fundet et sted. Vi tog sydpå mod Halmstad.
Huset i skoven
Vi ankom sidst på eftermiddagen, efter at jeg havde arbejdet færdig dagen før midsommer. Aftenen var endnu ung. Solen stod stadig over trætoppene, og luften var helt stille.
Vejen dertil var et virvar af grusveje, men til sidst var vi fremme. Huset, en gammel villa, sandsynligvis fra begyndelsen af 1950'erne, lå alene i landskabet. Torp, et lille landsted, er måske ikke det rette ord, men følelsen var den samme.
Vi bar vores ting ind og tog den obligatoriske runde, før Leo fik lov at kravle rundt. Ejeren havde advaret om, at der nogle gange kunne ligge døde mus ved ankomsten, men at det var blevet bedre, efter at han havde sat fælder op. Vi fandt ingen. Ro.
Grillen stod klar. Jeg tændte den, mens Rosita fandt maden frem. Entrecôte til os begge. Vi satte os ved bordet ved siden af grillen og spiste i solen.
Mitter, røg og et sidste minut i lyset
Da jeg næsten var færdig med at spise, begyndte Leo at blive urolig. Mitter. Masser af mitter. De kom pludseligt og helt tæt på, og det blev hurtigt tydeligt, hvor langt ude i naturen vi faktisk var. Fluer havde vi kunnet leve med, men nu var det noget andet.
Jeg ville prøve noget, før vi gav op og gik indenfor. I tasken lå en fødselsdagsgave fra Rosita: en cigar. Jeg tændte den og blæste røgen hen over os.
Vi oplevede, at mitterne forsvandt med det samme.
Jeg lod cigaren brænde langsomt. Forsøgte at holde røgen væk fra Leo, men samtidig skabe lidt afskærmning. Sådanne aftener var sjældne. Vi gjorde, hvad vi kunne, for at blive ude et minut mere. Og endnu et.
Vi nåede at spise færdig, og jeg nåede at ryge færdig. Leo løb i græsset. Til sidst forsvandt solen bag trætoppene, og mørket tog over. Så gik vi ind og satte os ved den lille brændeovn i stuen.
En varm dag i ro
Efter en aften foran brændeovnen i huset vågnede vi tidligt og udhvilede. De tredive grader var nået frem. Solen bagte allerede udenfor.
Vi lavede kaffe, satte os udenfor, pustede børnebassinet op og fyldte det med vand. Leo kom i bassinet med dækkende tøj på. Han elskede det. Vi nød, at vi for en stund kunne sidde ned og trække vejret, mens han legede tæt på os.
Senere gik vi en tur langs vejen. Foldene lå lige ved siden af, og køerne kom nysgerrigt hen. Vi gik også en tur i den nærliggende skov gennem velholdte områder og stille natur.
Midsommermaden og det, der hører sommeren til
Midsommermiddagen blev enkel og helt rigtig. Sild og kartofler. Jeg havde købt flere slags rigtig gode sild, og til min egen overraskelse var de fantastiske. Jeg har aldrig været den store sildeentusiast, men denne gang måtte jeg tænke om.
Højdepunktet ved hver midsommer er alligevel jordbærrene. Jordbær med sukker og upisket piskefløde. Alle spiser dem på deres egen måde, med is, flødeskum eller som de er. For mig gælder det upisket fløde og en skefuld sukker. Det er sommer, punktum.
Vi spiste. Vi drak. Vi nød varmen og hinandens selskab. Hen mod aftenen faldt vi igen i søvn foran brændeovnen.
En midsommer, der blev hos os
Det var ingen storslået rejse, ingen planlagt destination og ingen perfekt organiseret midsommer.
Men det var en pause. Et pusterum. En påmindelse om, hvor lidt der egentlig skal til for at have det godt sammen.
Og måske, bare måske, begyndte tanken om en friere måde at rejse på her.
Galleri
Vores uge på Björkäng Camping fejrer midsommer, i billeder.
100 svenske vandreruter!
Leder du efter den perfekte vandrerute? Vi har samlet 100 af Sveriges mest interessante, udfordrende og seværdige vandreruter samlet i én liste!







